Indhold
?
Undersøgelsen påbegyndtes i 1964, og anledningen var indførelsen af bestemmelserne om familievejledning i den nye lov om børne- og ungdomsforsorg. Disse bestemmelser pålagde børneværnene at tilbyde familievejledning til alle familier, der måtte antages i særlig grad at trænge hertil. Denne ordning betød en betydelig udvidelse af det eksisterende forebyggende arbejde, og der opstod behov for at få denne nye arbejdsmark nærmere belyst. Blandt andet var man interesseret i at få undersøgt, hvorvidt familier, der trængte til støtte og vejledning, kunne identificeres ved særlige kendetegn og eventuelt opspores ved hjælp af sådanne.
Undersøgelsen i 1964 tilrettelagdes dog med et videre sigte, idet man også ønskede at belyse forholdene for de almindelige familier med skolebørn og desuden ønskede et meget bredt udsnit af familier med vanskeligheder inddraget i undersøgelsen, uanset om det var familievejledning eller andre former for støtte og behandling, de havde behov for.
Undersøgelsen omfatter familier med børn, der i 1964 var i alderen 9 til 12 år. Der er lagt særlig vægt på at beskrive familierne set som opvækstmiljø for børnene. Det drejer sig om i alt 1168 familier delt op i fire hovedgrupper. To af disse grupper består af familier, hvor der tilsyneladende er normale og gunstige vilkår for børnene. De to andre grupper består af familier, som på den ene eller anden måde har vist sig svage eller utilstrækkelige for børnenes psykiske og sociale udvikling.
Undersøgelsen i 1964 gennemførtes i Randers amt og Københavns kommune. I Randers amt var familier fra såvel købstæder som sognekommuner af alle typer inddraget i undersøgelsen.
Man lagde megen vægt på, at de svage og støttetrængende familier, som skulle inddrages i undersøgelsen, måtte omfatte et meget bredt udsnit af familier med vanskeligheder af lettere og sværere art, indebærende risiko for børnenes psykiske og sociale udvikling. Man mente derfor ikke at kunne udvælge disse familier fra klienteller ved rådgivningscentre, skolepsykologiske kontorer og lignende steder, fordi sådanne grupper kunne være for specielle på den ene eller anden måde. Man besluttede selv at finde de støttetrængende familier, og man definerede dem som sådanne, hvor eet barn i alderen ca. 9 til 12 år udviste forstyrrelser i personlighedsudviklingen eller den sociale tilpasning. Man lod altså børnenes psykiske tilstand afgøre, om familierne var støttetrængende.
Vurderingen af børnenes psykiske tilstand skete på grundlag af en vurdering af deres tilpasning til skolen. Det drejede sig ikke om børn med de svære handicap som åndssvaghed, sindssygdom, blindhed og døvhed, men om børn med udviklingsforstyrrelser og tilpasningsvanskeligheder. Skolepsykologer i de to undersøgelsesområder gennemførte for Socialforskningsinstituttet samtaler med klasselærerne i 352 3., 4., og 5. klasser, der omfattede i alt 7.659 børn. Ved indgående samtaler udpegedes herved i Randers amt 249 børn og i København 392 børn, der havde vanskeligheder i skolen. Det understreges, at der ikke var tale om børn, hvis problemer udelukkende eller langt overvejende havde at gøre med tilegnelse af skolestoffet, men om børn som i skolen havde udvist sådanne forstyrrelser i personlighedsudviklingen eller den sociale tilpasning, at klasselærerne og skolepsykologerne i forening havde anset deres udvikling for at være i fare.
Ved samme lejlighed udtrak man ved lodtrækning mellem de øvrige børn i klasserne i Randers amt 274 børn og i København 253 børn. Disse børn udviste ingen eller kun lette problemer og udgjorde med deres familier undersøgelsens normalgrupper.
Der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem drenge og piger i normalgrupperne, mens der i problemgrupperne er cirka dobbelt så mange drenge som piger, hvilket svarer til, hvad man finder i andre lignende materialer. Problembørnene forekommer relativt sjældent i tyndt bebyggede områder og i relativt stigende antal med voksende bebyggelsestæthed; fra 4.4% i landkommunerne til 10.4% i København.
