Indhold
?
Det foreliggende datamateriale er indsamlet ved en brugerundersøgelse, som konsulentfirmaet ECO-Analyse har gennemført for Odense Kommune. Undersøgelsen har haft til hensigt på et bredt grundlag at belyse borgernes tilfredshed med og holdninger til kommunens service.
Brugerundersøgelser bliver mere og mere udbredte. Det hænger dels sammen med en stigende bevidsthed hos offentlige og private organisationer om brugerrelevant serviceudvikling, dels sammen med behovet for et stærkere strategisk planlægningsgrundlag. Hvad sidstnævnte angår, tilvejebringer en brugerundersøgelse et relevant grundlag for planlægning og servicetilpasning - et grundlag, der går ind som supplement til de overordnede politiske og administrative prioriteringer, som politikere og embedsmænd er ansvarlige for at træffe ud fra holdninger og faglige forudsætninger.
Det er værd at understrege, at en brugerundersøgelses synsvinkel og formål skal ses som et supplement til den ret og pligt, politikerne har til at træffe beslutninger og foretage prioriteringer. Denne ret og pligt sættes ikke ud af kraft, selv om der systematisk og repræsentativt indsamles oplysninger om borgernes mening om forskellige forhold og prioriteringer.
Brugernes ønsker om og forslag til, hvad der kan gøres bedre, udgør således ikke en facitliste til kommunens fremtidige prioritering; forslagene er et idekatalog, der kan finde anvendelse ved de kommende års prioriteringsovervejelser side om side med mange andre typer af information og hensyn.
En af årsagerne til, at det kan være overordentligt vanskeligt at formulere facitlister på grundlag af en brugerundersøgelse, er, at Odense Kommunes borgere (i lighed med hvad der gælder for befolkningen i Danmark som helhed) i meget vidt omfang stiller krav til kommunen, som er uforenelige: De ønsker på een gang lavere skatter og bedre service. På ethvert af de undersøgte områder vil det givetvis være muligt at hente skyts til de kommende års politiske debat for og imod nedskæringer. At benytte undersøgelsens resultater på denne måde må imidlertid ske med skyldig hensyntagen til politikernes grundlæggende dilemma, nemlig at borgerne ønsker bedre service og lavere skatter. Det er politikernes ret og pligt at træffe beslutninger i denne situation vel vidende, at hvad de end beslutter, vil det medføre modstand fra større eller mindre kredse i befolkningen.
Undersøgelsen omfattede fem generelle emner, som kommunen ønskede at få undersøgt. Det drejer sig om:
1. Borgernes tilfredshed med forskellige kommunale servicetilbud.
2. Borgernes holdning til kommunens skatte- og servicepolitik.
3. Borgernes erfaringer med kontakten til de kommunale kontorer.
4. Borgernes erfaringer med de kommunale åbningstider.
5. Kommunens information over for borgerne.
Desuden blev der udvalgt fire områder, som blev gjort til genstand for en dybere undersøgelse. Det drejede sig om bytrafikken, biblioteksvæsenet, genbrugsordningerne samt grønne områder.
Undersøgelsen er gennemført i maj og juni 1990. Der blev udsendt spørgeskemaer til 3000 tilfældigt udvalgte borgere på 18 år og derover. Da undersøgelsen som nævnt sigtede bredt, fandtes det hensigtsmæssigt at dele de 3000 svarpersoner op i to grupper på hver 1500 personer (stikprøve A og stikprøve B). Herved kunne spørgeskemaet holdes nede på en rimelig størrelse, fordi det var muligt at stille forskellige spørgsmål til de to grupper. Samtidig var det muligt at medtage visse spørgsmål, som krævede et højt antal respondenter, i begge spørgeskemaer. Endelig var det muligt, som noget nyt i forhold til tidligere tilsvarende undersøgelser, at variere spørgsmålsformuleringen i enkelte spørgsmål. Denne metode er således anvendt på områder, hvor det undersøges, om det har nogen betydning for holdningen blandt borgerne, om man kender de faktiske omkostninger m.m. ved kommunale serviceforanstaltninger.
I alt returnerede 1828 borgere brugbare spørgeskemaer. Dette giver en samlet svarprocent på 61, hvilket er tilfredsstillende for denne type undersøgelser. Svarprocenten var næsten ens i de to stikprøver, nemlig 60,3 i stikprøve A og 61,5 i stikprøve B.
De returnerede skemaer svarer med hensyn til køn og alder meget fint til den samlede befolkning i Odense Kommune. Datamaterialet er med andre ord repræsentativt og kan som sådant bruges til at udtale sig med rimelig stor sikkerhed om, hvad samtlige borgere i Odense Kommune mener om kommunens service i starten af 90''erne