Ældres kost og helbred, 1988-1990 (Roskildeundersøgelsen) (1988-1989)
Alias:
Dietary Habits and Health of the Elderly in Roskilde, 1988-1990
Formål
?
Der findes ingen beskrivelse.
Indhold
?
I stigende grad erkendes det, at ældres helbred afhænger af deres levekår og livsstil. I løbet af de sidste 30 år er de ældres (60 år og derover) andel i befolkningen steget fra 15 til 20 pct. Det har øget den samfundsmæssige interesse i at styrke faktorer, der fremmer ældres mulighed for at bevare et godt helbred langt op i årene. Der mangler dog i dag tilstrækkelig viden om, hvilken betydning de enkelte faktorer har for ældres helbred. Med den baggrund blev der i 1988-89 iværksat en undersøgelse af ældres helbred, levekår og livsstil - specielt med fokus på deres kost.
Den aktuelle undersøgelses mål var:
1) At beskrive ældres kost og vurdere, om helbredsmæssige og
sociale forskelle har indflydelse på ældres kostvaner.
2) At udvikle en nøjagtig metode til at beskrive ældres kost,
herunder at vurdere metodens pålidelighed.
3) At undersøge og beskrive ældres sundhedsadfærd.
Den beskrivende undersøgelse, som nærværende beskrivelse gør rede for, har - som planlagt - været udgangspunkt for en opfølgende undersøgelse, hvortil dataindsamlingen har fundet sted i tidsrummet 1. november 1990 til 25. maj 1991. (Dette datamateriale omfatter 270 helbredsvariable for 202 individer). Undersøgelsen indgår i en europæisk undersøgelse af ældres kost, livsstil og helbred under EF''s Lægevidenskabelige Forskningsråds epidemiologisektion (COMAC/EPID).
Formålet med denne undersøgelse er altså at beskrive kost og helbred blandt 70-75 årige mænd og kvinder. 435 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder født i perioden 1. januar 1913 til 31. december 1918 og med bopæl i Roskilde Kommune blev i efteråret 1988 skriftligt indbudt til at deltage i en kost- og helbredsundersøgelse. I alt 202 deltog aktivt i undersøgelsen.
Dataindsamlingen foregik ved tre besøg i deltagernes hjem. Ved det første besøg gennemførtes et interview om sociale forhold, livsstil og helbred. Deltagerne blev anmodet om og instrueret i at føre kostdagbog i tre dage (to hverdage og en weekenddag). Ved det andet besøg blev deltagerne spurgt om deres sædvanlige kost. Mængder af hyppigt spiste levnedsmidler (fx brød og fedtstof på brød) blev afmålt og vejet på digitalvægt i deltagernes køkken. Endvidere blev der foretaget måling af bl.a. højde og vægt samt udtaget blodprøve.
Kostinterviewets styrke m.h.t. at belyse kosten blev analyseret og fundet tilfredsstillende, når resultaterne fra kostinterviewet sammenlignedes med beskrivelsen i kostdagbøgerne.
Indtagelsen af næringsstoffer blev beregnet på det edb-baserede kostberegningsprogram Dankost.
Undersøgelsen indgår i et EF-projekt, som nu er blevet døbt ''EuroNut: SENECA-study'
Tabeller
?
Der er ingen tilgængelig information om tabeller.
Du kan søge om adgang til tabeloplysninger ved at klikke på 'Søg om adgang'.
Dokumentation
?
Der er ingen tilgængelig information om dokumentation.
Du kan søge om adgang til dokumentation ved at klikke på 'Søg om adgang'.
Emneord
?
Der er ingen emneord.
Dækker perioden
?
Fra 07-11-1988 til 23-05-1989.