Indhold
?
Nærværende undersøgelse er en fortsættelse og videreudvikling af undersøgelsen ''Socialisering og politisk deltagelse i ungdomsårene'' (DDA-0234) fra 1979. Det gælder for begge undersøgelser, at hele det praktiske arbejde i forbindelse med indsamlingen af interviewene er foretaget af Socialforskningsinstituttet. De to undersøgelser minder i øvrigt meget om hinanden, idet en stor del af spørgeskemaet fra 1988 er magen til skemaet fra 1979.
Formålet med undersøgelserne er at beskrive og analysere den inddragelse i det politiske liv, der foregår i ungdomsårene gennem politisk socialisering, deltagelse og rekruttering. Undersøgelserne er foretaget ud fra den grundopfattelse, at det er i ungdomsårene, den grundlæggende sociale stratificering finder sted, og at det i forlængelse heraf også er i denne periode, at den politiske holdningsdannelse og den politiske deltagelse grundlægges. Spørgsmålet om holdningsdannelsen og deltagelsen i ungdomsårene aktualiseres af, at der inden for de sidste år er sket en afgørende ændring af de participationskanaler, der tages i brug af befolkningen. De traditionelle participationskanaler som politiske partier og interesseorganisationer er blevet suppleret med nye i form af ''græsrodsbevægelser''.
Disse participationsmuligheder udnyttes i høj grad netop af unge mennesker. Undersøgelserne tager udgangspunkt i de deltagende individer - ikke i de omtalte organisationsformer.
Undersøgelserne belyser de unges interesse for, viden og information om politik generelt og omfatter desuden oplysninger om partimedlemskab herunder tillidsposter og aktiviteter i et politisk parti. Tilsvarende på interesseorganisationsplanet er de unges medlemskab, tillidsposter og aktiviteter i faglige organisationer (fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer) berørt. Endelig er deltagelse i en række foreninger og bevægelser medtaget. Det drejer sig om foreninger og bevægelser, der tager udgangspunkt i følgende områder:
1) boligen
2) EF-spørgsmål
3) ligestilling mellem kønnene
4) energispørgsmål
5) internationale, mellemfolkelige spørgsmål
6) arbejdsløshedsspørgsmål
7) social- og sundhedspolitiske spørgsmål
8) forbrugergrupper
9) miljøproblemer eller trafikforhold
10) børn og unge.
Desuden er de unges fysiske og psykiske helbredstilstand kort beskrevet og endelig behandles forhold som samlevers beskæftigelse, uddannelse og politiske interesse, arbejdsdelingen i hjemmet og forældrenes beskæftigelse, uddannelse og politiske interesse