| V1 |
DDA studienummer |
| V2 |
DDA løbenummer |
| V3 |
US. nummer 7310 |
| V4 |
Skema type |
| V5 |
Spm. 1: Er De? |
| V6 |
Spm. 2.a: Hvornår er De født? Måned: |
| V7 |
Spm. 2.b: Hvornår er De født? År: |
| V8 |
Spm. 3: Hvilken skoleuddannelse har De? |
| V9 |
Spm. 4: Har De en erhvervsuddannelse? |
| V10 |
Spm. 4.a: Har De en erhvervsuddannelse? Hvilken |
| V11 |
Spm. 6: Er De offentlig eller privat ansat? |
| V12 |
Spm. 7: Har De nogle underordnede/ansatte? Skriv antal (hvis ingen, skriv 0). |
| V13 |
Spm. 8.a: Hvor lang er Deres samlede ugentlige arbejdstid normalt? I hovedbeskæftigelse (antal timer pr. uge). |
| V14 |
Spm. 8.b: Hvor lang er Deres samlede ugentlige arbejdstid normalt? I eventuel bibeskæftigelse (antal timer pr. uge). |
| V15 |
Spm. 9: Har De tidligere været erhvervsmæssigt beskæftiget? |
| V16 |
Spm. 10: Hvor længe er det siden, De sidst var i beskæftigelse? |
| V17 |
Spm. 11.A: Ægtefælle/samlever |
| V18 |
Spm. 11.B: Har De nogle hjemmeboende børn? |
| V19 |
spm. 11.B.1: Ingen hjemmeboende børn |
| V20 |
Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Yngste barns alder |
| V21 |
Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Næstyngste barns alder |
| V22 |
Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Tredieyngste barns alder |
| V23 |
Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Fjerdeyngste barns alder |
| V24 |
Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Femteyngste barns alder |
| V25 |
Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 1. IPs eller ægtefælle/samlevers far |
| V26 |
Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 2. IPs eller ægtefælle/samlevers mor |
| V27 |
Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 3. IPs eller ægtefælle/samlevers søskende |
| V28 |
Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 4. Andre familiemedlemmer |
| V29 |
Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 5. Andre |
| V30 |
Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 6. Ingen andre |
| V31 |
Spm. 12: Er Deres/familiens bolig en ejer- eller en lejerbolig? |
| V32 |
Interviewperson har ægtefælle/samlever |
| V33 |
Spm. 13: Hvor gammel er Deres ægtefælle/samlever? Alder i år |
| V34 |
Spm. 14: Hvilken skoleuddannelse har Deres ægtefælle/samlever? |
| V35 |
Spm. 15: Har Deres ægtefælle/samlever en erhvervsuddannelse? |
| V36 |
Spm. 15.a: Har Deres ægtefælle/samlever en erhvervsuddannelse? Hvis ja, hvilken: |
| V37 |
Spm. 16: Hvad er Deres ægtefælles/samlevers hovedbeskæftigelse for tiden? |
| V38 |
Spm. 17: Er Deres ægtefælle/samlever offentlig eller privat ansat? |
| V39 |
Spm. 18: Har Deres ægtefælle/samlever nogle underordnede/ansatte? |
| V40 |
Spm. 19.a: Hvor lang er Deres ægtefælles/samlevers samlede ugentlige arbejdstid normalt? I hovedbeskæftigelse (Antal timer pr. uge) |
| V41 |
Spm. 19.b: Hvor lang er Deres ægtefælles/samlevers samlede ugentlige arbejdstid normalt? I bibeskæftigelse (Antal timer pr. uge) |
| V42 |
Spm. 20: Har Deres ægtefælle/samlever tidligere været erhvervsmæssigt beskæftiget? |
| V43 |
Spm. 21: Hvor længe er det siden, Deres ægtefælle/samlever sidst var i erhverv? |
| V44 |
Spm. 22: Synes De, at den økonomiske hjælp man alt i alt kan få på bistandskontoret er passende, for stor eller for lille? |
| V45 |
Spm. 23: Tror De, der er nogen, der misbruger bistandshjælpen |
| V46 |
Spm. 24: Har De selv, nogen fra Deres husstand eller nogen De kender, fået økonomisk hjælp fra bistandskontoret inden for de sidste par år? |
| V47 |
Spm. 25: Synes De, at sygedagpengende i almindelighed er passende, for store eller for små? |
| V48 |
Spm. 26: Tror De, der er nogen, der misbruger sygedagpengesystemet? |
| V49 |
Spm. 27: Har De selv, nogen fra husstanden eller nogen de kender, fået sygedagpenge inden for de sidste par år? |
| V50 |
Spm. 28: Synes De, at arbejdsløshedsdagpengene i almindelighed er passende, for store eller for små? |
| V51 |
Spm. 29: Tror De, der er nogen, der misbruger arbejdsløshedsdagpengesystemet? |
| V52 |
Spm. 30: Har De selv, nogen fra Deres husstand eller nogen De kender, fået arbejdsløshedsdagpenge inden for de sidste par år? |
| V53 |
Spm. 31: Synes De, at folkepensionen i almindelighed er passende, for stor eller for lav? |
| V54 |
Dato for interviewets afholdelse |
| V55 |
Måned for interviewets afholdelse |
| V56 |
USNR 7320 |
| V57 |
Standard gult skema Sygdomsbehandling |
| V58 |
Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er ja, hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for nej, hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds ved ikke.) A. Let forhøjet blodtryk |
| V59 |
Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er ja, hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for nej, hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds ved ikke.) B. Gammelmandssukkersyge |
| V60 |
Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er ja, hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for nej, hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds ved ikke.) C. Brækket håndled |
| V61 |
Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er ja, hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for nej, hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds ved ikke.) D. Livmoderkræft |
| V62 |
Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: Nogen skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for ja, hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for nej, hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. Ved ikke benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) A. Let forhøjet blodtryk |
| V63 |
Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: Nogen skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for ja, hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for nej, hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. Ved ikke benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) B. Gammelmandssukkersyge |
| V64 |
Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: Nogen skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for ja, hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for nej, hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. Ved ikke benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) C. Brækket håndled |
| V65 |
Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: Nogen skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for ja, hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for nej, hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. Ved ikke benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) D. Livmoderkræft |
| V66 |
Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) A. Let forhøjet blodtryk |
| V67 |
Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) B. Gammelmandssukkersyge |
| V68 |
Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) C. Brækket håndled |
| V69 |
Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) D. Livmoderkræft |
| V70 |
Spm. 4: Vil De være villig til at betale mere i skat, end De gør nu, hvis De vidste, at pengene gik direkte til sundhedsvæsenet? (Interviewerinstruktion: 4.pr. måned i skat er et gennemsnit for alle skattebetalende danskere inkl. pensionister, studerende og andre med lav skattebetaling.) |
