Indhold
?
Gallup Omnibus Data 1985 består af 22 omnibusundersøgelser, gennemført af Gallup Markedsanalyse A/S i 1985. Nærværende undersøgelse omfatter data fra omnibus nr. 15. I hver af de 22 omnibusser er der dels en række spørgsmål, som går igen fra gang til gang, dels en række specielle spørgsmål (omhandlende aktuelle emner). Følgende spørgsmål er fælles for alle omnibusserne i 1985: Respondentens køn, alder og civilstand; husstandens størrelse, og antal voksne (15 år eller derover) og børn i husstanden samt, hvis der er børn, disses alder; respondentens status i husstanden; respondentens uddannelse, beskæftigelsesmæssige status, privat eller offentlig ansættelse samt indkomst; uddannelse, beskæftigelsesmæssig status og privat eller offentlig ansættelse for husstandsoverhovedet; husstandens samlede indkomst; husmoderens beskæftigelsesmæssige status; boligens art og ejerforhold til boligen; bopælens geografiske placering og urbaniseringsgraden; læsevaner vedr. aviser, ugeblade, 14-dages blade og månedsblade; hvilket parti respondenten stemte på ved sidste folketingsvalg; samt hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis der var folketingsvalg dagen efter interviewet. Emnerne for de specielle spørgsmål i omnibus nr. 15 er: Kendskab til sygdommen AIDS (hvem er mest udsat for at få AIDS, hvordan får man mest almindeligt sygdommen, vil AIDS sprede sig til alle samfundsgrupper, vil sygdommen blive mere udbredt end nu, vil sygdommen antage epidemisk karakter, vil sygdommen blive lige så udbredt som kræft, kan sygdommen helbredes, hvori består sygdommen, kan man få sygdommen ved fysisk, men ikke seksuel kontakt, kan man få sygdommen ved blot at opholde sig i samme rum som mennesker, der har sygdommen)