Indhold
?
Gallup Omnibus Data 1963 består af 11 omnibusundersøgelser, gennemført af Gallup Markedsanalyse i 1963. I alt blev der gennemført 12 omnibusser, men omnibus nr. 02 er ikke blevet afleveret til DDA. Hver undersøgelse indeholder en række demografiske variable, som er fælles for alle årets undersøgelser, samt en række spørgsmål som beskæftiger sig med aktuelle emner. De omtalte baggrundsvariable omfatter: køn; alder; civilstand; beskæftigelsesmæssig status; indkomst; husstandens sammensætning og antal personer i husstanden; boligtype og urbaniseringsgrad; respondentens uddannelse; husmoderens beskæftigelsesmæssige status; social gruppe; samt partipræference ved det seneste folketingsvalg og ved et hypotetisk valg dagen efter interviewet.
Emnerne for de specielle spørgsmål i omnibus nr. 08 er:
Om et muligt forenet Europa (Fællesmarkedet plus EFTA) bør knytte sig til USA, til Sovjetunionen, eller forblive neutralt; holdning til de straffe, der blev idømt i forbindelse med retsopgøret efter anden verdenskrig og til frigivelsen af de dømte, før hele straffen var udstået; generel holdning til økonomisk spekulation; tilfredshed generelt og specielt med: Danmarks position i verden i dag, boligforhold, arbejde og husstandsindkomst, børns uddannelse, mængden af fritid, familiens fremtidsudsigter, levestandarden, og folks opførsel i al almindelighed; nødvendig ugentligt indkomst for en familie på to voksne og to børn, og egen indkomst i forhold til det beløb; samt vurdering af prisudviklingen og arbejdsløsheden i det kommende halve år