Indhold
?
I slutningen af 1970''erne og i 1980''erne var der en del debat omkring kvindernes svage repræsentation blandt universitetsforskerne og om behovet for tiltag for at forbedre kvinders muligheder for at blive ansat i vidensikabelige stillinger. Debatten bar dog ofte tydelige spor af en stor mangel på faktuelle oplysninger om den virkelige udvikling i kønsfordelingen i det videnskabelige personale og især kønsfordelingen i selve rekrutteringen. I tidsrummet 1992-1993 blev der udarbejdet 3 uafhængige undersøgelser, ud fra forskellige indfaldsvinkler og på basis af forskelligt kildemateriale. I varierende omfang og med varierende detaljeringsgrad præsenteredes stort set enslydende faktaoplysninger om antallet af mænd og kvinder i videnskabelige stillinger i universitetssystemet opdelt både på institutioner, stillingskategorier og hovedområder. Alle tre undersøgelser affødte en forholdsvis omfattende offentlig debat om forskellige aspekter i forskerrekrutteringen og om tiltag som kunne fremme en mere ligelig køns- og aldersudvikling blandt det videnskabelige personale. Konklusionerne vedrørende behovet for tiltag mod en øget rekruttering af kvindelige forskere varierede dog mærkbart afhængigt af hvilken af rapporterne som var udgangspunkt for konklusionerne. Bl.a. med udgangspunkt i de tre undersøgelsers resultater og de varierende konklusioner blev der i Folketinget i foråret 1994 afholdt en forespørgelsesdebat om ''Hvad agter regeringen af foretage sig for at sikre en bedre ligestilling mellem mænd og kvinder på universiteterne og de højere læreanstalter?'' Et dagsordensforslag fra Socialistisk Folkeparti, der bl.a. indeholdt forslag om stillinger forbeholdt kvinder kunne ikke samle flertal og blev nedstemt med 92 stemmer mod 9. Der var imidlertid enighed om, at Undervisningsministeriet skulle følge udviklingen i ansættelserne i en treårs periode. På denne baggrund bad Undervisningsministeriet i januar 1995 de 12 universitetslovsinstitutioner om at træffe de nødvendige foranstaltninger til indberetning af kønsfordelte bestandsoplysninger i årene 1995 og 1996. Ministeriet ønskede imidlertidig ikke selv at forestå analysen af materialet, men fandt det hensigtsmæssigt, at selve undersøgelsen udførtes uafhængigt af ministeriet. Undervisningsministeriet indgik derfor en kontrakt med UNI-C, Danmarks IT-center for forskning og uddannelse, om at UNI-C bl.a. på basis af det fra institutionerne indsamlede materiale skulle gennemføre en undersøgelse af kønsfordelingen i det videnskabelige personale og ved besættelsen af videnskabelige stillinger ved universitetslovsinstitutionerne i Danmark i 1993. Analyserne af udviklingen i bestanden af det videnskabelige personale omfatter treårs perioden 1994-1996, men eftersom undersøgelsen gælder udviklingen fra slutningen af 1993 til slutningen af 1996, dvs. fra d. 31.12.1993 til d. 31.12.1996, er undersøgelsesperioden i rapporten som hovedregel betegnet som 1993-1996. Bestandsoplysningerne om det videnskabelige personale er indberettet faktultetsvis eller med en tilsvarende hovedområdeinddeling. Stillinger inden for f.eks. de sundhedsvidenskabelige faktulteter er derfor i sin helhed henregnet til sundhedsvidenskab, mens alle stillinger på Den Kongelige Veterinær- og Landbrugshøjskole (KVL) er henregnet til jordbrugs. og veterinærvidenskab, og alle stillinger på DTU til teknik, til trods for at der i alle tre tilfælde er stillinger, der i princippet i stedet kunne henregnes til naturvidenskab. Det skal bemærkes at teologi er inkluderet i humaniora, og jura i samfundsvidenskab