| V71 |
Spm. 5.A: Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: (Interviewerinstruktion: IP må vælge et hvilket som helst beløb. Svar C skal ligge i intervallet mellem svar A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar på A, men ikke med svar på B.) Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale i skat pr. måned af egen lomme? |
| V72 |
Spm. 5.B: Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: (Interviewerinstruktion: IP må vælge et hvilket som helst beløb. Svar C skal ligge i intervallet mellem svar A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar på A, men ikke med svar på B.) Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V73 |
Spm. 5.C: Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: (Interviewerinstruktion: IP må vælge et hvilket som helst beløb. Svar C skal ligge i intervallet mellem svar A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar på A, men ikke med svar på B.) Hvor meget vil De inden for dette interval højest betale? |
| V74 |
Spm. 6.A: Er De enig, delvis enig eller uenig i følgende udsagn? Det er betryggende at vide, at en behandling er til rådighed, såfremt man skulle få brug for den. |
| V75 |
Spm. 6.B: Er De enig, delvis enig eller uenig i følgende udsagn? Hvis man ikke benytter sundhedsvæsenet, burde man få en del af den indbetalte skat tilbage. |
| V76 |
Spm. 6.C: Er De enig, delvis enig eller uenig i følgende udsagn? De, som bruger sundhedssystemet mest, bør også betale mest. |
| V77 |
Spm. 7: Er De villig til at bidrage via skatten til, at visse sundhedsydelser er til rådighed, selv om De ved, at De ikke selv vil få brug for dem, som f.eks. en behandling af brystkræft? (Interviewerinstruktion: Der er tale om villighed til at bidrage til sundhedsvæsenet, selv om man ikke anvender sundhedsvæsenet selv, således at andre kan have glæde af det.) |
| V78 |
Spm. 7.A: Er De villig til at bidrage via skatten til, at visse sundhedsydelser er til rådighed, selv om De ved, at De ikke selv vil få brug for dem, som f.eks. en behandling af testikelkræft? (Interviewerinstruktion: Der er tale om villighed til at bidrage til sundhedsvæsenet, selv om man ikke anvender sundhedsvæsenet selv, således at andre kan have glæde af det.) |
| V79 |
Spm. 8.A: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for let forhøjet blodtryk. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort A igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme pr. måned for en sådan forsikring? |
| V80 |
Spm. 8.B: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for let forhøjet blodtryk. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort A igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V81 |
Spm. 8.C: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for let forhøjet blodtryk. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort A igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget mere vil De inden for dette interval højest betale? |
| V82 |
Spm. 9.A: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for gammelmandssukkersyge. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort B igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme pr. måned for en sådan forsikring? |
| V83 |
Spm. 9.B: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for gammelmandssukkersyge. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort B igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V84 |
Spm. 9.C: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for gammelmandssukkersyge. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort B igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget vil De inden for dette interval højest betale? |
| V85 |
Spm. 10.A: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for brækket håndled I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort C igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme pr. måned for en sådan forsikring? |
| V86 |
Spm. 10.B: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for brækket håndled I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort C igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V87 |
Spm. 10.C: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for brækket håndled I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort C igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget vil De inden for dette interval højest betale? |
| V88 |
Spm. 11.A: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for livmoderkræft I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort D igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den. PS: Hvis IP er en mand, læses ... at købe en forsikring, som garanterer Deres kone/samlever/kæreste behandling på ... Hvis IP er mand og ikke har en kone/samlever eller kæreste, kan han tænke på, hvordan ville han forholde sig, hvis han havde en kone/samlever/kæreste.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme pr. måned for en sådan forsikring? |
| V89 |
Spm. 11.B: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for livmoderkræft I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort D igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den. PS: Hvis IP er en mand, læses ... at købe en forsikring, som garanterer Deres kone/samlever/kæreste behandling på ... Hvis IP er mand og ikke har en kone/samlever eller kæreste, kan han tænke på, hvordan ville han forholde sig, hvis han havde en kone/samlever/kæreste.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V90 |
Spm. 11.C: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for livmoderkræft I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort D igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den. PS: Hvis IP er en mand, læses ... at købe en forsikring, som garanterer Deres kone/samlever/kæreste behandling på ... Hvis IP er mand og ikke har en kone/samlever eller kæreste, kan han tænke på, hvordan ville han forholde sig, hvis han havde en kone/samlever/kæreste.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget vil De inden for dette interval højest betale? |
| V91 |
Spm. 12: Hvor stor var familiens samlede nettoindkomst i sidste måned, dvs. efter at skatten var trukket fra? (interviewerinstruktion: Spørgsmål 12 stilles kun, hvis det gule skema er det sidste i interviewet. Husk vis kort 6.) |
| V92 |
Standard grønt skema Trafiksikkerhed |
| V93 |
Spm. 1.a: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) I bil, hvor De selv sad ved rattet |
| V94 |
Spm. 1.b: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned. I bil i alt: Både som passager og som fører af bil, dvs. inkl. svaret på a.) I bil, i alt |
| V95 |
Spm. 1.c: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) På motorcykel |
| V96 |
Spm. 1.d: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) I bus |
| V97 |
Spm. 1.e: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) I tog |
| V98 |
Spm. 1.f: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) På cykel/knallert |
| V99 |
Spm. 2: Har De selv eller en af Deres nærmeste været ude for en trafikulykke, hvor De eller en af Deres nærmeste kom alvorligt til skade? (Interviewerinstruktion: Ved nærmeste forstås IPs nærmeste familie og bekendte. Det har ingen betydning, hvornår man er kommet til skade.) |
