Indhold
?
Grønland har i en efterhånden lang årrække været karakteriseret ved, at en mængde impulser udefra - tekniske, økonomiske og kulturelle - har skabt voldsomme forandringer i samfundet. Samtidig er der i store dele af den grønlandske befolkning opstået en almindelig utilfredshed med den retning, udviklingen har taget, og en række symptomer på sociale misforhold har antydet, at der er ganske reelle grunde til denne utilfredshed. # Det forekommer derfor naturligt, at både politikere, samfundsforskere og andre med interesse for det grønlandske samfund har ønsket at få gennemført undersøgelser af udviklingen i Grønland - og helst undersøgelser, der kunne pege på udviklingens uheldige sider, således at man kunne få en chance for at sætte ind med modforholdsregler. Der har da også i Grønland været gennemført en række samfundsvidenskabelige undersøgelser, specielt i årene omkring 1960, hvor man i en række rapporter belyste forhold som: alkoholforbrug, familieforhold, uddannelsessituationen, de unges erhvervsvalg, befolkningens flytninger, samarbejdsvanskeligheder mellem grønlændere og danskere og virkningerne af den grønlandske kriminallov. I den betænkning, som ''Grønlandsudvalget af 1960'' udsendte i 1964, erkendte man den store betydning, som disse undersøgelser havde haft og værdien af samfundsforskning i Grønland i det hele taget, men det var herefter som om, man i resten af 1960''erne fik så travlt med at forcere den grønlandske økonomi (specielt omlægningen til trawl-fiskeri efter torsk), at interessen for at følge udviklingen gennem løbende undersøgelser forsvandt. # Omkring 1970 begyndte man for alvor at indse, at der endnu var store problemer i Grønland, og at disse problemer måske ikke stod umiddelbart foran deres løsning. Fra flere sider blev det fremhævet, at de sociale vanskeligheder var blevet så omfattende, at de kunne gøre en yderligere økonomisk udvikling i Grønland særdeles vanskelig, ja umulig. Dette synspunkt blev udtrykt således (Bent Rold Andersen: Grønlandspolitikkens behov for samfundsvidenskabelig forskning. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråds symposium 1969 i Holte): # #''...Alkoholforbruget er et af symptomerne på tilpasningsvanskeligheder, desuden væksten i asocial adfærd, herunder kriminalitet, i udbredelsen af kønssygdomme, børne- og ungdomsproblemer m.v. Problemer, som i Danmark er karakteristiske for små grupper, de såkaldte sociale afvigergrupper, bliver karakteristiske for hele befolkningen i Grønland''. # ''Det umiddelbare standpunkt til disse problemer er, at der her er tale om nødvendige og uundgåelige menneskelige omkostninger ved udviklingen. Omkostninger, som ikke lader sig mindske ved forskning. Vil man have udviklingen, må man tage tilpasningsvanskelighederne med i købet''. # ''Standpunktet lader sig ikke opretholde: De alvorlige tilpasningsproblemer omfatter næsten hele befolkningen. Herved bringer de menneskelige tilpasningsproblemer selve grønlandspolitikken i fare, når målet for denne er, at grønlænderne bemander kuttere og trawlere, driver fabrikkerne, leder virksomhederne og varetager det politiske styre. Vi må nu erkende, at udviklingen kan kvæle sig selv, hvis den får lov at skabe menneskelige tilpasningsproblemer. De sociale og menneskelige konflikter er blevet den væsentligste væksthæmmende faktor.'' # #På baggrund af sådanne overvejelser var det naturligt, at man bl.a. i Ministeriet for Grønland begyndte at interessere sig for atter at få gennemført undersøgelser af situationen i Grønland. Ministeriet iværksatte et samfundsforskningsprogram, der blev opdelt i tre hovedgrupper: #1. En undersøgelse vedrørende familiernes tilpasning og trivsel. #2. En undersøgelse af det grønlandske lokalsamfund. #3. En række mindre undersøgelser vedrørende den grønlandske # befolknings deltagelse, organisation og holdning i forbindelse # med erhvervsliv, bosætning, politik og foreningsliv. #Det blev overladt Socialforskningsinstituttet at gennemføre den første af disse undersøgelser - en bredt anlagt opgørelse af de grønlandske familiers almindelige vilkår i samfundet i 1970''erne, med særlig vægt på de områder, hvor årsager til konflikter kunne tænkes at forekomme. Instituttet udarbejdede herefter nærmere planer for en undersøgelse i Grønland, hvor man særlig ville lægge vægt på: #1. at kortlægge hvilke typer af sociale vanskeligheder, der