Indhold
?
#Observas opinionsundersøgelser: #------------------------------- # #Observa (fra 1990 GfK Danmark) har fra 1967 gennemført undersøgelser af holdninger og livsvaner, dels gennem såkaldte prøvevalg (postale valgpanelsundersøgelser) dels gennem mere omfattende interviewbaserede indstillingsundersøgelser. Prøvevalgsundersøgelserne er foretaget jævnligt i hele perioden (ca. 10 gange hvert år), medens indstillingsundersøgelserne kun blev foretaget kvartalsvist i årene 1969 til 1972. Det lange tidsrum med jævnligt indsamlede, ensartede datamaterialer giver muligheder for forskellige tidsserieanalyser, især hvad angår partipræferencer. Andre emner er sædvanligvis mere flygtigt behandlede pga. de vilkår, hvorunder undersøgelserne er foretaget (de er tilrettelagt med offentliggørelse i dagspressen for øje, det dagsaktuelle har været betonet, og emnerne er begrænset til problemkredse, der lader sig beskrive med et mindre antal spørgsmål). Prøvevalgene gennemførtes indtil udgangen af 1971 for dagbladet Aktuelt og fra 1972 for Morgenavisen Jyllands-Posten. Indstillingsundersøgelserne blev udelukkende gennemført for Jyllands-Posten. # # #Observa Prøvevalg 1990: #---------------------- # #I 1990 gennemførte GfK Danmark i alt 11 prøvevalg. Alle spørgsmål herfra er samlet i undersøgelsen DDA-1968: Observa Prøvevalg 1990. Derudover findes de enkelte prøvevalg som DDA-1969 til DDA-1979. # #Nærværende undersøgelse (DDA-1973: Observa Prøvevalg 1990, første maj-undersøgelse) indeholder oplysninger om: # #Partipræference; holdning til ændringer af de demokratiske regler (fx flere folkeafstemninger, direkte valg af ministre); om personer fra andre EF-lande bør kunne købe sommerhus i Danmark; om Gert Petersen bør fortsætte som leder af SF; foretrukken afløser for Gert Petersen; om SF bør fremme sin politik ved at indgå kompromis med regeringen eller ved at indgå i et tættere samarbejde med Socialdemokratiet; foretrukken socialdemokratisk ledet regering; villighed til at kæmpe for Danmark i tilfælde af krig; holdning til at skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag, anløber danske havne; samt holdning til en række trafikale ændringer