Indhold
?
Deltagerne i det regionale og tværmuseale etnologiske forskningsprojekt med brug af edb er Roskilde Amts tre kulturhistoriske museer - Roskilde, Greve og Køge Museum. Endvidere har Museet Færgegården samt Frederikssund og Ringsted Landbrugsmuseum på det seneste tilsluttet sig projektet.
Forhistorien er kort den, at Museumsrådet for Roskilde Amt i 1983 fremlagde rapporten ''Kulturhistorie og planlægning i Roskilde Amt''. I rapportdelen om nyere tid blev der peget på ønsket om udarbejdelse af en mere konkret beskrivelse af den kulturhistoriske udvikling i landdistrikterne - Skovboegnen, Hedeboegnen, Hornsherred og Køge Bugt området - og i købstæderne. Her er specielt peget på forskelle i landdistrikternes udvikling bl.a. under påvirkning af indflydelse fra København og områdets købstæder.
Endvidere peges på de økonomiske, erhvervsstrukturelle og kulturelle forskelligheder inden for amtet, som i den sydlige del har været - og fortsat er - domineret af store private godser i modsætning til den ''rige'' Hedeboegns tidligere kron- og universitetsgods. Og endelig peges på de nye bydannelser i landdistrikterne efter næringsfrihedens indførelse i takt med den trafikale udvikling samt på den stigende urbanisering i Køge Bugt området - forstadsudviklingen.
Som led i opfølgningen af dette ønske gik etnologerne på amtets tre kulturhistoriske museer i 1989 sammen om et langsigtet, tværmusealt projekt, som tager udgangspunkt i den østsjællandske regions kulturhistorie.
Projektets formål er i første omgang, at museerne gennem undersøgelse af forskellige udvalgte etnologiske emneområder skaffer sig ny basisviden om regionen til brug for en bredere, samlet kulturhistorisk belysning vedr. nyere tid, idet der til dato kun foreligger meget lidt egnet forskningsmateriale til en sådan fremstilling.
En samling af et sådant basismateriale ville derfor ikke blot være nødvendig til den forestående undersøgelse, men vil desuden være et vigtigt grundlag for museernes fremtidige formidlings- og indsamlingspolitik i almindelighed.
Allerede i 1988 havde Køge Museum påbegyndt et pilotprojekt ud fra lignende, overordnede problemstillinger. Det tog sigte på en belysning af samspillet mellem kulturlandskabets forandring og den sociale, demografiske samt erhvervsmæssige udvikling i tre sogne fra tiden omkring landboreformerne til i dag. Udgangspunktet er sognet - i dette tilfælde begyndende med Enderslev Sogn - som den mindste lokalsamfundsenhed og denne enhed set i et større komparativt, regionalt perspektiv med andre sogne og regionsegne i et forsøg på at indkredse nogle væsentlige regionale kulturvariationer og kulturgrænser.
Et væsentligt metodisk udgangpunkt i pilotprojektet - og for den etnologiske forskning et forholdsvis nyt arbejdsredskab - har i den forbindelse været inddragelsen af edb til opbyggelse af en database over sognets ejendoms-, erhvervs- og demografiske forhold. Pilotprojektets database, som opererer med et antal synkrone snit fra perioden 1787-1920, bygger i første omgang på edb-programmet Landbase (Landbohistorisk Selskab) - et program, som i lighed med andet edb-software har sine etnologiske begrænsninger. Men da basen kan konverteres til andre programmer, skulle investeringen ikke være forgæves.
Pilotprojektets database (det aktuelt beskrevne datamateriale) omfatter materiale fra følgende tre sogne: Enderslev Sogn og Lidemark Sogn i Bjæverskov Herred, Præstø Amt, samt Jersie Sogn i Roskilde Amt.
Fra begyndelsen har pilotprojektet virket som en forløber for det regionale projekt, idet metoder, erfaringer og resultater fra nærværende undersøgelse overføres på det bredere regionale projekt.
Regionsprojektet er lagt ud med, at hver af amtets tre kulturhistoriske museer udvalgte 2-3 sogne - i alt 8 sogne - der tilsammen repræsenterer nogle forskelle, som findes inden for det samlede område og tilstødende regioner m.h.t. kulturlandskab, bebyggelse, økologi, erhvervsstruktur samt urbanisering.
Projektet tager i første omgang udgangspunkt i arkivmateriale, som belyser kulturlandskabet, menneskene og deres erhverv. Hovedvægten lægges på de seneste 200 års udvikling og forandring med dyberegående undersøgelser inden for bestemte perioder i de udvalgte sogne. På længere sigt er hensigten med projektet nærmere at kunne indkredse og afgrænse det karakteristiske ved regionens kulturhistorie