Indhold
?
Gallup Omnibus Data 1982 består af 22 omnibusundersøgelser, gennem ført af Gallup Markedsanalyse A/S i 1982. Nærværende undersøgelse omfatter data fra de spørgsmål, der er fælles for de 22 omnibusser I hver af de 22 omnibusser er der dels en række spørgsmål, som går igen fra gang til gang, dels en række specielle spørgsmål (omhandlende aktuelle emner). Følgende spørgsmål er fælles for alle omnibusserne i 1982 og indgår i dette datamateriale: Respondentens køn, alder og civilstand; husstandens størrelse, og antal voksne (15 år eller derover) og børn i husstanden samt, hvis der er børn, disses alder; respondentens stilling i husstanden; respondentens uddannelse, beskæftigelsesmæssige status, indkomst og hvorvidt beskæftigelsen er i den offentlige eller private sektor; husfaderens uddannelse, beskæftigelsesmæssige status og hvorvidt beskæftigelsen er i den offentlige eller private sektor; husstandens samlede indkomst; husmoderens beskæftigelse; boligens art og ejerforhold til boligen samt bopælens geografiske placering og urbaniseringsgraden; hvorvidt respondenten dagen før interviewet har røget forskellige former for tobak; respondentens avislæsevaner; vaner m.h.t. læsning af ugeblade, månedsblade, distriktsblade m.v.; respondentens sidste biografbesøg; anvendelse af bus/rutebil samt (for Sjælland) af S-tog o.lign.; kilder til information vedrørende indkøb af dagligvarer og kommunal information; hvilket parti respondenten stemte på ved sidste folketingsvalg; samt hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis der var folketingsvalg dagen efter interviewet. Nedenfor findes en oversigt over emnerne for de specielle spørgsmål; data for disse spørgsmål findes under de angivne studienumre sammen med data for de fælles spørgsmål for den relevante omnibus.
Omnibus nr. 01 (DDA-1119):
Socialdemokratiet i regering eller opposition efter valget; samarbejde hen over midten; situationen i Polen: demokratiseringsproces, militært indgreb; skattevæsenet: uoverensstemmelser med borgerne, retfærdighed, hjælp til udfyldelse af selvangivelse, skattereglernes sværhedsgrad; samt en række spørgsmål om NATO: viden om tidspunkt for stiftelse og hvilke medlemslande der er, NATO''s vigtigste opgaver, viden om beslutningsprocessen i NATO-rådet, viden om Danmarks forpligtelser med hensyn til at modtage atomvåben i krigs- og fredstid, hvordan sikres Danmarks frihed og uafhængighed, har NATO været til skade eller gavn for Danmark, holdning til Danmarks politik med hensyn til bistand fra de allierede i en krisesituation, sikring af fred i Europa (balancen mellem Warszawapagt-landene og NATO-landene).
Omnibus nr. 02 (DDA-1120):
TV-udsendelserne ''Hvad er det?''.
Omnibus nr. 03 (DDA-1121):
USA: holdning til landet, dets håndtering af verdens politiske problemer og om man vil komme Vesteuropa til hjælp ved russisk angreb, samt hvordan tilstedeværelsen af amerikanske atomraketter og styrker vil påvirke sikkerheden; Sovjet: holdning til landet, sandsynlighed for angreb på Vesteuropa, om man hellere skal acceptere russisk dominans end en atomkrig, samt russisk indflydelse på begivenhederne i Polen; NATO: holdning til opnåelse af den størst mulige sikkerhed samt tiltroen til NATO''s styrke ved evt. angreb; respondentens private brevskriveri; holdning til, om der er opnået social lighed i Danmark; politiets adfærd og samfundets reaktion på ulovlige handlinger som f.eks. besættelser og blokader; holdning til TV''s lørdagsunderholdning; samt folkeskolen: om indlæringsformen skal være friere eller strammere, om danskundervisningen er blevet bedre, om børnene er blevet bedre til at læse, om børnene skriver mere læseligt og om børnene staver bedre end tidligere, holdningen til afvejningen mellem nyere og ældre litteratur, og om lærerne er blevet bedre eller dårligere gennem tiden.
Omnibus nr. 04 (DDA-1122):
Holdning til fortsat medlemskab af EF og faktisk stemme ved afstemningen i 1972; samt stillingtagen ved en folkeafstemning om indførelse af atomkraft i Danmark under forudsætning af at affaldsproblemet er løst.
Omnibus nr. 05 (DDA-1123):
Ingen specielle spørgsmål.
Omnibus nr. 06 (DDA-1124):
Ingen specielle spørgsmål.
Omnibus nr. 07 (DDA-1125):
TV-udsendelsen ''Lørdagskanalen''; om det skal være tilladt at oprette private hospitaler med brugerbetaling; samt holdning til genindførsel af sommertid i Danmark.
Omnibus nr. 08 (DDA-1126):
Om respondenten har set TV-udsendelsen ''Nu til noget helt andet'' og hvad man i givet fald mener om denne udsendelse; opfattelse af mængden af sport i TV fordelt på sportsgrene; samt holdning til Brugsens køb af Irma.
Omnibus nr. 09 (DDA-1127):
Respondentens placering af de politiske partier og sig selv på en venstre-højre skala; ferieplaner; bedømmelse af TV-udsendelserne ''Ungdomsredaktionen'' med Poul og Nulle; vurdering af regeringens virke; kendskab og holdning til økonomisk demokrati (med og uden en fælles fond) og obligatorisk overskudsdeling; medlemskab af en fagforening under LO; samt holdning til politiets og domstolenes objektivitet ved behandlingen af voldtægtssager, herunder om en evt. tvivl om at kvindens modstand er alvorligt ment, kan undskylde manden.