| V100 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) A. Bil |
| V101 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) B. Bus |
| V102 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) C. Til fods |
| V103 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) D. Cykel |
| V104 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) E. Knallert |
| V105 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) F. Motorcykel |
| V106 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) G. Tog |
| V107 |
Spm. 4: Jeg vil bede Dem svare Ja eller Nej til følgende påstande: A. Jeg kan lide at køre hurtigt |
| V108 |
Spm. 4: Jeg vil bede Dem svare Ja eller Nej til følgende påstande: B. Jeg er meget bekymret for at komme ud for en trafikulykke, når jeg kører |
| V109 |
Spm. 5: Tror De, at Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke er større, den samme eller mindre end gennemsnitsdanskerens risiko? |
| V110 |
Spm. 6: Hvor stor tror De, at Deres risiko er for at blive dræbt i trafikken? (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor stor risiko IP selv mener at have for at blive dræbt i en trafikulykke. Hvis IP har svært ved at besvare spørgsmålet, gentages tekst 3. IP må gerne svare forkert. Hvis IP fx. i spørgsmål 5 har svaret større, men i spørgsmål 6 svarer 10 (som er mindre end gennemsnitsdanskerens risiko), skriv da IPs svar og undlad at kommentere det over for IP.) Jeg tror, at min risiko er XX ud af 100. |
| V111 |
Spm. 7: Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme for at køre i bussen med ekstra udstyr? |
| V112 |
Spm. 7: Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V113 |
Spm. 7: Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V114 |
Spm. 7: Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 7.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V115 |
Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 7.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Svar andet: tekst |
| V116 |
Spm. 8: Ved mange trafikulykker undgår de involverede at blive dræbt, men kommer i stedet til skade. Et eksempel på en personskade ved trafikulykker er åbent lårbensbrud. Efter operationen, hvor lårbenet sættes på plads, er den tilskadekomne typisk indlagt i ca. 2 uger. Herefter går der yderligere 3 måneder med genoptræning og behandling ved fysioterapeut til den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvis arbejdet er fysisk krævende, vil det være nødvendigt at finde andet arbejde. Den tilskadekomne vil i resten af sin levetid have smerter i hoften ved gang. Hvert år får ca. 1.oner et åbent brud på lårbenet i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 20 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække lårbenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V117 |
Spm. 8: Ved mange trafikulykker undgår de involverede at blive dræbt, men kommer i stedet til skade. Et eksempel på en personskade ved trafikulykker er åbent lårbensbrud. Efter operationen, hvor lårbenet sættes på plads, er den tilskadekomne typisk indlagt i ca. 2 uger. Herefter går der yderligere 3 måneder med genoptræning og behandling ved fysioterapeut til den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvis arbejdet er fysisk krævende, vil det være nødvendigt at finde andet arbejde. Den tilskadekomne vil i resten af sin levetid have smerter i hoften ved gang. Hvert år får ca. 1.oner et åbent brud på lårbenet i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 20 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække lårbenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V118 |
Spm. 8: Ved mange trafikulykker undgår de involverede at blive dræbt, men kommer i stedet til skade. Et eksempel på en personskade ved trafikulykker er åbent lårbensbrud. Efter operationen, hvor lårbenet sættes på plads, er den tilskadekomne typisk indlagt i ca. 2 uger. Herefter går der yderligere 3 måneder med genoptræning og behandling ved fysioterapeut til den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvis arbejdet er fysisk krævende, vil det være nødvendigt at finde andet arbejde. Den tilskadekomne vil i resten af sin levetid have smerter i hoften ved gang. Hvert år får ca. 1.oner et åbent brud på lårbenet i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 20 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække lårbenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 8.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V119 |
Spm. 8: Ved mange trafikulykker undgår de involverede at blive dræbt, men kommer i stedet til skade. Et eksempel på en personskade ved trafikulykker er åbent lårbensbrud. Efter operationen, hvor lårbenet sættes på plads, er den tilskadekomne typisk indlagt i ca. 2 uger. Herefter går der yderligere 3 måneder med genoptræning og behandling ved fysioterapeut til den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvis arbejdet er fysisk krævende, vil det være nødvendigt at finde andet arbejde. Den tilskadekomne vil i resten af sin levetid have smerter i hoften ved gang. Hvert år får ca. 1.oner et åbent brud på lårbenet i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 20 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække lårbenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 8.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V120 |
Spm. 9: Et andet eksempel på en personskade ved trafikulykker er brud på skinnebenet, som medfører, at den tilskadekomne indlægges i en uge. Det brækkede skinneben bliver, efter at være sat på plads, lagt i gips, som skal sidde på benet i 4 uger. Herefter går der typisk 4 uger med genoptræning, før den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 700 personer et skinneben i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 13 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få et skinnebensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække skinnebenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme for dette sikkerhedsudstyr? |
| V121 |
Spm. 9: Et andet eksempel på en personskade ved trafikulykker er brud på skinnebenet, som medfører, at den tilskadekomne indlægges i en uge. Det brækkede skinneben bliver, efter at være sat på plads, lagt i gips, som skal sidde på benet i 4 uger. Herefter går der typisk 4 uger med genoptræning, før den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 700 personer et skinneben i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 13 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få et skinnebensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække skinnebenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændighed vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V122 |
Spm. 9: Et andet eksempel på en personskade ved trafikulykker er brud på skinnebenet, som medfører, at den tilskadekomne indlægges i en uge. Det brækkede skinneben bliver, efter at være sat på plads, lagt i gips, som skal sidde på benet i 4 uger. Herefter går der typisk 4 uger med genoptræning, før den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 700 personer et skinneben i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 13 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få et skinnebensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække skinnebenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V123 |
