Søgning » Arbejdsmiljøundersøgelsen, 1983
Serie 23431973
Arbejdsmiljøundersøgelsen

Fra samme serie

Arbejdsmiljøundersøgelsen, 1983

(1982 - 1983)

Arbejdsmiljøundersøgelsen, 1973

(1973 - 1973)
Aflevering 35974
Forskningsdata

Arbejdsmiljøundersøgelsen, 1983 (1982-1983)

Alias: Working Environment Survey, 1983


Skabt af ?
Formål ?

Der findes ingen beskrivelse.

Indhold ?

Den tilgængelige, kvantificerbare viden om arbejdsmiljøforhold har i de senere år i stadig højere grad været bestemmende for de opgaver, det har været muligt for arbejdstilsynet at tage op. Denne viden har dog været temmelig fragmentarisk bestående dels af en række undersøgelser af afgrænsede problemstillinger eller af afgrænsede grupper af arbejdstagere, dels af oplysninger i registre med data om de erhvervsaktives forhold. Det har imidlertid vist sig både vanskeligt og tidskrævende at bruge disse registre. Det eksisterende datagrundlag har således ikke været tilstrækkeligt, til at arbejdstilsynet har kunnet foretage en screening af arbejdsmiljøet for den del af de beskæftigede, der er omfattet af arbejdsmiljøloven. Ved en screening forstås i denne forbindelse en generel undersøgelse af nogle væsentlige miljøforhold. Blandt andet ud fra disse overvejelser besluttedes det at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse blandt de beskæftigede, der er omfattet af arbejdsmiljøloven. Dataindsamlingen blev foretaget af AIM A/S ved personlige interviews med strukturerede spørgeskemaer. Hovedvægten er lagt på de fysisk/kemiske påvirkninger, da det er disse påvirkninger, arbejdstilsynet først og fremmest har mulighed for at regulere på. På baggrund af undersøgelsens materiale er der blevet screenet for bl.a. følgende emner: - Påvirkninger i arbejdet - Arbejdsmiljøbetingede sygdomme og symptomer - Arbejdsmiljøbetingede kroniske lidelser - Arbejdspladsen (branchetilhørsforhold, arbejdsprocesser etc.) - Lunge/luftvejssygelighed - Sygdomsadfærd Arbejdsmiljøpåvirkninger screenes ved hjælp af spørgsmål der, som nævnt, fortrinsvis omhandler de fysisk/kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, hvorimod de arbejdsorganisatoriske forhold kun belyses ved relativt få spørgsmål. Arbejdsmiljøbetingede sygdomme og symptomer screenes ved spørgsmål om en række sygdomme/symptomer, der kan være forårsaget af både fysiske, kemiske og arbejdsorganisatoriske forhold. I denne undersøgelse angav de beskæftigede, hvilke sygdomme/symptomer de havde haft inden for det sidste år, som de mente kunne skyldes arbejdet. Denne afgrænsning blev valgt som den mest operationelle måde at udskille den arbejdsbetingede sygelighed på. Hovedformålet med undersøgelsen er således en screening af de beskæftigedes arbejdsmiljøforhold og helbredsforhold. En screening, der omfatter samtlige arbejdstagere, gør det muligt at sammenligne arbejdsmiljøforholdene for forskellige grupper af beskæftigede og at finde frem til, om der forekommer ophobninger af arbejdsmiljøproblemer blandt grupper af beskæftigede. Herved får arbejdstilsynet mulighed for at lokalisere områder, hvor en umiddelbar indsats er påkrævet enten i form af bedre dokumentation eller i form af tiltag. Herudover har det været formålet at foretage en undersøgelse, der kunne være første led i de forløbsundersøgelser, som en mere konsekvent og systematisk overvågning af arbejdsmiljøforholdene og deres udvikling vil fordre

Tabeller ?
Dokumentation ?
  • Kodebog
Emneord ?

Der er ingen emneord.

Dækker perioden ?

Fra 16-08-1982 til 23-01-1983.

ID-oplysninger i data ?
  • Ingen