Søgning » Folkeskolelæreres opfattelse og brug af karakterer i 13-skalaen
Aflevering 36154
Forskningsdata

Folkeskolelæreres opfattelse og brug af karakterer i 13-skalaen (1982)

Alias: Primary School Teachers: Interpretation and Use of the 13-Scale


Skabt af ?
Formål ?

Der findes ingen beskrivelse.

Indhold ?

Grundlaget for en entydig og ensartet opfattelse af 13-skalaen og af principperne for dens anvendelse synes at være spinkelt. Skalaen er uklart beskrevet, dens karaktergrader er upræcist definerede, den savner konsistens imellem den kvalitative og den arirmetiske struktur, der hersker usikkerhed med hensyn til dens statistiske grundlag, reglerne for dens anvendelse er upræcist formuleret, og de kræver anvendelse af indbyrdes forskellige principper for skalaens brug. # Der er således mange gode grunde til at formode, at opfattelsen af skalaen og af principperne for dens anvendelse vil variere fra bruger til bruger, og at afsender og modtager af karaktererne opfatter deres betydning forskelligt. # Er denne formodning korrekt, vil en væsentlig del af de forudsætninger, der skal være tilgodeset, for at karaktererne kan tjene deres informationsmæssige funktion, være anfægtet alvorligt. # Vores viden om den faktiske virkning af problemerne ved brugernes opfattelse og anvendelse af 13-skalaen har dog indtil videre været så begrænset, at mange af disse problemer fremstår som postulater - ganske vist ofte velargumenterede, i mange tilfælde også byggende på empiri, men alligevel på flere punkter uden dokumentation i form af konkrete undersøgelser af det specifikke problem vedrørende læreres opfattelse af skalaen og dens brug. # Der træder således to hovedspørgsmål frem, som det vil være af betydning at få belyst: # #1. For det første spørgsmålet om, hvorvidt de dokumenterede # uklarheder m.h.t. selve 13-skalaens struktur giver anledning # til sådanne variationer i brugernes opfattelse af skalaen, # at dette påvirker karaktergivningens informative funktion # negativt. # #2. For det andet spørgsmålet om, hvorvidt de dokumenterede # historisk- og cirkulærebetingede problemer omkring # principperne for 13-skalaens brug giver anledning til sådanne # variationer i brugernes karaktergivningspraksis, at dette # påvirker karaktergivningens informative funktion negativt. # #Med ovenstående formulering af hovedspørgsmålene vil der dog ikke kunne gives noget tilfredsstillende empirisk baseret svar. Dette skyldes, at det næppe vil være muligt at påvise en entydig kausal sammenhæng imellem de dokumenterede skalamæssige/cirkulæremæssige problemer og brugernes skalaopfattelse og praksis. Man kan argumentere for en sådan sammenhæng, men man vil næppe kunne bekræfte dens entydighed med en tilfredsstillende styrke. Årsagerne til eventuelle variationer blandt brugerne vil kunne være mange andre end dem, som antydes i hovedspørgsmålene. # Man kan altså dokumentere eksistensen af et problem, og man kan argumentere for, at dette problem (uklarhed i skalabeskrivelsen og i cirkulærernes forskrifter for praksis) giver anledning til nogle for karaktergivningen fatale problemer; men man vil ikke kunne dokumentere en årsagsmæssig sammenhæng. # Derimod vil man kunne beskrive brugernes skalaopfattelse og deres praksis. Man vil kunne tage stilling til variationerne imellem brugerne m.h.t. disse variable, og man vil kunne vurdere betydningen af disse variationer for karaktergivningens informative funktion. # Dette fører til, at undersøgelsens problemstilling ikke kommer til at bygge på hypoteser om kausale sammenhænge. Problemstillingen udspringer af formodninger eller hypoteser, som er begrundet i omstændighederne og kvaliteten hos nogle af de faktorer, som formentlig i vid udstrækning styrer brugernes praksis. # Ved at nøjes med at beskrive denne praksis vil man kunne enten afvise formodningerne eller konstatere, at de ikke kan afvises. Og ved derpå at tolke konsekvenserne af den beskrevne praksis kan man tage stilling til, hvorvidt karaktergivningens kommunikationsmæssige og informative funktion er afficeret af de fund, man har gjort. # Der kan på denne baggrund formuleres tre problemstillinger som grundlag for undersøgelsen: # #1. Hvorledes opfatter et tilfældigt udsnit af dansk- og # matematiklærere i 9. klasse i folkeskolen 13-skalaens struktur? # #2. Hvorledes bruger disse lærere skalaen i forbindelse med den # praksis, som skolelovens õ 12 foreskriver vedr. regelmæssig # underretning om elevernes udbytte af skolegangen # (standpunkts- og årskarakterer)? # #3. Hvilke konsekvenser har svaret på 1 og 2 for vurderingen af # karaktergivningens kommunikative og informative funktion

Tabeller ?

Der er ingen tilgængelig information om tabeller.
Du kan søge om adgang til tabeloplysninger ved at klikke på 'Søg om adgang'.

Dokumentation ?

Der er ingen tilgængelig information om dokumentation.
Du kan søge om adgang til dokumentation ved at klikke på 'Søg om adgang'.

Emneord ?

Der er ingen emneord.

Dækker perioden ?

Fra 01-12-1982 til 30-12-1982.

ID-oplysninger i data ?
  • Ingen