Indhold
?
Baggrunden for projektet er ønsket om at kunne bidrage til en empirisk funderet teoriudvikling på området faglige organisationer, specielt med henblik på at bidrage til en forklaring af de betydelige variationer i disses medlemstilslutning, struktur, omverdensrelationer, konfliktmønstre og strategi.
Projektets centrale formål er, med udgangspunkt i de betydelige konstaterede forskelligheder mellem fagbevægelsessystemerne i de europæiske lande, at afprøve en række af de centrale hypoteser om, hvilke forhold der har betydning for, hvordan fagbevægelsen formes. Der tænkes her på:
1. selve arbejdsmarkedssystemet (arbejdsgivernes forhandlingsevne
og -vilje, fagretslige regler osv.),
2. de organisatoriske forhold i selve virksomhederne, som de
faglige organisationer agerer i forhold til, og
3. de samfundspolitiske forholds betydning for den rolle,
fagforeningerne kan komme til at spille.
Disse forklaringer vil være af stor betydning i en tid, der er præget (a) af den tiltagende internationalisering og integration i internationale markeder (fx EF), hvor fagbevægelsen i stadig mindre grad kan forvente at bevare sine nationale særtræk, og (b) af den teknologiske udvikling på computer- og bioteknologiområdet, som vil stille ændrede krav til fagbevægelsens fleksibilitet og udviklingspotentialer (ændring af arbejdets indhold, af faggrænser, stigende funktionærandel i arbejdsstyrken osv.).
Projektet vil i særlig grad fokusere på samspillet mellem (1) arbejdsmarkedssystemet (overenskomster, Arbejdsret m.m.), (2) sociale og kulturelle faktorer (arbejdsstilling, køn, branche, region), og (3) de faglige organisationers centrale træk.
Endelig har projektet også et metodologisk formål: at bidrage til udviklingen af metoder for komparative studier gennem diskussioner af metoder for tilpasning af nationale datakilder samt selve gennemførelsen af komparative analyser.
De data, der fra de forskellige lande (Danmark, Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Vesttyskland, Irland, Italien, Holland, Norge, Sverige, Schweiz og Storbritannien) skal stilles til rådighed, falder inden for tre felter:
1. En kvalitativ fremstilling af fagbevægelsens udvikling i
efterkrigstiden.
2. En organisatorisk analyse af udviklingen i fire større
fagforbund eller hovedorganisationer.
3. En tidsserierække for en række centrale variable.
Det er en generel forudsætning, at alle disse datatyper dels fremkommer og dels kan revideres i en løbende interaktion mellem deltagerne fra de forskellige lande, idet man kun på denne måde kan sikre sig, at fx de forskellige statistikker i et rimeligt omfang afspejler det samme, og at de kvalitative fremstillinger indholdsmæssigt ligeledes i et rimeligt omfang befatter sig med samme typer af spørgsmål og data.
Med hensyn til tidsserierækken (som er den del af projektet, der arkiveres i DDA) over udviklingen i antallet af fagforeningsmedlemmer fordelt på forskellige baggrundsvariable, på typer af faglige organisationer samt også andre centrale indikatorer må det forventes, at der netop på dette felt vil være en betydelig uensartethed i, hvilke typer af data der vil foreligge i de forskellige lande. Da anvendelsen af disse tidsserier til statistiske analyse imidlertid forudsætter en rimelig grad af ensartethed, vil der være et betydeligt arbejde forbundet med at koordinere indsamlingen og den grundlæggende fortolkning af disse data, et arbejde, som i et vist omfang vil fortsætte langt ind i den fase, hvor den statistiske analyse af data foretages.
De indikatorer, der skal indsamles, er bl.a.:
- antallet af fagforbund og afdelinger (fagbevægelsens
centraliseringsgrad),
- antallet af kollektive overenskomster og disses dækningsgrad i
forhold til lønmodtagerne, graden af centralisering på dette
felt,
- antallet af arbejdspladsklubber og tillidsmænd,
- formaliserede relationer til politiske partier, fx økonomisk
støtte eller gensidig repræsentation i ledende organer,
- antallet af fhv. fagforeningsfolk i folketing og på
ministerposter,
- ydre støtte til fagforeningerne, fx offentlig støtte i form af
a-kassebidrag, efterløn, støtte til efteruddannelsesaktiviteter,
- omfanget af eksklusivaftaler (officielle, uofficielle),
- antallet af medarbejderrepræsentanter i
aktieselskabsbestyrelser,
- antallet af repræsentanter for fagbevægelsen i udvalg, råd og
kommissioner under det offentlige (permanente og ad hoc),
- antallet af sager i Arbejdsretten og deres udfald,
- strejkehyppighed,
- arbejdsløshed,
- inflation,
- lønudvikling for bestemte erhvervsgrupper,
- lønmodtagerbeskæftigelsens forskydning mellem brancher,
- udviklingen i kontingenter