Spm. 9: Et andet eksempel på en personskade ved trafikulykker er brud på skinnebenet, som medfører, at den tilskadekomne indlægges i en uge. Det brækkede skinneben bliver, efter at være sat på plads, lagt i gips, som skal sidde på benet i 4 uger. Herefter går der typisk 4 uger med genoptræning, før den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 700 personer et skinneben i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 13 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få et skinnebensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække skinnebenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørrgsmål 9.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V124 |
Spm. 9: Et andet eksempel på en personskade ved trafikulykker er brud på skinnebenet, som medfører, at den tilskadekomne indlægges i en uge. Det brækkede skinneben bliver, efter at være sat på plads, lagt i gips, som skal sidde på benet i 4 uger. Herefter går der typisk 4 uger med genoptræning, før den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 700 personer et skinneben i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 13 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få et skinnebensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække skinnebenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørrgsmål 9.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V125 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme for dette sikkerhedsudstyr? |
| V126 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V127 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V128 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 10.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V129 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 10.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V130 |
Spm. 11: Har De egen bil, eller er der en bil i husstanden, De kan benytte? |
| V131 |
Spm. 12: Hvor mange år regner De med at have bilen endnu? |
| V132 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slags badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle. hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme for denne air-bag? |
| V133 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slags badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle. hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V134 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slags badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle. hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V135 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slags badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 13.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V136 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slads badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 13.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V137 |
Spm. 14: Er der air-bag i Deres bil? (Interviewerinstruktion: Hvis der er bil i husstanden skal blot svares ja eller nej. Deres bil vil sige en bil, der ejes og betales af IP eller IP´s husstand. Hvis IP kun har en firmabil (og ikke nogen han selv ejer) markeres 3.) |
| V138 |
Spm. 15: Forestil Dem, at De kører på en særlig farlig vej. På denne vej er der to forskellige forhold, som samtidig udsætter Dem for en risiko for at blive dræbt i en trafikulykke: A: Det ene forhold medfører en risiko for at blive dræbt i trafikken på 2 ud af 100.Det andet forhold medfører en risiko for at blive dræbt i trafikken på 20 ud af 100.estil Dem endvidere, at De ikke har mulighed for at undgå begge risici, men at De kan vælge at få den ene af dem reduceret. (Interviewerinstruktion: Understreg ved oplæsning af spørgsmålet, at IP samtidig bliver udsat for begge risici og kun har mulighed for at få den ene af dem reduceret.) Hvilken risiko vil De foretrække at få reduceret? |
| V139 |
Spm. 16: Kan De nævne en vej, som De ofte kører en længere strækning på? (Interviewerinstruktion: Spørgsmålet drejer sig om, om IP kan nævne en vej, som han/hun ofte kører. Det er lige meget, hvilken vej IP nævner, blot der bliver kørt en længere strækning på vejen. Dvs. der må ikke være vejkryds, en fodgængerovergang eller lignende. Det har ingen betydning, hvilket transportmiddel der benyttes. Hvis IP så og sige aldrig kører eller bliver kørt, skal IP tænke på en strækning der tilbagelægges til fods.) Hvilken: |
| V140 |
Spm. 17: Hvor mange gange om ugen kører De på denne vej? |
| V141 |
Spm. 18: Hvor mange kilometer kører De ca. på vejen pr. gang? |
| V142 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale i ekstraskat en gang om året for denne forbedring? |
| V143 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V144 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V145 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 19.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V146 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stillies kun, hvis IP besvarer spørgsmål 19.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V147 |
Spm. 20: Tænk på de svar, De har givet på de sidste par spørgsmål om, hvor meget De vil betale for forskellige forbedringer i trafiksikkerheden: Havde De nogle af følgende forhold i tankerne, da De besvarede spørgsmålene? (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvilke faktorer der indgår i det beløb, IP har oplyst at ville betale for større trafiksikkerhed.) A. At en trafikulykke kan betyde, tab af den fremtidige arbejdsindkomst |
| V148 |
Spm. 20: Tænk på de svar, De har givet på de sidste par spørgsmål om, hvor meget De vil betale for forskellige forbedringer i trafiksikkerheden: Havde De nogle af følgende forhold i tankerne, da De besvarede spørgsmålene? (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvilke faktorer der indgår i det beløb, IP har oplyst at ville betale for større trafiksikkerhed.) B. De lidelser en ulykke kan få for de efterladte |
| V149 |
Spm. 20: Tænk på de svar, De har givet på de sidste par spørgsmål om, hvor meget De vil betale for forskellige forbedringer i trafiksikkerheden: Havde De nogle af følgende forhold i tankerne, da De besvarede spørgsmålene? (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvilke faktorer der indgår i det beløb, IP har oplyst at ville betale for større trafiksikkerhed.) C. De materielle skader der sker ved trafikulykker |
| V150 |
