Indhold
?
Den sociale mobilitet mellem tre på hinanden følgende generationer i forskellige slægter skal undersøges. For at kunne undersøge dette skal der indsamles et materiale, ud fra hvilket denne undersøgelse kan foretages. Dette materiale er kaldet ''Køgematerialet'', og der er taget udgangspunkt i de (fattig)lemmer, som var under fattigforsørgelse på Køge Arbejdshus ved folketællingen 1. februar 1845. Undersøgelsens hovedproblemstilling er herefter, om der skete en målelig social mobilitet blandt personerne i det indsamlede materiale og i givet fald omfanget og retningen af denne mobilitet.
For den enkelte person vil der ofte ske en ændring i tilhørsforhold til forskellige sociale grupperinger i løbet af livet. Ved social mobilitet i opadgående retning kan uddannelse, udnævnelser og heldig kapitalanbringelse eller et godt giftermål spille ind, mens social mobilitet i nedadgående retning ofte har sammenhæng med det at miste penge, fx som resultat af alderdom eller uheld. Ved målinger på en given levealder fra generation til generation kan der ske en sammenligning til belysning af den sociale generationsmobilitet.
Når det er valgt at undersøge netop tre generationer efter hinanden i samme slægter, er det fordi, dette giver mulighed for at belyse bl.a., om det var almindeligt, at fattigdom ''gik i arv'', om der var tale om bestemte mønstre i slægterne, og om kønsbestemte mønstre indgår. Som udgangspunkt for en undersøgelse af social mobilitet er de fattige i et arbejdshus et oplagt emne. Når et menneske er kommet på arbejdshus, må både personen og det øvrige samfund have erkendt vedkommende som fattig. Der er derfor tale om en gruppe mennesker, som samfundet har tildelt en ret så ensartet, lav social status på eet tidspunkt af deres liv. De kan imidlertid godt have haft andre sociale tilhørsforhold i den øvrige del af livet.
Der var 30 mennesker til stede på Køge Bys Arbejdshus ved folketællingen d. 1. februar 1845; disse personer er kendetegnet ved:
- der var 15 af hvert køn;
- 3 var under 14 år, 14 var mellem 14 og 50 år, og 13 var over 50
år;
- 18 har -sen navne, og 12 har egentlige slægtsnavne;
- 15 er født i Køge, 4 i København, 10 på det øvrige Sjælland og 1
i Jylland;
- 17 er ugifte, og 13 er enker/enkemænd; ingen står noteret som
værende i familie med hinanden, selv om nogle af dem viste sig
at være det, efterhånden som indsamlingen af materialet skred
frem. (Dette har så medført, at i de tilfælde, hvor der var barn
og forældre samtidig på arbejdshuset, er forælderen regnet med i
den primære gruppe og barnet i det yngste slægtsled).
Ud fra disse personer er det forsøgt at finde den enkelte persons omgivende slægt. For at opnå det bedst mulige resultat er udvælgelsen sket efter følgende kriterier:
1. Den person, som var til stede på Køge Bys Arbejdshus d. 1.
februar 1845.
2. Denne persons forældre.
3. Personens forældres øvrige børn samt børnebørn.
4. Alle ægtefæller samt personer, som sammen med de personer, der
hidtil er nævnt, får børn, og de heraf følgende ''halvsøskende''
- men ikke ægtefællernes forældre.
Med dette udgangspunkt er der indsamlet personoplysninger fra mange forskellige kilder (fattigarkivaler, kirkebøger, folketællinger, lægds- og søruller, skifter etc.), og det endelige slægtshistoriske materiale omfatter herefter oplysninger om 211 personer i 15 slægter. Af de oprindelige 30 personer på Køge Arbejdshus indgår de 19 (17 personer i primærgruppen samt 2 børn) i de 15 slægter; der resterer således 11 personer af de oprindelige 30, hvorom man ikke har kunnet finde familieoplysninger. De i datamaterialet medtagne oplysninger om de enkelte personer er yderst varierende i såvel art som omfang helt afhængigt af de kilder, hvori oplysningerne har kunnet findes