Indhold
?
Tekstil-, beklædnings- og skotøjsarbejdere har været i tvivl, om deres arbejde kunne udgøre en risiko for graviditet og fødsel. Flere tidligere undersøgelser har peget på, at beskæftigelse inden for disse brancher kunne udgøre en risiko for evnen til at få sunde og raske børn. # Således skrev Rammazini allerede i 1713, at vævernes arbejde var meget anstrengende ''specielt for gravide kvinder, som let aborterer og udstøder fosteret for tidligt''. Siden har andre undersøgelser givet mistanke om en risiko for fosterskade i de tre brancher. # En dansk undersøgelse fra 1983 viste, at kvinder udsat for støj og tekstilfarver hyppigere blev undersøgt for nedsat frugtbarhed. Det tilsvarende var tilfældet for kvinder beskæftiget som spindere, vævere, maskinstrikkere, farvere, rebslagere, netknyttere, skotøjsarbejdere, syersker samt tilskærere. # I undersøgelsen var det ikke muligt at afgøre, om resultatet skyldtes en arbejdsmiljøpåvirkning, eller om ansatte inden for Dansk Beklædnings- og Textilarbejder Forbund (DBTF) hyppigere søgte hospitalsbehandling for nedsat frugtbarhed. # Arbejdsmiljøfondet bevilgede derfor penge til en undersøgelse, hvis formål var at vurdere risikoen for mange forskellige slags fosterskader hos medlemmerne af DBTF, der også organiserer skotøjsarbejdere. Undersøgelsen blev foretaget sideløbende med en tilsvarende undersøgelse af apoteksassistenter (DDA-1232). Undersøgelsen er foretaget på Institut for Sygdomsforebyggelse og Helsetjenesteforskning, Odense Universitet. DBTF har ydet praktisk støtte til undersøgelsen. # Undersøgelsen beskæftiger sig med følgende typer af skader: ufrivillige aborter, medfødte misdannelser, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, dødfødsel, dødsfald i første leveår og ventetid til graviditet (den tid, der går fra et par forsøger at blive gravide, og til det lykkes). # Den nuværende undersøgelse er en epidemiologisk undersøgelse af kvinder beskæftiget inden for tekstil-, beklædnings- og skotøjsindustrien. Der blev udsendt et spørgeskema til 18.658 kvinder, som var medlemmer af DBTF i 1985, og som var under 40 år den 31. december 1978. Efter fire rykkere var svarprocenten 70. I spørgeskemaet blev kvinderne spurgt om deres graviditeter, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, sygdomme og sociale forhold i undersøgelsesperioden fra 1979 til 1984. # Fra Det Medicinske Fødselsregister og fra Landspatientregisteret blev der indhentet oplysninger om alle graviditeter og fødsler i samme periode. # (Et spørgeskema til mandlige medlemmer af DBTF blev udsendt i efteråret 1986, men der var store vanskeligheder med at få mændene til at udfylde skemaet. På trods af at mændene fik tilsendt fire rykkerbreve og til sidst blev kontaktet pr. telefon, var det ikke muligt at opnå en højere svarprocent end 65. Derfor er denne del af projektet foreløbig ikke analyseret). # Undersøgelsen viser, at der fortsat er problemer med arbejdsmiljøet i disse brancher. Næsten 80 pct. af alle deltagende kvinder klager over støv, næsten hver anden over støj og godt hver tredje over træk. Hver fjerde er udsat for varme, hver femte for kulde og hver sjette for tunge løft. # Disse arbejdsmiljøproblemer er langt hyppigere blandt medlemmer af DBTF end blandt LO-medlemmer i to tidligere undersøgelser fra henholdsvis 1972 og 1983. # Når man sammenligner oplysninger fra fødselsanmeldelser for medlemmer af DBTF med oplysninger for alle danske kvinder ses, at visse fosterskader hyppigere findes blandt børn af medlemmer af DBTF. Således ses en højere hyppighed af lav fødselsvægt og spædbarnsdødsfald. Der er derimod færre ufrivillige aborter. Det skyldes dog ikke nødvendigvis arbejdsmiljøforhold, da undersøgelsesgruppen adskiller sig