Spm. 21: (vis kort 4) På kortet kan De se en slags lineal, der går fra 0 til 100. Forestil Dem nu, at denne lineal måler, hvor alvorligt De kan komme til skade, når De færdes i trafikken. I den ene ende af linealen svarer punktet 0 således til, at der ikke sker Dem noget, mens punktet 100 i den anden ende svarer til, at De bliver dræbt i en trafikulykke Nu vil jeg bede Dem om at placere tre slags personskader ved trafikulykker på linealen, således at afstanden mellem den enkelte skade og linealens ender udtrykker, hvor alvorligt du opfatter den enkelte skade. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om IPs opfattelse af, hvor slemt det er at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke i forhold til at blive dræbt i en trafikulykke. IP skal vælge en værdi mellem 0 og 100, som svarer til IPs opfattelse af, hvor personskaden at få åbent lårbensbrud ligger i mellem yderpunkterne: at færdes i trafikken, uden at der sker uheld og at blive dræbt i et trafikuheld. IP skal se bort fra, hvor stor risikoen er for at få et åbent lårbensbrud og kun vurdere, hvor alvorligt det er at få skaden. Hvis en IP udtrykker ønske om at ændre placering af de tre personskader i spørgsmål 21-23 efter at have placeret dem på linealen, streg de gamle værdier over og skriv de nye.) Hvis De skulle placere personskaden åbent lårbensbrud på linealen ved at give den en værdi mellem 0 og 100, hvilken værdi ville De så give den? |
| V151 |
Spm. 22: (vis kort 4) På kortet kan De se en slags lineal, der går fra 0 til 100. Forestil Dem nu, at denne lineal måler, hvor alvorligt De kan komme til skade, når De færdes i trafikken. I den ene ende af linealen svarer punktet 0 således til, at der ikke sker Dem noget, mens punktet 100 i den anden ende svarer til, at De bliver dræbt i en trafikulykke Nu vil jeg bede Dem om at placere tre slags personskader ved trafikulykker på linealen, således at afstanden mellem den enkelte skade og linealens ender udtrykker, hvor alvorligt du opfatter den enkelte skade. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om IPs opfattelse af, hvor slemt det er at brække skinnebenet i en trafikulykke i forhold til at blive dræbt i en trafikulykke. IP skal vælge en værdi mellem 0 og 100, som svarer til IPs opfattelse af, hvor personskaden at brække skinnebenet ligger i mellem yderpunkterne: at færdes i trafikken, uden at der sker uheld og at blive dræbt i et trafikuheld. IP skal se bort fra, hvor stor risikoen er for at brække skinnebenet og kun vurdere, hvor alvorligt det er at få skaden. Hvis en IP udtrykker ønske om at ændre placering af de tre personskader i spørgsmål 21-23 efter at have placeret dem på linealen, streg de gamle værdier over og skriv de nye.) Hvis De skulle placere personskaden brækket skinneben på linealen ved at give den en værdi mellem 0 og 100, hvilken værdi ville De så give den? |
| V152 |
Spm. 23: (vis kort 4) På kortet kan De se en slags lineal, der går fra 0 til 100. Forestil Dem nu, at denne lineal måler, hvor alvorligt De kan komme til skade, når De færdes i trafikken. I den ene ende af linealen svarer punktet 0 således til, at der ikke sker Dem noget, mens punktet 100 i den anden ende svarer til, at De bliver dræbt i en trafikulykke Nu vil jeg bede Dem om at placere tre slags personskader ved trafikulykker på linealen, således at afstanden mellem den enkelte skade og linealens ender udtrykker, hvor alvorligt du opfatter den enkelte skade. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om IPs opfattelse af, hvor slemt det er at brække håndleddet i en trafikulykke i forhold til at blive dræbt i en trafikulykke. IP skal vælge en værdi mellem 0 og 100, som svarer til IPs opfattelse af, hvor personskaden at brække håndleddet ligger i mellem yderpunkterne: at færdes i trafikken, uden at der sker uheld og at blive dræbt i et trafikuheld. IP skal se bort fra, hvor stor risikoen er for at brække håndleddet og kun vurdere, hvor alvorligt det er at få skaden. Hvis en IP udtrykker ønske om at ændre placering af de tre personskader i spørgsmål 21-23 efter at have placeret dem på linealen, streg de gamle værdier over og skriv de nye.) Hvis De skulle placere personskaden brækket håndled på linealen ved at give den en værdi mellem 0 og 100, hvilken værdi ville De så give den? |
| V153 |
Spm. 24: Hvor stor var familiens samlede nettoindkomst i sidste måned, dvs. efter at skatten var trukket fra? (Interviewerinstruktion: Husk, at det kun stilles, hvis det grønne skema er det sidste i interviewet. Husk - vis kort 6.) |
| V154 |
Interviewdato |
| V155 |
Interviewmåned |
| V156 |
USNR 7320 |
| V157 |
Standard gult skema Sygdomsbehandling |
| V158 |
Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er ja, hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for nej, hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds ved ikke.) A. Let forhøjet blodtryk |
| V159 |
Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er ja, hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for nej, hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds ved ikke.) B. Gammelmandssukkersyge |
| V160 |
Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er ja, hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for nej, hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds ved ikke.) C. Brækket håndled |
| V161 |
Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er ja, hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for nej, hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds ved ikke.) D. Livmoderkræft |
| V162 |
Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: Nogen skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for ja, hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for nej, hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. Ved ikke benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) A. Let forhøjet blodtryk |
| V163 |
Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: Nogen skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for ja, hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for nej, hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. Ved ikke benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) B. Gammelmandssukkersyge |
| V164 |
Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: Nogen skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for ja, hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for nej, hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. Ved ikke benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) C. Brækket håndled |
| V165 |
Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: Nogen skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for ja, hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for nej, hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. Ved ikke benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) D. Livmoderkræft |
| V166 |
Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) A. Let forhøjet blodtryk |
| V167 |
Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) B. Gammelmandssukkersyge |
| V168 |
Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) C. Brækket håndled |
| V169 |
Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) D. Livmoderkræft |
| V170 |
Spm. 4: Vil De være villig til at betale mere i skat, end De gør nu, hvis De vidste, at pengene gik direkte til sundhedsvæsenet? |
| V171 |
Spm. 5: Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: (Interviewerinstruktion: IP må vælge et hvilket som helst beløb. Svar C skal ligge i intervallet mellem svar A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar på A, men ikke med svar på B.) A. Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale i skat pr. måned af egen lomme? |
| V172 |