I 1964 blev for det første klasselærerne interviewet om børnene i normal- og problemgrupperne. Der blev herved indsamlet et betydeligt materiale om børnenes tilpasning til skolelivet, som er benyttet til at beskrive, hvor alvorlige børnenes problemer var (problemgraden), og af hvilke typer de var (problemtypen). Formålet hermed var at belyse, hvorvidt problemer af visse typer og visse grader forekom særlig hyppigt i familier med visse angivne forhold. I forbindelse med interviewet bad man desuden læreren om på et senere tidspunkt at lade samtlige børn i klassen udfylde et spørgeskema om, hvem af de øvrige i klassen de ville foretrække som henholdsvis side- og legekammerat. De udfyldte skemaer, der skulle give et indtryk af de til undersøgelsen udvalgte børns stilling i kammeratskabskredsen, blev senere af læreren sendt tilbage til instituttet. Indsamlingen af oplysninger fra skolerne var lagt således til rette, at ingen af børnene, hverken de, der var med, eller de, der var uden for undersøgelsen, kunne være klar over, at enkelte af dem var genstand for undersøgelse.
For det andet blev der indsamlet oplysninger gennem samtaler i hjemmene i alle de fire grupper, fortrinsvis med mødrene. Kun fem procent af de opsøgte familier lykkedes det ikke at opnå interview med. De indsamlede oplysninger drejede sig først og fremmest om familiernes sammensætning, forældrenes uddannelse og erhvervsforhold, boligforholdene, forældrenes helbred, familiens samvær og interesser, børnenes adfærd i hjemmet, opsynet med børnene, børnenes dagpasning inden skolegangens begyndelse, forældrenes holdning til opdragelse og deres bekymring for børnenes udvikling m.v. Alle disse oplysninger skulle tegne et billede af formodentlig væsentlige træk ved familiernes interne situation.
For det tredje blev der indsamlet oplysninger fra offentlige registre om familiernes sammensætning i hele barnets levetid, om offentlig støtte til familierne og kontakter med børneværnene i samme periode og om familiernes indtægter og skatteforhold i de sidste år før undersøgelsen. Disse oplysninger beskriver visse sider af familiernes historie og var desuden let tilgængelige i offentlige registre. Hvis nogle forhold oplyst ad denne vej viste særlig hyppig forekomst i problemfamilierne, kunne de muligvis bruges som kendetegn på støttetrængende familier og derved lette opsporingen af dem.
I 1971 var de børn, der som ca. 9-12 årige indgik i 1964-undersøgelsen, unge i alderen ca. 15-19 år, og man blev interesseret i at konstatere, hvorledes de havde klaret sig i den mellemliggende periode, og hvorvidt de i 1971 havde problemer fx med hensyn til uddannelse, i forhold til voksne og kammerater, med henblik på fritidsudnyttelse m.v.
Sådan viden ville gøre det muligt at foretage en fornyet analyse af hjemmets betydning for børns forhold senere i livet, ligesom det ville være muligt at undersøge varigheden af forskellige former for tilpasningsvanskeligheder i skolen.
Gennem folkeregistrene kunne man opspore næsten alle de oprindelige 1168 unge, og i 1971 blev der således indsamlet oplysninger om disse fra offentlige registre/myndigheder (folkeregistrene, børneværnene, socialudvalg, Rigsregistraturen), fra postspørgeskemaer besvaret af de unge, der stadig gik i skole, samt ved mundtligt interview med de unge, der havde forladt skolen. Endelig havde man med hensyn til de ca. 250 unge, der stadig gik i skole, den mulighed, at man ved at interviewe lærere, der kendte de pågældende unge godt, kunne få et billede af de unges sociale forhold i skolen og af deres udbytte af at gå i skole.
Der blev i 1971 indsamlet oplysninger om i alt 927 unge af den oprindelige population på 1168 børn