Indhold
?
Sonar opinionsundersøgelser:
----------------------------
Fra august 1989 har Sonar regelmæssigt gennemført undersøgelser af den voksne danske befolknings holdninger til en række emner af dels aktuel, dels samfundsbeskrivende karakter. Disse undersøgelser er gennemført ca. 10 gange årligt, og hver undersøgelse omfatter ca. seks forskellige emner samt spørgsmålet om, hvordan man ville stemme, hvis der på besvarelsesdatoen havde været valg til Folketinget.
Undersøgelserne er alle udført i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten. Valg af emner til den enkelte undersøgelse aftales på et møde mellem Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion og Sonar, idet analyseinstituttet bærer ansvaret for spørgsmålenes formulering.
Følgende basisoplysninger indgår i datamaterialerne:
Husstanden:
- Antal personer i alt
- Husstandsmedlemmernes køn og alder
- Boligtype
- Bil i husstanden
- Geokode-2
Respondenten:
- Fødselsår
- Køn
- Beskæftigelse
- Erhvervskategori
- Medlem af faglig organisation
- Hvis ja: Organisation
- Handlemåde ved sidste valg til Folketinget
- Kørsel i egen bil
Sonar opinionsundersøgelser, 1989:
----------------------------------
I 1989 gennemførte Sonar i alt 5 opinionsundersøgelser. Alle spørgsmål herfra er samlet i undersøgelsen DDA-1674: Sonar opinionsundersøgelser, 1989. Derudover findes de enkelte opinionsundersøgelser som DDA-1675 til DDA-1679. Nærværende opinionsundersøgelse indeholder spørgsmål om:
Partipræference; om respondenten føler sig godt eller dårligt
orienteret om tidens politiske spørgsmål; holdning til en række påstande om landets situation, den almindelige borgers indflydelse og politikerne; læsning af bøger inden for de sidste to måneder; aktuel/sidste bog (hvordan den blev anskaffet, hvornår den udkom, hvilken type litteratur); avislæsevaner; holdning til udvidelsen af åbningstiderne i den nye lov om butikstider; om respondenten vil have gavn af de udvidede åbningstider; om respondenten eller andre fra husstanden har tilknytning til eller er ansat i butiksfagene; hvilke partier regeringen bør søge forlig med om en langsigtet økonomisk politik; om respondenten vil stemme ved kommunalvalget den 21. november; om respondenten vil stemme på et parti/en liste eller på en bestemt kandidat; grunde til at stemme personligt; samt hvilke af en række emner der er af størst betydning for respondentens stemmeafgivelse ved det kommende kommunalvalg.