er # opstået som følge af den hurtige samfundsmæssige udvikling, #2. at klargøre på hvilke områder, konflikter mellem den gamle # eskimoiske kultur og samfundsmønster og den nye vestlige # industrikulturs levevis har skabt særlige problemer for # befolkningen, #3. at undersøge i hvor høj grad, der er elementer i den førte # grønlandspolitik, der har accentueret omstillingsproblemerne, # og - modsat - hvilke elementer i politikken, der har styrket # den grønlandske befolknings evne til at følge med i # udviklingen. Man fandt det her væsentligt at søge at klarlægge, # hvorvidt indsatsen m.h.t. undervisning, erhvervsuddannelse og # udviklingen af alternative erhvervsmuligheder har skabt sociale # og økonomiske uligheder i det grønlandske samfund - idet # sådanne uligheder kan være en væsentlig, selvstændig årsag til # fremkomsten af sociale problemer. #Man besluttede at gennemføre undersøgelsen som en interviewundersøgelse, hvor et udvalg af den grønlandske befolkning fik stillet en række spørgsmål ud fra et på forhånd udarbejdet spørgeskema. Spørgsmålene i dette skema dækkede en meget lang række forhold i de udspurgtes dagligliv og baggrund og kan rubriceres under følgende overskrifter: # Den undersøgte husstands størrelse og sammensætning. Boligforhold. Opvækstvilkår. Skolegang og anden uddannelse. Erhvervsmæssig beskæftigelse, forhold til jobbet og medarbejdere. Sprogkundskaber. Økonomiske forhold. Forhold til naboer og omgangskreds. Forældrenes forhold til deres børn og deres syn på børnenes skole og dens undervisning. Ønsker om familiens størrelse. Kendskab til massemedierne. Sociale konflikter, herunder konflikter med politiet. Alkoholproblemer. Nervøse klager. Fritidsaktiviteter. Indstilling til forholdet mellem grønlændere og danskere, til erhvervsudviklingen, fødestedskriteriet og til grønlandspolitikken i almindelighed. # Ved undersøgelsen interviewedes i alt 609 personer fordelt på en rækker byer og bygder i Vestgrønland, fra Nanortalik i syd til Sarqaq (i Jakobshavn kommune) i nord. De udspurgte er udtrukket tilfældigt fra de kommunale folkeregistre og udgør et repræsentativt sample af befolkningen, hvilket betyder, at de resultater, man får gennem de afgivne svar, skulle tegne et nogenlunde pålideligt miniaturebillede af den faktiske situation for hele den grønlandske befolkning. Dog er, som nævnt, befolkningen i det nordligste Vestgrønland samt i Nord- og Østgrønland helt holdt uden for undersøgelsen. Dette er sket, dels af praktiske årsager (transportforholdene er i disse områder langt mere problematiske end i det sydlige Vestgrønland), dels fordi man har antaget, at virkningerne af den tekniske og økonomiske omstillingsproces har gjort sig stærkest gældende i det undersøgte område (hvor det traditionelle grønlandske fangererhverv ikke længere er opretholdt som hovederhverv). Det skal bemærkes, at befolkningen i det undersøgte område udgør mere end 80 pct. af den samlede grønlandske befolkning. Men også inden for det undersøgte område er der personer, der ikke indgår i undersøgelsen. For det første har man udelukket børn og unge under 16 år, for det andet har man heller ikke interviewet personer født uden for Grønland, medmindre disse havde boet i Grønland i mere end fem år. Når man således har udskilt kategorien ''udsendte danskere'' - her afgrænset som danskere, der har boet i Grønland i mindre end fem år - skyldes det, at der er stor forskel på levevilkårene for almindelige grønlændere og udsendte, samt at man har antaget, at disse sidste ikke identificerer sig med den grønlandske befolknings problemer og interesser i lige så høj grad som lokale danskere. Undersøgelsen kom herefter i alt til at omfatte 576 personer født i Grønland og 33 personer, som er født uden for Grønland (næsten alle i Danmark), men som har boet i Grønland i fem år eller længere. # Ud over at indsamle oplysninger ved hjælp af spørgeskemaer har man også fået besvaret en række spørgsmål hos forskellige grønlandske myndigheder. Der indkom herved en del yderligere materiale fra socialkontorer, restancekontorer, politiet, arbejds- og socialdirektoratet samt fra sygehuse. # Udspørgningen - der blev foretaget af en række grønlandske interviewere, der i forvejen havde deltaget i en grundig gennemgang af spørgeskemaet - og indsamlingen af det øvrige materiale foregik i efteråret 1972 og i foråret 1973