Indhold
?
Undersøgelsen, der er lavet på Psykiatrisk Afdeling Horsens Sygehus, har til formål at opgøre de psykiatriske langtidspatienters sociale forhold samt udækkede sociale behov. # De fleste psykiatriske patienter kan færdigbehandles inden for kort tid, men en gruppe patienter er mere eller mindre konstant i behandling. Denne langtidspatient-gruppe synes samfundsmæssigt at være ''kørt ud på et sidespor'', hvor samfundet ikke yder tilstrækkelig støtte, ofte ikke mere end pensionen. Formålet kan mere skematisk stilles op i følgende punkter: # #1. Registrere hvor mange langtidspatienter, der er ved Psykiatrisk # Afdeling Horsens Sygehus pr. 1. august 1987, og deres # afdelingsydelsesforbrug. #2. Registrere langtidspatienternes sociale forhold og sammenholde # disse med normalbefolkningens. #3. Registrere gruppens behov for sociale ydelser. #4. Undersøge om patienternes sociale forhold har sammenhæng med # afdelingsydelsesforbruget. # #Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus arbejder efter distriktspsykiatriske principper. Afdelingen er delt op i tre tværfaglige teams, mellem hvilke patienterne henvises efter tilhørsforhold til egen praktiserende læge. I det daglige arbejde lægges vægt på ambulant arbejde og kort eller ingen indlæggelse. Afdelingen tilbyder et vidt spektrum af behandlinger og har to åbne og et lukket sengeafsnit. # Til denne undersøgelse er en langtidspatient defineret som en patient, der har været i behandling på afdelingen i mindst et år, enten som heldøgnsindlagt, deldøgnspatient eller ambulant. Patienten skal ikke have været afsluttet mere end ni dage i perioden 1. august 1986 til 1. august 1987. # Journalerne på alle afdelingens patienter, såvel ambulante som daghospitalspatienter og indlagte patienter, blev gennemgået 1. august 1987. Herved vil alle journaler, som er uafsluttede, blive fundet. Det vil sige, at der laves en tværsnitsopgørelse. Denne gennemgang udføres alene af primærundersøgeren. Hvis patienten er langtidspatient, så registreres cpr-nummer, navn, forløbsnummer, status, startdato, slutdato og diagnose. Herved vil de mest centrale kliniske data kunne opgøres. # Behandlerne udfyldte interviewskemaerne sammen med patienten og afleverede dem til primærundersøgeren, der opgjorde materialet sammen med den øvrige arbejdsgruppe. Ved møder blev behandlerne orienteret om undersøgelsen og fremgangsmåden samt resultater. # De sociale forhold registreres gennem et struktureret interview, hvorved der anvendes det samme spørgeskema, som Erik Jørgen Hansen har anvendt til Velfærdundersøgelsen 1986 (DDA-1077) - med en lang række spørgsmål, der er gentagelser fra Velfærdsundersøgelsen 1976 (DDA-0070). Dette spørgeskema, der består af 113 spørgsmål, er gennemarbejdet, og der findes altså et dansk normalmateriale, hvilket giver mulighed for sammenligninger. Afhængigt af patienternes forhold skal der stilles mindst 53 spørgsmål. # Patienternes behov for sociale tilbud undersøges med et spørgeskema, primærundersøgeren selv har konstrueret, så det umiddelbart kan anvendes i forlængelse af Erik Jørgen Hansens spørgeskema. Behandlernes viden om, hvilke sociale tilbud der er mulige samt indholdet i disse tilbud, er bedret ved, at arbejdsgruppens socialrådgiver har lavet et oversigtsskema omhandlende sociale tilbud inden for bolig, beskæftigelse og fritidsaktiviteter