Spm. 5: Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: (Interviewerinstruktion: IP må vælge et hvilket som helst beløb. Svar C skal ligge i intervallet mellem svar A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar på A, men ikke med svar på B.) B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V173 |
Spm. 5: Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: (Interviewerinstruktion: IP må vælge et hvilket som helst beløb. Svar C skal ligge i intervallet mellem svar A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar på A, men ikke med svar på B.) C. Hvor meget vil De inden for dette interval højest betale? |
| V174 |
Spm. 6: Er De enig, delvis enig eller uenig i følgende udsagn? Det er betryggende at vide, at en behandling er til rådighed, såfremt man skulle få brug for den. |
| V175 |
Spm. 6: Er De enig, delvis enig eller uenig i følgende udsagn? Hvis man ikke benytter sundhedsvæsenet, burde man få en del af den indbetalte skat tilbage. |
| V176 |
Spm. 6: Er De enig, delvis enig eller uenig i følgende udsagn? De, som bruger sundhedssystemet mest, bør også betale mest. |
| V177 |
Spm. 7: Er De villig til at bidrage via skatten til, at visse sundhedsydelser er til rådighed, selv om De ved, at De ikke selv vil få brug for dem, som f.eks. en behandling af brystkræft? (Interviewerinstruktion: Der er tale om villighed til at bidrage til sundhedsvæsenet, selv om man ikke anvender sundhedsvæsenet selv, således at andre kan have glæde af det.) |
| V178 |
Spm. 7.A: Er De villig til at bidrage via skatten til, at visse sundhedsydelser er til rådighed, selv om De ved, at De ikke selv vil få brug for dem, som f.eks. en behandling af testikelkræft? (Interviewerinstruktion: Der er tale om villighed til at bidrage til sundhedsvæsenet, selv om man ikke anvender sundhedsvæsenet selv, således at andre kan have glæde af det.) |
| V179 |
Spm. 8: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for let forhøjet blodtryk. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort A igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme pr. måned for en sådan forsikring? |
| V180 |
Spm. 8: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for let forhøjet blodtryk. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort A igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V181 |
Spm. 8: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for let forhøjet blodtryk. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort A igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget mere vil De inden for dette interval højest betale? |
| V182 |
Spm. 9: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for gammelmandssukkersyge. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort B igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme pr. måned for en sådan forsikring? |
| V183 |
Spm. 9: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for gammelmandssukkersyge. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort B igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V184 |
Spm. 9: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for gammelmandssukkersyge. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort B igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De inden for dette interval højest betale? |
| V185 |
Spm. 10: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for brækket håndled I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort C igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme pr. måned for en sådan forsikring? |
| V186 |
Spm. 10: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for brækket håndled I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort C igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V187 |
Spm. 10: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for brækket håndled I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort C igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De inden for dette interval højest betale? |
| V188 |
Spm. 11: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for livmoderkræft I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort D igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den. PS: Hvis IP er en mand, læses ... at købe en forsikring, som garanterer Deres kone/samlever/kæreste behandling på ... Hvis IP er mand og ikke har en kone/samlever eller kæreste, kan han tænke på, hvordan ville han forholde sig, hvis han havde en kone/samlever/kæreste.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme pr. måned for en sådan forsikring? |
| V189 |
Spm. 11: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for livmoderkræft I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort D igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den. PS: Hvis IP er en mand, læses ... at købe en forsikring, som garanterer Deres kone/samlever/kæreste behandling på ... Hvis IP er mand og ikke har en kone/samlever eller kæreste, kan han tænke på, hvordan ville han forholde sig, hvis han havde en kone/samlever/kæreste.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V190 |
Spm. 11: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for livmoderkræft I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort D igen) (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den. PS: Hvis IP er en mand, læses ... at købe en forsikring, som garanterer Deres kone/samlever/kæreste behandling på ... Hvis IP er mand og ikke har en kone/samlever eller kæreste, kan han tænke på, hvordan ville han forholde sig, hvis han havde en kone/samlever/kæreste.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De inden for dette interval højest betale? |
| V191 |
Spm. 12: Hvor stor var familiens samlede nettoindkomst i sidste måned, dvs. efter at skatten var trukket fra? (Interviewerinstruktion: Spørgsmål 12 stilles kun, hvis det gule skema er det sidste i interviewet. Husk vis kort 6.) |
| V192 |
Standard grønt skema Trafiksikkerhed |
| V193 |
Spm. 1: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) A. I bil, hvor De selv sad ved rattet |
| V194 |
Spm. 1: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned. I bil i alt: Både som passager og som fører af bil, dvs. inkl. svaret på a.) B. I bil, i alt |
| V195 |
Spm. 1: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) C. På motorcykel |
| V196 |
Spm. 1: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) D. I bus |
| V197 |
Spm. 1: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) E. I tog |
| V198 |
Spm. 1: Hvor mange kilometer kørte De i sidste måned? (Interviwerinstruktion: Hvis der har været meget sne på vejene inden for den sidste løbende måned, spørg da om antal kilometer i januar måned.) F. På cykel/knallert |
| V199 |
Spm. 2: Har De selv eller en af Deres nærmeste været ude for en trafikulykke, hvor De eller en af Deres nærmeste kom alvorligt til skade? (Interviewerinstruktion: Ved nærmeste forstås IPs nærmeste familie og bekendte. Det har ingen betydning, hvornår man er kommet til skade.) |
| V200 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) A. Bil |
| V201 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) B. Bus |
| V202 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) C. Til fods |
| V203 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) D. Cykel |
