Indhold
?
Til belysning af boligmarkedets muligheder for at tilfredsstille boligbehovene principgodkendte Socialforskningsrådet i 1981 tre undersøgelsesforslag. Først en undersøgelse af unges boligsituation (DDA-0461: De 16-25 åriges boligsituation, 1981), idet det fortrinsvis er unge, der har svært ved at få en selvstændig bolig. Med henblik på at belyse det kvalitative boligbehov vedtoges som anden del en undersøgelse af husstande, som boede i plads- eller installationsmæssigt utilstrækkelige boliger (nærværende undersøgelse). Som tredje delundersøgelse principgodkendte Socialforskningsrådet en undersøgelse af ældres boligønsker (DDA-1378: Boligbehov i provinsbyer 1983, ældre med god plads), hvor man særlig koncentrerede sig om ældres holdning til attraktive og realistiske boligalternativer for ældre. Hvis der i et vist omfang fandtes ønsker om mindre boliger til ældre, ville man ved at fjerne barrierer mod sådanne ønskers opfyldelse styrke rokeringen på boligmarkedet og hermed forbedre mulighederne for at tilfredsstille det kvalitative boligbehov.
Under analysen af første delprojekt vedrørende unges boligsituation modtog Socialforskningsinstituttet henvendelse fra Svendborg kommune, hvori man udbad sig assistance med henblik på kortlægning af boligbehovet for unge, for boligmæssigt dårligt stillede og for ældre.
Man fandt, at boligmarkedsundersøgelser med fordel kunne gennemføres i lokalområder, og accepterede derfor samarbejdet med Svendborg kommune under forudsætning af, at der kunne findes endnu en kommune, således at resultaterne i en vis udstrækning kunne finde anvendelse i landets øvrige mindre og mellemstore provinsbyer. Da der fra Herning kommune viste sig interesse for en tilsvarende undersøgelse, besluttedes det at gennemføre de to øvrige delundersøgelser i de to lokalsamfund. Samtidig ønskede man at udvide undersøgelsesrækken med en undersøgelse af flytninger i året 1982, baseret på samkøring af det centrale personregister (CPR), bygnings- og boligregistret (BBR) og kildeskatteregistret (KSR), men denne delundersøgelse måtte opgives på grund af usikre oplysninger om boligernes størrelse og kvalitet i de centrale registre.
Socialforskningsinstituttets undersøgelse af befolkningens levekår (DDA-0070: Velfærdsundersøgelsen 1976) giver et billede af befolkningsgrupperne med de dårligste boligforhold og påviser sammenhænge mellem boligforhold og levekårene i øvrigt. Som man kunne vente, fandtes dårlige boligforhold hyppigt hos familier, som også på andre områder havde dårlige levevilkår.
Nærværende undersøgelse bygger videre på dette resultat, og i stedet for at påvise forskelle mellem folk, der bor i såkaldt utilstrækkelige boliger og øvrige befolkningsgrupper, er formålet nu at undersøge, hvilke muligheder de dårligst stillede familier har for at skaffe sig en bedre bolig.
De centrale spørgsmål, som denne undersøgelse søger at besvare, er:
- Hvor mange familier bor i boliger, som ud fra plads- og
installationsmæssige kriterier kan anses for utilstrækkelige?
- Er disse boliger blot gennemgangsboliger, således at beboerne
fx er yngre mennesker, der bor i boligerne i højst to år - evt.
uden børn? Eller drejer det sig om familier, som har fundet
deres blivende bolig her?
- Hvilke familietyper bor i utilstrækkelige boliger, og hvilke
ressourcer har de til at realisere eventuelle ønsker om en
anden bolig?
- Hvor mange søger aktivt på interviewtidspunktet en anden bolig? På denne baggrund udsendte man i foråret 1983 et postspørgeskema til 1.071 husstande i utilstrækkelige boliger i Svendborg og Herning kommune. Efter en opfølgende interviewing af husstande, som ikke reagerede på postspørgeskemaet, registreredes i alt 668 besvarede skemaer - dvs. en besvarelse på 62 pct. af de udsendte skemaer