fra alle danske kvinder med hensyn til visse sociale forhold og levevaner. # Derfor er grupper af beklædnings-, tekstil- og skotøjsarbejdere sammenlignet indbyrdes afhængig af hvilke arbejdsforhold og arbejdsmiljøpåvirkninger, de har haft i graviditeten. Men da svarprocenten var relativt lav, har det været nødvendigt at undersøge, om de kvinder, der har besvaret spørgeskemaet, ligner dem, der ikke har besvaret skemaet. # Kvinder, som ikke besvarede spørgeskemaet, var ældre, var socialt dårligere stillet og havde desuden en større risiko for de fleste typer af fosterskader. Sammenligninger mellem grupper af tekstil-, beklædnings- og skotøjsarbejdere giver en mulighed for at vurdere, om arbejdsmiljøet har indflydelse på forløbet af graviditet og fødsel. # Der er foretaget direkte analyser af sammenhæng mellem fosterskader og moderens arbejde samt hendes arbejdsmiljøpåvirkninger i graviditeten. Disse viser, at udsættelse for skubbende og trækkende belastninger er relateret til en øget hyppighed af for tidlig fødsel og medfødte misdannelser hos barnet. # Udsættelse for træk synes sammenhængende med en øget forekomst af lav fødselsvægt og medfødte misdannelser. Støj synes relateret til en øget hyppighed af lav fødselsvægt og pressedampe samt efterbehandlingsdampe til en øget hyppighed af medfødte misdannelser. # Sådanne analyser er meget følsomme over for, om moderens villighed til at svare på spørgeskemaet var større, når hendes graviditet og fødsel havde haft et dårligt forløb. Derfor skal resultatet af disse analyser vurderes forsigtigt. Dette er også grunden til, at der er lavet analyser, hvor man har anvendt oplysninger fra alle deltagende kvinder til at beskrive arbejdsmiljøet, uanset om de har været gravide eller ej. # Alle arbejdsområder inden for de tre brancher blev opdelt i højeksponerings- og laveksponeringsområder med hensyn til forskellige arbejdsmiljøfaktorer. Resultatet af denne analysemodel viser en øget hyppighed af for tidlig fødsel ved udsættelse for støj, støv og tunge løft samt en øget risiko for lav fødselsvægt ved udsættelse for støv. # Ventetid til graviditet er den tid, der går, fra et par forsøger at blive gravide, og til det lykkes. Den kan fortælle noget om parrets frugtbarhed og om kvindens evne til at holde på et befrugtet æg i den tidlige graviditet. # Ventetid til graviditet er en forholdsvis ny måde at måle et pars frugtbarhed på. Det har derfor undervejs i undersøgelsen været nødvendigt at udvikle statistiske metoder til at analysere disse oplysninger med. Dette arbejde er lavet i samarbejde med lektor Jesper Boldsen på Odense Universitet. # Metoderne betyder, at man for grupper af kvinder kan udregne deres gennemsnitlige ventetid til graviditet, deres sandsynlighed for at blive gravide i den første måned, hvor de forsøger, samt at udregne hvor stor en andel, der skal vente i over to år på en graviditet. Disse tal er udregnet for grupper af kvinder afhængig af deres arbejde og udsættelse for forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. # Ventetiden til graviditet var forlænget hos kvinder beskæftiget på systue og på væveri og spinderi. Desuden syntes kvindens beskæftigelse som syerske og hendes udsættelse for træk, støj, kulde, støv, tunge løft samt skubbende og trækkende belastninger at øge hyppigheden af en længere ventetid til graviditet. # Man skulle måske tro, at det, at man skulle vente lidt længere på en graviditet, ikke var så vigtigt - når man alligevel blev gravid. Det er måske ikke så vigtigt for det enkelte par. Men når ventetiden til graviditet forlænges for grupper af kvinder, er det et væsentligt fund. Ventetiden er et mere følsomt måleinstrument end fx medfødte misdannelser, der heldigvis er sjældne. Desuden