Indhold
?
Der er tale om en aktuel holdningsundersøgelse, der til en vis grad kan knyttes sammen med Valgforskningsgruppens valgundersøgelser. # Datamaterialet er indsamlet på tre AIM omnibusundersøgelser: i juni 1986, hvor spørgsmålene har været, hvorvidt respondenterne mente, at der i den daværende økonomiske situation var råd til lønstigninger, hvordan respondenterne så på den daværende regerings evne til at løse landets økonomiske problemer, samt hvorvidt respondenterne mente, om den daværende regering støttet af De Radikale eller en socialdemokratisk regering støttet af SF ville være bedst til at løse landets problemer i almindelighed, til at sikre den sociale balance i den økonomiske politik, til at bekæmpe underskuddet på betalingsbalancen, til at bekæmpe inflationen og til at bekæmpe arbejdsløsheden; i august 1986, hvor temaet var respondenternes prioritering mellem højere løn, forbedret pension og nedsat arbejdstid ved de kommende overenskomstforhandlinger; samt i september 1986, hvor respondenterne blev bedt om at tage stilling til seks forslag om, hvad regeringen burde gøre for at bringe underskuddet på betalingsbalancen ned: 1. gennemføre en midlertidig momsforhøjelse, 2. opgive den faste kronekurs og devaluere kronen, 3. forhøje energiafgifterne på olie, benzin, osv., 4. fastfryse lønningerne i et år, 5. forhøje momsen på alle varer, bortset fra fødevarer, og endelig 6. indføre en tvungen pensionsopsparing i stedet for lønstigninger til privat ansatte lønmodtagere. I de tre omnibusundersøgelser indgår endvidere spørgsmål om respondentens beskæftigelsesforhold, ligesom det sædvanlige batteri af AIM''s baggrundsvariable selvsagt er inkluderet i datamaterialet