Indhold
?
Denne undersøgelse er tredje del af en større undersøgelse af færdiguddannede kvinder i mandefag på erhvervsgymnasialt niveau. Undersøgelsen er en del af BRYT-projektet, som er et fællesnordisk projekt, der skal udvikle og afprøve metoder til at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Første del af den større undersøgelse handlede om kvindernes tilgang til de erhvervsgymnasiale uddannelser i årene 1975-1985. Anden del belyste arbejdsmarkedstilknytningen i 1985 og 1987 for de kvinder, der havde fuldført en erhvervsgymnasial uddannelse i 1975-1985. # De to første dele af undersøgelsen var baseret på analyser på grundlag af totaldækkende registre i Danmarks Statistik; samtlige erhvervsgymnasiale uddannelser, herunder efg- og lærlingeuddannelserne, indgik. (En fjerde undersøgelse i BRYT-projektet er i DDA registreret som DDA-1426: Storstrøms Amtskommunes projekt for kvindelige iværksættere, 1988, ligesom Socialforskningsinstituttets undersøgelse, Kvinder i mandedominerede specialarbejderkurser, 1987 (DDA-1566), behandler tilsvarende problemstillinger). # Den foreliggende tredje del af undersøgelsen bygger på spørgeskemaoplysninger fra en stikprøve af kvinder og mænd, der i perioden 1975-1985 fuldførte en uddannelse inden for udvalgte mandefag. # Hovedformålet er at belyse, hvorledes disse kvinder og mænd har klaret sig på arbejdsmarkedet frem til undersøgelsestidspunktet i 1988. Herved belyses en række aspekter af den såkaldte mandefagsstrategi. # Mandefagsstrategiens formål har været at få flere kvinder ind i mandefag, dvs. fag, som traditionelt udelukkende eller overvejende har været søgt af mænd. Den første del af undersøgelsen viste, at der i perioden 1975-1985 er kommet flere kvinder ind i mandefagene, fx inden for bygge og anlæg samt jern og metal. Kvindernes andel af tilgangen til efg- og lærlingeuddannelserne inden for disse områder er steget, men dog forholdsvis beskedent. # Mandefagsstrategien kan begrundes på flere måder. Fra en ligestillingssynsvinkel har der primært været lagt vægt på at give kvinderne de samme uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder som mænd inden for de mandedominerede områder. Fra arbejdsgiverside har hensigten især været at sikre, at der er tilstrækkelig (kvindelig) arbejdskraft på områder, hvor der forventes at blive mangel på (mandlig) arbejdskraft i fremtiden. # I undersøgelsen indgår i alt 32 enkeltfag inden for efg- og lærlingeuddannelserne på følgende fire hovederhvervsområder: # #- Bygge- og anlægsfag. #- Jern- og metalfag. #- Grafiske fag. #- Engroshandelsfag. # #De to førstnævnte områder hører til de traditionelt mandedominerede områder. Kvindernes andel af tilgangen til de fleste af de udvalgte fag inden for disse områder lå i gennemsnit i perioden 1975-1985 på et par procent eller derunder. På de to sidstnævnte områder er kvindeandelen større, men dog under 25 pct. i de udvalgte fag i 1975-1985. # Undersøgelsen omfatter samtlige kvinder, der i 1975-1985 gennemførte en efg- eller lærlingeuddannelse inden for hvert enkelt af de 32 fag. Desuden indgår et tilsvarende antal mænd (udvalgt tilfældigt), som de pågældende år har afsluttet en uddannelse i de samme enkelte fag. Kvinderne og mændene i undersøgelsen er således fordelt på samme måde efter enkeltfag og uddannelsesår, hvilket gør det muligt at belyse kvindernes situation sammenlignet med mændenes. # Undersøgelsens data blev indsamlet ved hjælp af postspørgeskemaer i forsommeren 1988. Svarprocenten blev 77. I alt indgår 952 mænd og 1016 kvinder i undersøgelsens materiale