Formål
?
Undersøgelsens formål er at kortlægge og analysere udviklingen i organisations-, forenings- og kredsstrukturen på folkeoplysningsområdet og belyse folkeoplysningslovens indvirkning herpå. Det primære formål er altså en evaluering af folkeoplysningsloven, dvs. lovens virkning på kredsene og kredsenes vurdering af loven. Men undersøgelsen tager også sigte på en generel analyse af de frivillige foreninger og kredse inden for det kulturelle og sociale felt i Danmark. Det er således den første undersøgelse i Danmark, hvor det samlede mønster af frivillige kredse afdækkes, og forskellige typer af foreninger og kredse sammenlignes.
Indhold
?
Ved folkeoplysningslovens vedtagelse blev det bestemt, at loven skulle tages op i Folketingssamlingen 1994/95. Som et led i forberedelsen heraf blev en række undersøgelser iværksat. En af disse undersøgelser er denne undersøgelse af kredsene inden for folkeoplysningen.
Undersøgelsen består af tre dele: registrering af frivillige kredse i 17 udvalgte kommuner, spørgeskemaundersøgelse af et udvalg af registrerede kredse og kvalitative interviews med 25 kredse. Det ved spørgeskemaundersøgelsen anvendte skema omfatter en række spørgsmål om kredsens virksomhed, mål og ide med arbejdet, alder, struktur, forhold til lokalsamfundet og landsorganisationerne, økonomi, arbejdsressourcer samt brug og vurdering af folkeoplysningsloven. Endvidere indeholder spørgeskemaet nogle få specifikke spørgsmål til henholdsvis kredse med voksenundervisning og kredse med børn og unge under 25 år.
Parallelt med undersøgelsen af de folkeoplysende kredse er der i de samme kommuner gennemført en undersøgelse af ''frivillige sociale, humanitære og sygdomsbekæmpende'' foreninger og kredse. Undersøgelsen, der omfatter såvel en registrering af disse kredse som et spørgeskema til et udvalg af de registrerede kredse, har som sådan intet med evalueringen af folkeoplysningen at gøre, men undersøgelsen er udformet således, at resultaterne kan bruges i en samlet analyse af forskellene i den frivillige organisering mellem den kulturelle og sociale sektor.
Det er af flere grunde relevant at medtage sociale, sygdomsbekæmpende og humanitære kredse i en sådan undersøgelse. For det første er mange af disse kredse etableret med støtte fra folkeoplysningsmidler (fx er mange selvhjælpsgrupper etableret med støtte fra folkeoplysningens udviklingsarbejde i 1980''erne, som var en forløber for folkeoplysningsloven, og de seneste år med støtte fra 5%-puljen), og der er også enkelte af disse kredse, der får støtte via folkeoplysningsloven (fx Dansk Røde Kors). For det andet er det svært at adskille folkeoplysende kredse fra sociale kredse (fx kredse for ældre og handicappede), og en inddragelse af de sociale grupper ville kunne belyse disses relationer til folkeoplysningen (aktiviteter, støtte m.v.). For det tredje har flere kommuner etableret enhedsforvaltninger, hvor man forsøger at overskride grænsen mellem det sociale og det kulturelle felt. For det fjerde vil en inddragelse af det sociale felt give et mere komplet billede af organisationsmønstret