Indhold
?
Det danske lægdommersystem har været under konstant diskussion, siden Hother Hage i 1847 udgav sin bog ''De faste Statsdommere og Edsvorneretten''. En løfteparagraf om indførelse af nævninge kom ind i junigrundloven af 1849. Netop dette spørgsmål viste sig at være det mest kontroversielle i de følgende 70 års politiske kamp om udformningen af en retsplejelov.
Siden er lægdommersystemet og dets anvendelsesområde ændret utallige gange - mest gennemgribende ved 1936-reformen med indførelse af domsmænd. Men også i den seneste tid er der foretaget væsentlige ændringer. Og blandt jurister og retspolitikere pågår til stadighed en ret skarp diskussion om lægdommersystemets, specielt nævningeinstitutionens, berettigelse.
Et iøjnefaldende træk ved denne diskussion er, at den ikke inddrager lægdommerne selv. Det er forbløffende, så lidt der i alle disse år er kommet frem om, hvordan de oplever deres rolle, eller hvordan de ser på forskellige forslag om ændring af funktionsområde, styrkeforhold, beføjelser m.v.
I de år, primærundersøgeren selv deltog direkte i lovgivningsarbejdet på dette område, afholdt Justitsministeriet således to konferencer, som delvis (1979) eller helt (1982) vedrørte lægdommernes rolle. Alle andre grupper med tilknytning til retssystemet var rigeligt repræsenteret - men ikke en eneste lægdommer. Forslag om vigtige ændringer af lægdommernes funktionsområde er før vedtagelse sendt til høring både her og der - men ikke hos lægdommere.
Dette er baggrunden for, at primærundersøgeren har fundet det på sin plads at give lægdommerne mulighed for at give deres mening til kende.
Formålet med denne undersøgelse har således primært været at afdække lægdommernes oplevelser og erfaringer samt deres syn på de spørgsmål vedrørende lægdommerfunktionen, som har indgået i de seneste års retspolitiske debat. Samtidig skulle materialet give mulighed for belysning af rekruttering og repræsentativitet samt af svarenes fordeling efter køn, alder, erhverv, partitilhørsforhold m.v.
Der er ikke på forhånd opstillet hypoteser, som har skullet efterprøves ved undersøgelsen