| V204 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) E. Knallert |
| V205 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) F. Motorcykel |
| V206 |
Spm. 3: Forestil Dem, at De skulle besøge et familiemedlem, som bor i nærheden. De kan på turen benytte forskellige transportmidler. Med nogle transportmidler har De større risiko for at komme til skade i en trafikulykke end i andre. (Vis kort 1) Ud for det farligste skriv 1, det næstfarligste 2 osv. (Interviewerinstruktion: I dette spørgsmål skal IP rangordne transportmidlerne efter, hvor stor risiko IP mener, der er forbundet med at benytte dem. IP skal give hver af de seks forskellige transportmidler en værdi fra 1-7, hvor 1 svarer til det farligste transportmiddel, og 7 svarer til det sikreste transportmiddel. Husk at få IP til at give alle transportmidler en værdi. Hvis IP mener, at to transportmidler er lige farlige, forsøg da at få IP til at vælge den farligste. Hvis det er irrelevant for IP at tænke på et familiemedlem, kan blot tænkes på en bekendt eller lignende, som bor i nærheden.) G. Tog |
| V207 |
Spm. 4: Jeg vil bede Dem svare Ja eller Nej til følgende påstande: A. Jeg kan lide at køre hurtigt |
| V208 |
Spm. 4: Jeg vil bede Dem svare Ja eller Nej til følgende påstande: B. Jeg er meget bekymret for at komme ud for en trafikulykke, når jeg kører |
| V209 |
Spm. 5: Tror De, at Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke er større, den samme eller mindre end gennemsnitsdanskerens risiko? |
| V210 |
Spm. 6: Hvor stor tror De, at Deres risiko er for at blive dræbt i trafikken? (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor stor risiko IP selv mener at have for at blive dræbt i en trafikulykke. Hvis IP har svært ved at besvare spørgsmålet, gentages tekst 3. IP må gerne svare forkert. Hvis IP fx. i spørgsmål 5 har svaret større, men i spørgsmål 6 svarer 10 (som er mindre end gennemsnitsdanskerens risiko), skriv da IPs svar og undlad at kommentere det over for IP.) Jeg tror, at min risiko er XX ud af 100. |
| V211 |
Spm. 7: Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme for at køre i bussen med ekstra udstyr? |
| V212 |
Spm. 7: Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V213 |
Spm. 7: Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V214 |
Spm. 7: Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 7.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V215 |
Spm. 7: Forestil Dem, at De har vundet en bustur til Gardasøen i Italien for en person. På denne bustur skal De køre i alt 3.meter. Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på denne bustur er den samme, som hvis De kører det samme antal kilometer i Danmark. De bliver nu kontaktet af busselskabet, som oplyser, at De kan køre til Gardasøen og tilbage i en bus, som har noget ekstra sikkerhedsudstyr i form af bedre bremser og et forstærket karosseri. Hvis De kører med denne bus, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke på turen blive reduceret med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Bortset fra sikkerhedsudstyret er de to busser ens. Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på en bustur. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 7.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Svar andet: tekst |
| V216 |
Spm. 8: Ved mange trafikulykker undgår de involverede at blive dræbt, men kommer i stedet til skade. Et eksempel på en personskade ved trafikulykker er åbent lårbensbrud. Efter operationen, hvor lårbenet sættes på plads, er den tilskadekomne typisk indlagt i ca. 2 uger. Herefter går der yderligere 3 måneder med genoptræning og behandling ved fysioterapeut til den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvis arbejdet er fysisk krævende, vil det være nødvendigt at finde andet arbejde. Den tilskadekomne vil i resten af sin levetid have smerter i hoften ved gang. Hvert år får ca. 1.oner et åbent brud på lårbenet i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 20 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke med 30pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække lårbenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme for dette sikkerhedsudstyr? |
| V217 |
Spm. 8: Ved mange trafikulykker undgår de involverede at blive dræbt, men kommer i stedet til skade. Et eksempel på en personskade ved trafikulykker er åbent lårbensbrud. Efter operationen, hvor lårbenet sættes på plads, er den tilskadekomne typisk indlagt i ca. 2 uger. Herefter går der yderligere 3 måneder med genoptræning og behandling ved fysioterapeut til den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvis arbejdet er fysisk krævende, vil det være nødvendigt at finde andet arbejde. Den tilskadekomne vil i resten af sin levetid have smerter i hoften ved gang. Hvert år får ca. 1.oner et åbent brud på lårbenet i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 20 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække lårbenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V218 |
Spm. 8: Ved mange trafikulykker undgår de involverede at blive dræbt, men kommer i stedet til skade. Et eksempel på en personskade ved trafikulykker er åbent lårbensbrud. Efter operationen, hvor lårbenet sættes på plads, er den tilskadekomne typisk indlagt i ca. 2 uger. Herefter går der yderligere 3 måneder med genoptræning og behandling ved fysioterapeut til den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvis arbejdet er fysisk krævende, vil det være nødvendigt at finde andet arbejde. Den tilskadekomne vil i resten af sin levetid have smerter i hoften ved gang. Hvert år får ca. 1.oner et åbent brud på lårbenet i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 20 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække lårbenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V219 |
Spm. 8: Ved mange trafikulykker undgår de involverede at blive dræbt, men kommer i stedet til skade. Et eksempel på en personskade ved trafikulykker er åbent lårbensbrud. Efter operationen, hvor lårbenet sættes på plads, er den tilskadekomne typisk indlagt i ca. 2 uger. Herefter går der yderligere 3 måneder med genoptræning og behandling ved fysioterapeut til den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvis arbejdet er fysisk krævende, vil det være nødvendigt at finde andet arbejde. Den tilskadekomne vil i resten af sin levetid have smerter i hoften ved gang. Hvert år får ca. 1.oner et åbent brud på lårbenet i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 20 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække lårbenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 8.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V220 |
Spm. 8: Ved mange trafikulykker undgår de involverede at blive dræbt, men kommer i stedet til skade. Et eksempel på en personskade ved trafikulykker er åbent lårbensbrud. Efter operationen, hvor lårbenet sættes på plads, er den tilskadekomne typisk indlagt i ca. 2 uger. Herefter går der yderligere 3 måneder med genoptræning og behandling ved fysioterapeut til den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvis arbejdet er fysisk krævende, vil det være nødvendigt at finde andet arbejde. Den tilskadekomne vil i resten af sin levetid have smerter i hoften ved gang. Hvert år får ca. 1.oner et åbent brud på lårbenet i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 20 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække lårbenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 8.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V221 |
