Indhold
?
I slutningen af 1970''erne og i 1980''erne var der en del debat omkring kvindernes svage repræsentation blandt universitetsforskerne og om behovet for tiltag for at forbedre kvinders muligheder for at blive ansat i videnskabelige stillinger. Debatten bar dog ofte tydelige spor af en stor mangel på faktuelle oplysninger om den virkelige udvikling i kønsfordelingen i det videnskabelige personale og især kønsfordelingen i selve rekrutteringen. I tidsrummet 1992-1993 blev der udarbejdet 3 uafhængige undersøgelser, ud fra forskellige indfaldsvinkler og på basis af forskelligt kildemateriale. I varierende omfang om med varierende detaljeringsgrad præsenteredes stort set enslydende faktaoplysninger om antallet af mænd og kvinder i videnskabelige stillinger i universitetssystemet opdelt både på institutioner, stillingskategorier og hovedområder. Alle tre undersøgelser affødte en forholdsvis omfattende offentlig debat om forskellige aspekter i forskerrekrutteringen og om tiltag som kunne fremme en mere ligelig køns- og aldersudvikling blandt det videnskabelige personale. Konklusionerne vedrørende behovet for tiltag mod en øget rekruttering af kvindelige forskere varierede dog mærkbart afhængigt af hvilken af rapporterne som udgjorde udgangspunktet for konklusionerne. Bl.a. med udgangspunkt i de tre undersøgelsers resultater og de varierende konklusioner blev der i Folketinget i foråret 1994 afholdt en forespørgelsesdebat om ''Hvad agter regeringen af foretage sig for at sikre en bedre ligestilling mellem mænd og kvinder på universiteterne og de højere læreanstalter?'' Et dagsordensforslag fra Socialistisk Folkeparti, der bl.a. indeholdt forslag om stillinger forbeholdt kvinder kunne ikke samle flertal og blev nedstemt med 92 stemmer mod 9. Der var imidlertid enighed om, at Undervisningsministeriet skulle følge udviklingen i ansættelserne i en treårs periode. På denne baggrund bad Undervisningsministeriet i januar 1995 de 12 universitetslovsinstitutioner om at træffe de nødvendige foranstaltninger til indberetning af kønsfordelte bestandsoplysninger i årene 1995 og 1996. Ministeriet ønskede imidlertidig ikke selv at forestå analysen af materialet, men fandt det hensigtsmæssigt, at selve undersøgelsen udførtes uafhængigt af ministeriet. Undervisningsministeriet indgik derfor en kontrakt med UNI-C, Danmarks IT-center for forskning og uddannelse, om at UNI-C bl.a. på basis af det fra institutionerne indsamlede materiale skulle gennemføre en undersøgelse af kønsfordelingen i det videnskabelige personale og ved besættelsen af videnskabelige stillinger ved universitetslovsinstitutionerne i Danmark i 1993. Undersøgelsen har indsamlet oplysninger om de 12 universitetslovs- institutioners ansættelse af personale i videnskabelige stillinger i 1995 og 1996. Undersøgelsen omfatter i princippet samtlige ansættelser i både varige og tidsbegrænsede fultidsstillinger, uanset finansieringskilde. Kliniske professorer er således også omfattet af undersøgelsen, selvom der er tale om deltidsstillinger. For de tidsbegrænsede stillinger gælder, at stillingerne er af mindst 1 års varighed. Vikariater indgår ikke. Samlet omfatter undersøgelsen således stillingskategorierne:
- Professor
- Lektor
- Adjunkt
- Forskningsprofessor
- Forskningslektor
- Forskningsadjunkt
De kliniske professorer er henregnet til professorkategorien. Herudover er der i undersøgelsen medtaget et begrænset antal stillingsbesættelser, som ikke kan henføres til de nævnte kategorier, men hvor institutionerne har fundet, at stillingerne e omfattet af undersøgelsens formål. Der er p.b.a. undersøgelserne udarbejdet en publikation: ''Kvinder og mænd i dansk universitetforskning'', som kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside