Søgning » Fraflytning fra landdistrikter, 1970-1975
Aflevering 35818
Forskningsdata

Fraflytning fra landdistrikter, 1970-1975 (1970-1975)

Alias: Removals from Rural Districts, 1970-1975


Skabt af ?
Formål ?

Der findes ingen beskrivelse.

Indhold ?

I de senere år har man konstateret en ændring i de mindre byers folketal. Af hensyn til planlægningen af deres udvikling er det vigtigt at få noget at vide om hvor mange, der flytter til og fra dem, og hvorfor. Især er det vigtigt at få at vide, hvorvidt det er arbejds-, uddannelses-, bolig- eller andre forhold, der er årsag til flytning. Disse og andre spørgsmål vil undersøgelsen søge svar på. Undersøgelsen er en del af et større projekt omkring kortlægning af sociale og miljømæssige forhold i landdistrikter i 1975. Projektet er gennemført på baggrund af de hastige strukturændringer i det danske samfund, som blandt andet betyder væsentlige forandringer i levevilkårene for befolkningen i de egentlige landdistrikter. Undersøgelserne belyser en række faktorer, som har indflydelse på, at nogle lokalsamfund oplever en befolkningsmæssig tilvækst, mens andre er udsat for stagnation, og andre igen oplever en meget stor tilbagegang. Desuden belyses nogle af de sociale problemer i landdistrikterne, samt hvordan disse opleves i forskellige typer af lokalsamfund, og endelig hvordan det kan øve indflydelse på den fremtidige udvikling. Projektets delelementer beskrives nedenfor. 1) Første del (DDA-0061: Sociale og miljømæssige forhold i landdistrikter, 1975) er en interviewundersøgelse, som omhandler samtlige husstande i 10 småbyer med 200-999 indbyggere inden for 5 kommuner. Der er foretaget interviews med 1.426 familier, hvor interviewpersonen hyppigst har været det kvindelige husstandsoverhoved. Undersøgelsens svarprocent var 88,5. Interviewundersøgelsen bygger på 3 spørgeskemaer. Skema I skulle besvares af alle interviewpersoner, mens skema II vedrører oplysninger om ægtefælle/samlever og pasning af 0-6 årige børn, mens skema III kun vedrører familier med 13-årige og ældre børn i arbejde. Foruden en lang række baggrundsforhold (bl.a. erhverv og uddannelse) indeholder skema I oplysninger om økonomiske forhold, sociale ydelser, boligforhold, sociale kontakter, fritids- og indkøbsmuligheder, kommunalpolitisk information og indflydelse samt tilflytningsmotiver og fraflytningsovervejelser. I skema II er der oplysninger om ægtefælle/samlevers uddannelse og erhverv samt pasning af 0-6 årige børn, mens skema III belyser status, erhverv og arbejdsløshed for 13-årige og ældre børn. 2) Anden del af projektet er 19 spørgsmål i ''Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1975'', (DDA-0129). Denne undersøgelse belyser forhold omkring flytning, deltagelse i det politiske liv og sociale forhold. Formålet med denne landsdækkende undersøgelse er at sammenligne forholdene i småbyerne med forhold- ene i hele landet. 3) Nærværende materiale, som udgør tredie del af projektet, er en postspørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i december 1975. Der blev sendt spørgeskemaer til samtlige husstande, som ifølge kommunernes folkeregistre var fraflyttet de 10 småbyer (som indgår i interviewundersøgelsen) i perioden 1. april 1970 til 31. marts 1975 - dog kun til husstande, der flyttede uden for kommunens grænser. På samme måde som i interviewundersøgelsen var det hyppigst det kvindelige husstandsoverhoved, som besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsens svarprocent blev 65,4. Denne undersøgelse kortlægger en række baggrundsforhold og ændringer i forbindelse med fraflytningen vedrørende arbejdsforhold, sociale kontakter, sociale og økonomiske forhold samt forsørgelsesmuligheder. 4) Fjerde del af projektet vedrører behandling af dokumentarisk materiale, bl.a. interne kommunale og amtslige statistikker og oversigter, oversigter fra arbejdsformidlingen, kommunale informationsbøger, håndbøger og dispositionsplaner. Desuden er de lokale aviser i Gudme og Give kommuner indholdsmæssigt systematiseret og indgår i det generelle analysemateriale. 5) Femte og sidste del af projektet er intensive undersøgelser af de 4 udvalgte byer i Gudme og Give kommuner: der er foretaget observationer og ført et stort antal uformelle samtaler under undersøgelsesgruppens ophold på stedet. Det væsentligste materiale fra de intensive undersøgelser er en række interviews med udvalgte nøglepersoner (kommunalpolitikere og kommunale embedsmænd, handlende, erhvervsledere, fagforeningsledere, personer i arbejdsformidlingen, lokale foreningsformænd og andre ledere). Fjerde og femte del af projektet kortlægger forhold omkring befolknings- og erhvervsudviklingen, arbejds- og beskæftigelsesforhold, regionplaner og kommunale dispositionsplaner, udstykninger i byerne, sociale forhold og forsørgelsesmuligheder, lokalpolitiske forhold samt uformelle kontakter, formelt foreningsliv og byernes fysiske miljø.

Tabeller ?
Dokumentation ?
  • 1081
  • Kodebog
Emneord ?

Der er ingen emneord.

Dækker perioden ?

Fra 01-04-1970 til 31-03-1975.

ID-oplysninger i data ?
  • Ingen