Indhold
?
Nærværende undersøgelse beskriver helbredsforholdene i en population af privatboende ældre. Undersøgelsen adskiller sig fra tidligere undersøgelser vedr. ældres helbredsforhold ved at rapportere et bredere spektrum af selvrapporterede helbredsproblemer og ved at have et andet sigte, nemlig:
1) at beskrive ulighederne i helbredsforhold, herunder hvor store
grupper, der er helbredsmæssigt meget belastede, og hvor store
grupper, der er helt raske, dvs. uden kroniske sygdomme,
symptomer og funktionsevneindskrænkninger,
2) at beskrive sammenhængen mellem helbredsforhold og et bredt
spektrum af livsomstændigheder og personlige ressourcer,
3) at beskrive sammenhængen mellem helbredsproblemer og ydelser
fra sundheds- og socialvæsenet, herunder identificere grupper,
som tilsyneladende får for få, for mange eller forkerte
ydelser,
4) at vurdere, hvad helbredsforhold betyder for eventuelt senere
opståede belastninger og kriser og for den måde, hvorpå de
ældre og deres omgivelser mestrer disse belastninger.
Undersøgelsen er det første af en serie danske bidrag til det af EF''s Lægevidenskabelige Forskningsråd igangsatte europæiske forskningsprogram ''Age Care Research Europe''. Ti europæiske lande deltager i dette forskningssamarbejde, og hvert land gennemfører ideelt tre undersøgelser:
a) En survey-undersøgelse af helbred, forbrug af sundhedsydelser,
levekår og personlige ressourcer m.v. i en normalpopulation af
privatboende ældre; populationen genundersøges et eller få år
efter m.h.p. beskrivelse af senere tilkomne belastninger og den
måde, de mestres på, og prædiktorer for god og dårlig aldring.
Formålet med dette delprojekt er at få mere viden om det
forebyggende aspekt: Hvilke faktorer fremmer uafhængighed og
selvstændighed i alderdommen? Hvilke faktorer truer den
uafhængige livsførelse? Survey-undersøgelsen er i Danmark
gennemført i oktober-december 1986 med follow-up undersøgelse i
oktober-december 1990. Det i 1986 anvendte spørgeskema
indeholdt 228 spørgsmål om demografiske og sociale forhold,
levekår, helbred og funktionsevne, socialt netværk og social
støtte, psykologiske ressourcer, livsstil, brug af ydelser fra
social- og sundhedsvæsenet samt forventning om fremtidigt behov
for sådanne ydelser.
b) Detailundersøgelse af samordning og beslutningsprocesser i
sundheds- og socialvæsenet vedrørende tildeling af ydelser til
ældre. Formålet er at studere ældrepolitikken i praksis. Man
anlægger et ''nedefra og op'' perspektiv og beskriver nogle af
ældrepolitikkens virkemidler set med brugernes og
''markarbejdernes'' øjne.
c) Analyser af idealer i sundheds- og socialpolitikken for de
ældre. Dette delprojekt baseres på kildematerialer om
ældrepolitikken samt gennemgang af undersøgelser, som evaluerer
den.
De to førstnævnte projekter gennemføres ideelt - og i det danske delprojekt - i tre geografiske områder: Et storbyområde, et byområde og et landområde