vil det på et tidligt tidspunkt kunne fortælle os, at der er noget galt - at noget påvirker frugtbarheden eller evnen til at få sunde børn. # Undersøgelsens resultater om ufrivillige aborter er meget usikre. # Dels forstyrrer de provokerede aborter analyserne, fordi man ikke kan vide, om de graviditeter, som afsluttes som en provokeret abort, ville være endt som en naturlig fødsel eller ville være afsluttet som en ufrivillig abort, dødfødsel eller misdannelse. Dels ser det ud til, at kvindernes villighed til at udfylde spørgeskemaet var forskellig alt efter, hvordan graviditeten endte (fødsel, ufrivillig abort eller provokeret abort). # Undersøgelsens resultater bør sammen med resultaterne af de tidligere undersøgelser bruges til at forbedre arbejdsmiljøet, ikke blot for gravide, men for alle ansatte. Kvinderne klagede i stor udstrækning over støv, støj, træk og tunge løft. # Da det også er disse arbejdsmiljøpåvirkninger, der synes relateret til en øget risiko for fosterskader, er der al mulig grund til at nedsætte disse arbejdsmiljøbelastninger. Virksomhedernes ledelse og sikkerhedsorganisationerne må prioritere denne opgave højt. # Denne undersøgelse betyder ikke, at kvinder inden for tekstil-, beklædnings- eller skotøjsindustrien skal fraværmeldes. Men visse former for arbejde vil kunne indebære en risiko for fosteret. # Udsættelse for tunge løft, støj og visse kemiske påvirkninger i graviditeten kan måske betyde en risiko for fosteret, men der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte gravides arbejdsforhold. En sådan vurdering kan foretages af den lokale arbejdsmedicinske klinik eller arbejdstilsynskreds. De findes nu i alle amter og kan let kontaktes m.h.p. råd med hensyn til graviditet og arbejdsmiljø. # Andre undersøgelser har desuden vist en sammenhæng mellem fysiske belastninger og en øget risiko for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og ufrivillige aborter. Der mangler fortsat viden på dette område. Man ved ikke, om det er antallet af løft, antallet af kilo eller den enkelte kvindes kondition, der er afgørende for, hvor meget hun kan tåle i graviditeten. Det betyder, at man ikke kan sætte faste grænser for, hvor meget gravide må løfte uden risiko for deres foster. # En undersøgelse har vist, at støjniveauer over 85 dB(A) skulle øge risikoen for nedsat fostervækst, men der er visse usikkerhedsmomenter i undersøgelsen. Der er desuden rapporteret om sammenhæng mellem udsættelse for støj og en øget risiko for lav fødselsvægt, nedsat frugtbarhed og ufrivillige aborter, men der findes også undersøgelser, som ikke har kunnet påvise denne sammenhæng. # Effekterne skal muligvis ses som et udtryk for stress, idet andre undersøgelser viser sammenhæng mellem udsættelse for støj og niveauet af visse stresshormoner i blodet. Der findes dog på nuværende tidspunkt ikke nok viden til at fastslå, hvor meget støj gravide kan tåle i graviditeten. # Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdet udføres sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er derfor vigtigt, at den enkelte arbejdsplads vurderer, hvor gravide kan arbejde uden risiko for fosteret. # Ved vurderingen må man se på den samlede påvirkning fra såvel kemiske, fysiske som psykiske arbejdsmiljøfaktorer. Man kan kortlægge anvendelsen af arbejdsprocesser og stoffer, som er kendte eller mistænkte for at være fosterskadende. # Desuden kan man udarbejde en plan for at forbedre arbejdsmiljøet, så man på langt sigt sørger for, at det ikke er nødvendigt at fraværsmelde gravide. Arbejdsmiljøet bør være så sikkert, at alle kan deltage i arbejdet uden risiko for fosterskader eller for forringelser af frugtbarheden. En sådan kortlægning og planlægning vil kunne gavne alle ansatte