Indhold
?
#Observas opinionsundersøgelser: #------------------------------- # #Observa har fra 1967 gennemført undersøgelser af holdninger og livsvaner, dels gennem såkaldte prøvevalg (postale valgpanelsundersøgelser) dels gennem mere omfattende interviewbaserede indstillingsundersøgelser. Prøvevalgsundersøgelserne er foretaget jævnligt i hele perioden (ca. 10 gange hvert år), medens indstillingsundersøgelserne kun blev foretaget kvartalsvist i årene 1969 til 1972. Det lange tidsrum med jævnligt indsamlede, ensartede datamaterialer giver muligheder for forskellige tidsserieanalyser, især hvad angår partipræferencer. Andre emner er sædvanligvis mere flygtigt behandlede pga. de vilkår, hvorunder undersøgelserne er foretaget (de er tilrettelagt med offentliggørelse i dagspressen for øje, det dagsaktuelle har været betonet, og emnerne er begrænset til problemkredse, der lader sig beskrive med et mindre antal spørgsmål). Prøvevalgene gennemførtes indtil udgangen af 1971 for dagbladet Aktuelt og fra 1972 for Morgenavisen Jyllands-Posten. Indstillingsundersøgelserne blev udelukkende gennemført for Jyllands-Posten. # # #Observa Prøvevalg 1985: #---------------------- # #I 1985 gennemførte Observa i alt 10 prøvevalg. Alle spørgsmål herfra er samlet i undersøgelsen DDA-1083: Observa Prøvevalg 1985. Derudover findes de enkelte prøvevalg som DDA-1084 til DDA-1093. # #Nærværende undersøgelse (DDA-1090: Observa Prøvevalg 1985, september-undersøgelsen) indeholder oplysninger om: # #Partipræference; stemmeintention ved det kommende kommunalvalg og amtsrådsvalg; om regeringen bør udskrive valg, hvis et flertal uden om regeringen pålægger den at føre en sikkerhedspolitik, der efter regeringens skøn bringer Danmarks medlemskab af NATO i fare; stemmeintention hvis et sådant valg blev udskrevet; holdning til Norden som atomvåbenfri zone, selvom dette måtte betyde et brud med det militære samarbejde med NATO; kendskab og økonomisk støtte til en række miljøbevarende og humanitære organisationer; holdning til en række påstande om disse organisationer; holdning til Danmarks medlemskab af NATO; foretrukken næstformand for Venstre; fodboldkampen den 25. september i Moskva mellem Sovjetunionen og Danmark; holdning til Trafikministeriets forslag med tre muligheder for en fast Storebæltsforbindelse; samt generel holdning til Storebæltsforbindelsen