Indhold
?
#Observas opinionsundersøgelser: #------------------------------- # #Observa (fra 1990 GfK Danmark) har fra 1967 gennemført undersøgelser af holdninger og livsvaner, dels gennem såkaldte prøvevalg (postale valgpanelsundersøgelser) dels gennem mere omfattende interviewbaserede indstillingsundersøgelser. Prøvevalgsundersøgelserne er foretaget jævnligt i hele perioden (ca. 10 gange hvert år), medens indstillingsundersøgelserne kun blev foretaget kvartalsvist i årene 1969 til 1972. Det lange tidsrum med jævnligt indsamlede, ensartede datamaterialer giver muligheder for forskellige tidsserieanalyser, især hvad angår partipræferencer. Andre emner er sædvanligvis mere flygtigt behandlede pga. de vilkår, hvorunder undersøgelserne er foretaget (de er tilrettelagt med offentliggørelse i dagspressen for øje, det dagsaktuelle har været betonet, og emnerne er begrænset til problemkredse, der lader sig beskrive med et mindre antal spørgsmål). Prøvevalgene gennemførtes indtil udgangen af 1971 for dagbladet Aktuelt og fra 1972 for Morgenavisen Jyllands-Posten. Indstillingsundersøgelserne blev udelukkende gennemført for Jyllands-Posten. # # #Observa Prøvevalg 1993: #---------------------- # #I 1993 gennemførte GfK Danmark i alt 11 prøvevalg. Alle spørgsmål herfra er samlet i undersøgelsen DDA-2003: Observa Prøvevalg 1992. Derudover findes de enkelte prøvevalg som DDA-2004 til DDA-2014. # #Nærværende undersøgelse (DDA-2007: Observa Prøvevalg 1993, anden marts-undersøgelse) indeholder oplysninger om: # #Partipræference; om Dronningen bør træde tilbage, når hun fylder 67 år; holdning til en række påstande om kvinder i TV''s underholdningsprogrammer; om 1. maj fester har overlevet sig selv; stemmeintention ved den kommende folkeafstemning om Edinburgh-aftalen; om Danmark fortsat bør deltage i det internationale Melodi Grand Prix; holdning til en fast forbindelse over Øresund; hyppighed af kirkegang; om kirker også bør kunne anvendes til verdslige formål eller kunne nedlægges, hvis de ofte står tomme; om folkeskolens formålsparagraf bør præcisere, at undervisningen skal foregå på et kristent grundlag; holdning til indførelse af en ombudsmand på en række områder; holdning til indførelse af spiritusforbud i Folketingets restaurant og cafeterier; holdning til anvendelse af radarovervågning ved den dansk-tyske grænse for at imødegå illegale grænseovertrædelser; hvem der bærer hovedansvaret for krigen i det tidligere Jugoslavien; om Danmark bør tage imod flygtninge fra det tidligere Jugoslavien; samt bedømmelse af de enkelte ministres virke