Indhold
?
Undersøgelsen er en del af et større projekt, som skal belyse arbejdskraftmobiliteten, og hvortil materialet er fremkommet ved en kombination af flere datatyper: En repræsentativ interviewundersøgelse, postspørgeundersøgelser (bl.a. DDA-1385: Arbejds- og boligforhold, 1974) og nogle intensive interviews. # Den repræsentative interviewundersøgelse er indsamlet i maj 1974 og oktober 1974 (DDA-0125 & 0126). Der er anvendt traditionel interviewing med faste spørgsmål og svarkategorier. Denne del af projektet er hovedsagelig anvendt til analysen af omfanget af mobilitet. # Nærværende postspørgeskemaundersøgelse er ikke statistisk repræsentativ. Det har i denne del af projektet været hovedformålet at få oplysninger om a) mobilitetsprocessen og b) konsekvenserne af mobilitet. Til disse formål er udvalgt ca. 150 virksomheder, der i perioden 1. september til 31. december 1974 gav oplysninger om samtlige til- og fratrædelser. De således udvalgte personer, ca. 3300, fik derefter tilsendt et spørgeskema, som 67 pct. returnerede. Af disse 2145 personer indgår kun en mindre del, nemlig ca. 830, i selve mobilitetsprojektet, idet den økonomiske afmatning og den store arbejdsløshed, der var begyndt i midten af 1974, betød, at mobiliteten - i betydningen lønmodtagerens skift fra et job til et andet job - blev væsentligt mindre. Eller med andre ord, afgang fra en virksomhed blev sjældnere efterfulgt af ansættelse på en anden virksomhed. I stedet betød dette en kortere eller længere - oftest længere - periode med arbejdsløshed. # Gennem intensive interviews med nogle af de personer, der deltog i postspørgeskemaundersøgelsen, har man endelig søgt at belyse de dybereliggende problemer i forbindelse med mobilitetsprocessen og konsekvenserne