Omnibus nr. 10 (DDA-1128):
Bedømmelse af TV-teaterafdelingens lørdagsunderholdning; samt respondentens placering af de politiske partier og sig selv på en venstre-højre skala.
Omnibus nr. 11 (DDA-1129):
Berlingske Tidendes bestræbelser på tilførsel af kapital og denne kapitals indflydelse på avisen; ungdomsarbejdsløsheden: skyldes den for høj minimumsløn og hvad bør man gøre for at nedsætte ungdomsarbejdsløsheden; holdning til Brugsens køb af IRMA; samt repondentens placering af de politiske partier og sig selv på en venstre-højre skala.
Omnibus nr. 12 (DDA-1130):
Respondentens placering af de politiske partier på en venstre-højre skala; holdning til nøgenbadning, om respondenten selv gør det og mulige motiver til nøgenbadning; ophold i forskellige dele af landet og i udlandet; holdning til politiets og domstolenes objektivitet ved behandlingen af voldtægtssager, herunder om en evt. tvivl om at kvindens modstand er alvorligt ment, kan undskylde manden; TV-udsendelsen ''Retten er sat'' om voldtægt; samt respondentens eventuelle vægtproblemer.
Omnibus nr. 13 (DDA-1131):
Holdning til adgangen til og størrelsen af arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp; andelen af unge og ældre, der ikke er interesseret i et arbejde; hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis vedkommende skulle stemme på et andet parti end det nævnte; samt holdninger til striden mellem Israel og PLO.
Omnibus nr. 14 (DDA-1132):
Holdninger til problemer med postvæsenets effektivitet; holdning til kvindernes rolle på arbejdsmarkedet i forhold til arbejde i hjemmet; medlemskab af en fagforening under LO; holdning til konflikterne på sygehusene og lægernes rolle heri; bedømmelse af den alvorlige økonomiske situation i Danmark og syn på, hvad man kan gøre ved denne situation og hvad man ikke skal gøre; holdning til Danmarks medlemskab af NATO; samt bedømmelse af egen levestandard i det kommende år.
Omnibus nr. 15 (DDA-1133):
Hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis vedkommende skulle stemme på et andet parti end det nævnte; holdninger til velfærdsstaten evt. gennem læsning af artikelserie i Berlingske Tidende; syn på foranstaltninger til bedring af beskæftigelsen - beskæftigelsesarbejder og arbejdstidsnedsættelse; samt medlemskab af en fagforening under LO.
Omnibus nr. 16 (DDA-1134):
Holdning til endages sygefravær: er der tale om pjækkeri og skal man genindføre karensdagen; gæstearbejdere: er de en økonomisk fordel for Danmark, skal de integreres eller opfordres til at bosætte sig i hjemlandet og hvem skylder staten det største hensyn; samt medlemskab af en fagforening under LO.
Omnibus nr. 17 (DDA-1135):
Statsobligationer: skal værdien af allerede solgte nedsættes for at løse landets økonomiske problemer; holdning til foranstaltninger til nedsættelse af arbejdsløsheden; samt medlemskab af en fagforening under LO.
Omnibus nr. 18 (DDA-1136):
Stillingtagen ved en folkeafstemning om indførelse af atomkraft i Danmark under forudsætning af at affaldsproblemet er løst; den borgerlige regerings økonomiske planer og deres byrdefordeling samt hvilke planer, respondenten ikke er enig i; hvem der evt. burde bære en større del af byrden og planernes virkning på respondentens husstand; graden af enighed mellem de fire regeringspartier samt hvem der evt. har måttet bøje sig i særlig høj grad; samt holdning til de fire regeringspartiers valg af statsminister.
Omnibus nr. 19 (DDA-1137):
Syn på størrelsen af overskuddet i danske virksomheder og disses konkurrenceevne; medlemskab af en fagforening under LO; Fremskridtspartiets adfærd i forbindelse med vedtagelsen af de økonomiske love; bedømmelse af virkningerne af en økonomisk stramning, dels på egen økonomi, dels på Danmarks økonomiske situation; samt holdning til de fire regeringspartiers valg af statsminister.
Omnibus nr. 20 (DDA-1138):
Ingen specielle spørgsmål.
Omnibus nr. 21 (DDA-1139):
Søvnbehov og ''sovehjerte''; holdning til Danmarks medlemskab af NATO; erfaringer ved påkørsel af parkerede biler; bedømmelse af regeringen; holdning til fortsat medlemskab af EF samt adfærd ved afstemningen i 1972; vurdering af TV-serien ''Javel, Hr. Minister''; samt brug af sovepiller eller andet.
Omnibus nr. 22 (DDA-1140):
Holdning til Danmarks medlemskab af NATO; forventninger til 1983 m.h.t. arbejdsløshed, prisstigninger, uro på arbejdsmarkedet, Danmarks økonomiske situation og egen levestandard; syn på den nye ti-krone; holdning til opstilling af atomraketter i Vesteuropa som modvægt til russiske raketter og de balancemæssige overvejelser i den anledning; samt USA''s mulige indgriben ved et evt. russisk angreb.
Det følgende vil, med mindre andet angives, udelukkende angå de gennemgående spørgsmål. De enkelte omnibusser indeholdende de specielle spørgsmål forefindes i DDA, oparbejdet til klasse D