Indhold
?
I forbindelse med overvejelser i Energistyrelsen om nylancering af de eksisterende konsulentordninger, herunder konsulentordninger med hensyn til rumopvarmning og kontrol af mindre fyringsanlæg i boliger, bad styrelsen i foråret 1993 AKF om at evaluere Energikonsulentordningen (EK) og Oliefyrservicebranchens Registreringsordning (OR) for enfamiliehuse. Hovedvægten i evalueringen skulle lægges på EK-ordningen og på effektmåling. Evalueringen skulle også indeholde en økonomisk vurdering af ordningerne.
Inden for rammerne af EK-ordningen gennemfører energikonsulenter såkaldte varmesyn. Et varmesyn er en teknisk gennemgang af en bygnings energimæssige tilstand. Varmesyn udføres i bygninger med byggetilladelse før 1. februar 1979. Energikonsulentens gennemgang resulterer i en varmesynsrapport. Den forudsættes at give
- grundlag for at vurdere bygningens energimæssige tilstand
- forslag til arbejder, der bør gennemføres, og hvad det koster
- en vurdering af de besparelser, der kan forventes opnået.
De spørgsmål, der skal besvares både for OR- og EK-ordningen, er først og fremmest:
1. Bliver de foreslåede foranstaltninger eller justeringer helt
eller delvist gennemført?
2. Hvor meget varme og brændsel spares der?
3. Hvad er nutidsværdien af de gennemførte foranstaltninger set ud
fra hhv. en brugerøkonomisk og en samfundsøkonomisk synsvinkel,
når der også tages hensyn til virkemiddelomkostninger?
Spørgsmålet om, hvilke energibesparende foranstaltninger der gennemføres på grund af varmesynet, besvares for EK-ordningen ved hjælp af 227 telefoninterviews af boligejere, der i 1990 har fået foretaget et varmesyn. Spørgsmålene om, hvor meget energi der spares, og økonomien beregnes herefter ved hjælp af standardforudsætninger om effekten af forskellige energibesparende foranstaltninger og økonomiske forudsætninger, der generelt anvendes i energiplanlægningen. I interviewet stilles endvidere en række andre spørgsmål om interviewpersonens ''oplevelser'' med EK- og OR-ordningerne