Indhold
?
Undersøgelsen, som blev gennemført i 17 vesteuropæiske lande i 1990, var primært tænkt som en marketing-undersøgelse i de vesteuropæiske lande. Formålet var at måle disse landes forskelle i forbrug af et bredt spektrum af varer og serviceydelser samt at sammenligne abonnenterne på Det Bedste (Reader''s Digest) med den totale population i hvert land.
En række andre, lidt bredere, holdningsspørgsmål er dog også blevet stillet, hvilket gør undersøgelsen interessant og relevant for en langt bredere kreds, end man kunne forvente.
Ud over at måle brugen og besiddelsen af en lang række varer og serviceydelser blev der indhentet oplysninger om folk og familier i Europa og deres holdninger til en lang række spørgsmål, der grupperer sig om følgende emner:
1. Spørgsmål om forbrug og boligudstyr: vurdering af den økonomiske situation i de sidste fem år; klassifikation af levestandarden i ens land sammenliget med andre lande; detaljeret angivelse af type og alder på varige forbrugsgoder; boligudstyr; om husstanden har en have; om hjemmet er udstyret med fritidsanordninger, radioudstyr, computere, telefoner, skrivemaskiner og kameraer; kameratype og film brugt i det sidste år; antal farvefjernsyn eller sort-hvide fjernsyn i husstanden; alder og udstyr på fjernbetjeninger; kabel- eller satellitforbindelse; brug af videobåndoptager.
2. Spørgsmål om bil: besiddelse af privatbil eller firmabil; besiddelse af bil, ordnet efter antal, mærke, model, biltype og fremstillingsår; køb af ny eller brugt bil; om bilen er udstyret med radio, CD-afspiller, båndoptager og biltelefon; antal kørte kilometer årligt; brændstoftype; besiddelse af kørekort; besiddelse og brug af cykel, knallert, cykel med hjælpemotor, scooter eller motorcykel.
3. Oplysning om drikkevaner vedr. sodavand, alkoholfri øl, øl med alkohol, vin og snaps.
4. Holdning til EU: kendskab til medlemslandene; lande som bør inviteres til at tilslutte sig EU; kendskab til ens lands medlemskab af EU og konsekvenser af dette medlemskab på egen levestandard og på Europas fremtid; vurdering af EU''s Indre Marked; de vigtigste mål for EU og holdning til fjernelse af barrierer for mobilitet i EU; fælles kamp mod kriminalitet; om en økonomisk og monetær union bør være et mål i Europa; generel holdning til en europæisk enhed og holdning til genforening af de to Tysklande.
5. Moralopfattelse: social og etnisk tolerance; generel holdning til unge mennesker og til gamle mennesker; tillid til en række institutioner som kirken, militæret, retssystemet, medierne, reklameindustrien, fagforeninger, politiet, det nationale parlament, Europaparlamentet, lokalt selvstyre, internationale firmaer, socialsikring og EU; holdning til velfærdsstaten; holdning til abort; holdning til fremmedarbejdere; holdning til arbejde; karrierorientering; holdning til ægteskab og familie; kvinder og erhvervsarbejde; generel tilfredshed med livet; holdning til religion og kommunisme.
6. Fritid og efteruddannelse: gør-det-selv arbejde udført af medlemmer af husstanden; sportsaktiviteter; bevidsthed omkring helbred og fitness; indtagelse af lavkalorie og alkoholfri drikkevarer; om respondenten er vegetar; om respondenten er ryger; kendskab til fremmedsprog; sprog talt i husstanden; holdning til natur- og miljøbeskyttelse, menneskerettighedsorganisationer, atomkraftværker og atomvåben samt udvidede rettigheder for kvinder; fjernsynsvaner og læsevaner angående ugeblade; tid brugt ugentligt på læsning; antal bøger læst og købt det sidste år; prisen på den dyreste bog købt det sidste år; foretrukken boggenre; bogkøb via postordre; kunde hos Det Bedste; køb af luksusvarer.
7. Ferievaner: ferie i udlandet og i ens eget land; pakketure; ferietype og transportmiddel; ferielande besøgt i de sidste tre år; rejsehyppighed; forretningsrejser for et husstandsmedlem.
8. Diverse: Brug af briller eller kontaktlinser; ansvar for indkøb af madvarer i husstanden; ernæring og brug af halvluksus fødevarer, tobak og alkohol i husstanden; hyppighed af brug af færdigretter; brug af opvaskemidler og rengøringsmidler; brug af plastikemballage og papirhåndklæder; brug af fælles vaskemaskine, vaskeri eller egen vaskemaskine; kæledyr i husstanden og indkøb af dyremad; kirkegang juledag.
9. Økonomi: om respondenten har en bankkonto, en checkkonto og kreditkort; type af forsikringspolicer; type af aktiver.
10. Baggrundsvariable: ugentlig arbejdstid; universitetsgrad; antal ægteskaber; alder ved afslutning af uddannelse; køn og alderstruktur i husstanden; studenter i husstanden; hyppighed af besøg af moder; om respondentens forældre levede sammen, da respondenten var 16 år; antal børn og ideelt antal børn; boligstatus; hvilken etage respondenten bor på; bygningens alder; hvor lang tid respondenten har boet på nuværende bopæl; antal værelser; antal toiletter i boligen; om respondenten ejer et hjem mere; tilfredshed med indkomst; udbytte eller overkudsdeling; abonnement på Det Bedste.
Det følgende spørgsmål blev stillet til kvinder: brug af toiletsager og kosmetik.
Det følgende spørgsmål blev stillet til mænd: brug af toilet- og barbersager