Indhold
?
Undersøgelsen er et led i et større projekt, ''Danskernes livskvalitet og trivsel under krise og opsving'' (''Kriseprojektet''), hvori indgår fem undersøgelser med dataindsamlinger i maj 1982 (DDA-1610, materialet indsamlet i forbindelse med Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, jf. DDA-0558), i april-maj 1986 (DDA-1433, indsamlet af AIM), i november 1988 (DDA-1611, indsamlet af AIM), i november 1990 (DDA-1612, indsamlet af Gallup) og i april-maj 1994 (DDA-1898, indsamlet af I & A Markedsanalyse), samt DDA-4650 indeholdende fællesspørgsmål fra DDA-1610 og DDA-1433.
Projektets almene formål er på basis af en række psykologiske ''krisevariable'' at undersøge, om der kan konstateres psykologiske udviklingstendenser i den danske befolkning, hvad angår krisebevidsthed, livskår, livskvalitet, livsstil, handlen og holdninger under krisen for perioden 1982-86-88-90-94, subsidiært om udviklingstendenserne for perioden 1982-86 og for 1982-86-88 kan genfindes i perioden 1982-86-88-90-94.
De psykologiske krisevariable kan opdeles i følgende fem grupper, der hver har sit psykologiske fællespræg:
1. Befolkningens krisebevidsthed ved variablene: Placering af
ansvaret for krisen, internt og eksternt; vurdering af
udviklingen i de kommende år (fremtidssyn); samt offervilje
med hensyn til afhjælpning af krisen.
2. Befolkningens livsvilkår under krisen ved variablene: Oplevede
livsvilkårsændringer i de senere år af økonomiske forhold,
boligforhold, arbejdsforhold samt forbrugsmuligheder og
''livsvilkår i øvrigt''.
3. Befolkningens psykiske eller subjektive livskvalitet ved
variablene: Samfundstrivsel, almen trivsel, psykisk stress og
oplevelsen af at være kriseramt.
4. Befolkningens livsstil og handlen under krisen ved variablene:
Ressourcebevidst livsstil, ydre, offensiv handlen samt aktiv og
adaptiv resignation.
5. Befolkningens holdninger under krisen ved variablene: Holdning
til statens krisebekæmpende rolle samt holdning til arbejde og
arbejdsløshed. Endvidere er en ny variabel medtaget fra
1990-materialet, nemlig: Befolkningens holdning til
selvansvarlighed.
Undersøgelsesmetoden samt spørgsmålssættet har i alle delundersøgelser været det samme og i alle årene suppleret med specifikke spørgsmål bl.a. vedrørende ''kriseårsager'', overarbejde, offentlige styringsmidler, befolkningens alkoholforbrug samt retssociologiske og politologiske forhold