Indhold
?
I 1968 gennemførte Socialforskningsinstituttet en undersøgelse af saneringskvarterer i København. Denne undersøgelse af såkaldt slum på Nørrebro og Vesterbro belyste boligforholdene, beboernes socio-økonomiske forhold, deres flytteønsker samt forholdene for en mindre gruppe udflyttere. Den udgjorde en del af grundlaget for den i 1970-erne gældende saneringslov, som blev vedtaget i 1969. # Loven resulterede i en stærkt øget saneringsaktivitet, hvilket gjorde det ønskeligt at belyse de sociale konsekvenser ved større sanerings- og genhusningsprojekter. Siden efteråret 1972 havde Socialforskningsinstituttet derfor, efter tilskyndelse fra Almennyttigt Saneringsselskab og finansieret med tilskud fra boligministeriet (i henhold til saneringslovens õ 48), gennemført en undersøgelsesrække vedrørende sanerings- og byfornyelsesproblemer. # Formålet, som har været styrende for undersøgelsesrækken, har været at: # #a) Belyse beboernes holdninger til de forskellige sanerings-, # moderniserings- og byfornyelsesindgreb, herunder beboernes # holdninger til totalsaneringer og differentierede saneringer # og deres ønsker om indflydelse på sanerings- og # moderniseringsindgreb. Tanken var bl.a. at undersøge arten og # omfanget af en saneringspolitik, som beboerne kunne ønske. # #b) Belyse, hvordan saneringsloven og saneringens administration # virker for de berørte beboere, herunder virkningen af det # offentliges økonomiske tilskud til huslejen og # erstatningslejlighederne, endvidere myndighedernes information # af beboerne i saneringssager. Det søges belyst, hvordan # beboerne i ejendomme, som skal saneres, oplever # saneringsprocessen fra de første informationer om saneringen # til fraflytningstidspunktet. # #c) Belyse, hvordan udflyttere og udsanerede fra et # saneringskvarter klarer sig. Sanering og genhusning er så # omfattende indgreb i menneskers tilværelse, at det - ikke # mindst grundet det voksende antal udsanerede - er naturligt at # undersøge beboernes forhold under hele saneringsprocessen samt # de boligmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser ved # flytningen. # #d) Belyse den udskiftning af beboere i et byfornyelsesområde, # der finder sted som følge af omfattende nedrivninger af # saneringsmodne boliger med efterfølgende opførelse af # nybyggeri. De sociale, økonomiske og boligmæssige forhold for # dem, der fraflytter byfornyelsesområdet, for dem, der forbliver # i de ældre bevarede ejendomme, og for dem, der flytter ind i # nybyggeriet, søges belyst. # #I den samlede undersøgelsesrække, som afsluttes med denne undersøgelse, har der været anvendt flere forskellige metoder til indsamling af data: gentagne interviews med spørgeskemaer, intensive interviews med båndoptager, deltagerobservation samt indsamling af forskellige typer af statistisk og dokumentarisk materiale. Det arkiverede datamateriale for denne undersøgelse baseres alene på spørgeskemainterviews foretaget omkring årsskiftet 1976-77. # Undersøgelsens genstand er byfornyelsesprocessen i Den sorte Firkant på Nørrebro i København, et boligområde, som i 1977 havde ca. 10.000 indbyggere tilbage. Der blev interviewet ca. 600 personer til undersøgelsen. De interviewede kan inddeles i tre hovedgrupper, som har fået følgende betegnelser: # # Tilflyttere. Det er personer, som er flyttet ind i det nybyggeri, som er opført efter gennemførte saneringer. # Fraflyttere. Det er personer, som er flyttet fra fem karreer, som er sanerede siden 1973-74, da de samme personer blev interviewet til den første undersøgelse i undersøgelsesrækken (DDA-1372: Saneringsundersøgelsen, 1973). # Forhusbeboere. Det er personer, som er blevet boende i de karreer, som er sanerede siden 1973-74, hvor de også blev interviewet til ovennævnte undersøgelse. # #Mens tilflytterne således kun er interviewet een gang, er fraflytterne og forhusbeboerne interviewet to gange. Der er med andre ord tale om en del af en forløbsundersøgelse, hvor en gruppe beboere følges over tid. Den samlede svarprocent var 85, idet der blev opnået 597 ud af 701 mulige interviews