Indhold
?
Gallup Omnibus Data 1991 består af 16 omnibusundersøgelser, gennemført af AGB Gallup i 1991. I hver af de 16 omnibusser er der dels en række spørgsmål, som går igen fra gang til gang, dels en række specielle spørgsmål (omhandlende aktuelle emner). De gennemgående spørgsmål samt seks specielle spørgsmål omhandlende EF er samlet i årgangsfilen (DDA-1580), mens de enkelte omnibusser (DDA-1718 til DDA-1733) omfatter de gennemgående spørgsmål samt de specielle spørgsmål, der måtte være stillet ved den pågældende omnibus. Gennemgående spørgsmål 1991: Respondentens køn, alder og civilstand; husstandens størrelse, og antal voksne (15 år eller derover) og børn i husstanden samt, hvis der er børn, disses alder; respondentens stilling i husstanden; respondentens uddannelse, beskæftigelsesmæssige status, privat eller offentlig ansættelse og indkomst; husstandens samlede indkomst; husmoderens erhverv; boligens art og ejerforhold til boligen samt bopælens geografiske placering og urbaniseringsgraden; hvilket parti respondenten stemte på ved sidste folketingsvalg (i 1990); hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis der var valg dagen efter interviewet; hvilke politiske spørgsmål respondenten mener, der er de vigtigste for Danmark (forurening/miljøet, arbejdsløsheden, økonomien/betalingsbalancen, sociale og forsorgsspørgsmål, skattetrykket, boligproblemer, sundhedsvæsenet, sikkerhedspolitikken, EF''s Indre Marked, flygtningespørgsmålet) (dette spørgsmål blev ikke stillet i omnibus nr. 16); avislæsevaner; vaner mht. læsning af ugeblade, magasiner etc.; biografbesøg; TV 2 og TV-reklamer; TV-vaner og valg af kanal; brug af nærradio og lokalradio; samt om husstanden kan modtage TV 2 og/eller Scansat/TV3. Specielle spørgsmål 1991:
Følgende specielle spørgsmål blev stillet i alle omnibusserne med undtagelse af bus nr. 04, 10 og 16: Hvad respondenten ville stemme ved en hypotetisk folkeafstemning om dansk tilslutning til EF; hvad respondenten ville stemme ved en hypotetisk folkeafstemning om dansk udmeldelse af EF; om respondenten ved tilstrækkeligt om den politiske union til at tage stilling til, om en sådan union vil være til gavn eller skade for landet; om det økonomiske eller det politiske samarbejde i EF vil få størst betydning for Danmark på længere sigt; holdning til en fortsat udvidelse af det økonomiske samarbejde i en økonomisk union; samt holdning til en fortsat udvidelse af det politiske samarbejde i en politisk union. (Disse specielle spørgsmål er medtaget i årgangsfilen).
I øvrigt er emnerne for de specielle spørgsmål i nærværende omnibus nr. 09:
Vurdering af skattetrykket i Danmark; måder hvorpå skattetrykket kan sænkes (ved effektivisering i den offentlige sektor, ved overførsel af opgaver til den private sektor, ved offentlige besparelser); holdning til privathospitaler; utroskab som skilsmissegrund; om respondenten mener, at man kan få AIDS ved fysisk, men ikke seksuel, kontakt med personer, der har sygdommen; om respondenten tror, at Islam vil blive mere eller mindre udbredt i fremtiden; om en væsentlig udbredelse af Islam ville være til gavn eller skade for verden; hvem respondenten mener har ret i striden mellem israelerne og araberne; holdning til, at Danmark sammen med andre ligestillede lande skulle yde 1% af nationalindkomsten til de underudviklede lande; holdning til en begrænsning af antallet af politiske flygtninge; om man bør forhindre, at danskerne om ca. 40 år (ifølge beregninger) vil være i mindretal i landet; samt om man skal se bort fra humane og medmenneskelige hensyn for at forhindre denne udvikling