Spm. 9: Et andet eksempel på en personskade ved trafikulykker er brud på skinnebenet, som medfører, at den tilskadekomne indlægges i en uge. Det brækkede skinneben bliver, efter at være sat på plads, lagt i gips, som skal sidde på benet i 4 uger. Herefter går der typisk 4 uger med genoptræning, før den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 700 personer et skinneben i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 13 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få et skinnebensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække skinnebenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V222 |
Spm. 9: Et andet eksempel på en personskade ved trafikulykker er brud på skinnebenet, som medfører, at den tilskadekomne indlægges i en uge. Det brækkede skinneben bliver, efter at være sat på plads, lagt i gips, som skal sidde på benet i 4 uger. Herefter går der typisk 4 uger med genoptræning, før den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 700 personer et skinneben i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 13 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få et skinnebensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække skinnebenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V223 |
Spm. 9: Et andet eksempel på en personskade ved trafikulykker er brud på skinnebenet, som medfører, at den tilskadekomne indlægges i en uge. Det brækkede skinneben bliver, efter at være sat på plads, lagt i gips, som skal sidde på benet i 4 uger. Herefter går der typisk 4 uger med genoptræning, før den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 700 personer et skinneben i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 13 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få et skinnebensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække skinnebenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 9.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V224 |
Spm. 9: Et andet eksempel på en personskade ved trafikulykker er brud på skinnebenet, som medfører, at den tilskadekomne indlægges i en uge. Det brækkede skinneben bliver, efter at være sat på plads, lagt i gips, som skal sidde på benet i 4 uger. Herefter går der typisk 4 uger med genoptræning, før den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 700 personer et skinneben i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 13 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som kan reducere Deres risiko for at få et skinnebensbrud i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække skinnebenet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 9.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V225 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme for dette sikkerhedsudstyr? |
| V226 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V227 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V228 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 10.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V229 |
Spm. 10: En tredje type personskader ved trafikulykker er brækket håndled. Personer som brækker et håndled i en trafikulykke, bliver normalt ikke indlagt, men får i stedet armen i gips på skadestuen. Normalt skal gipsen sidde på armen i 4 uger, hvorefter den skadesramte kan genoptage sit arbejde. Hvert år brækker ca. 3.oner et håndled i en trafikulykke, dvs. at risikoen er ca. 60 ud af 100.år. Forestil Dem, at De kan købe noget sikkerhedsudstyr, som reducere Deres risiko for at brække et håndled i en trafikulykke med 30 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at brække håndleddet i en trafikulykke. PS - Det drejer sig om antal kr. pr. år. Det kan både dreje sig om forbedring af transportmidlet eller af trafikomstændighederne (fx. bedre grusning om vinteren). Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 10.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V230 |
Spm. 11: Har De egen bil, eller er der en bil i husstanden, De kan benytte? |
| V231 |
Spm. 12: Hvor mange år regner De med at have bilen endnu? |
| V232 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slags badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme for denne air-bag? |
| V233 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slags badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V234 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slags badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V235 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slags badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 13.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V236 |
Spm. 13: Nu skal De prøve at forestille Dem, at De modtager et brev fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som oplyser, at De har mulighed for at få monteret en såkaldt air-bag i Deres bil. En air-bag er nærmest en slags badebold, som sidder i rattet eller i bilens paneler, og som bliver pustet op i samme sekund, man kører ind i noget. Hvis denne air-bag bliver monteret foran Deres sæde i Deres bil, vil Deres risiko for at blive dræbt i en trafikulykke med bilen blive reduceret med 20 pct. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 20 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke ved køb af en air-bag til egen bil. Hvis IP har en air-bag i sin bil, skal IP tænke på situationen før han købte en air-bag. PS: Her er tale om et engangsbeløb. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 13.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale:(vis kort 5) D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V237 |
Spm. 14: Er der air-bag i Deres bil? (Interviewerinstruktion: Hvis der er bil i husstanden skal blot svares ja eller nej. Deres bil vil sige en bil, der ejes og betales af IP eller IP´s husstand. Hvis IP kun har en firmabil (og ikke nogen han selv ejer) markeres 3.) |
| V238 |
Spm. 15: Forestil Dem, at De kører på en særlig farlig vej. På denne vej er der to forskellige forhold, som samtidig udsætter Dem for en risiko for at blive dræbt i en trafikulykke: A: Det ene forhold medfører en risiko for at blive dræbt i trafikken på 2 ud af 100.Det andet forhold medfører en risiko for at blive dræbt i trafikken på 20 ud af 100.estil Dem endvidere, at De ikke har mulighed for at undgå begge risici, men at De kan vælge at få den ene af dem reduceret. (Interviewerinstruktion: Understreg ved oplæsning af spørgsmålet, at IP samtidig bliver udsat for begge risici og kun har mulighed for at få den ene af dem reduceret.) Hvilken risiko vil De foretrække at få reduceret? |
| V239 |
Spm. 16: Kan De nævne en vej, som De ofte kører en længere strækning på? (Interviewerinstruktion: Spørgsmålet drejer sig om IP kan nævne en vej, som han/hun ofte kører. Det er lige meget, hvilken vej IP nævner, blot der bliver kørt en længere strækning på vejen. Dvs. der må ikke være et vejkryds, en fodgængerovergang eller lignende. Det har ingen betydning, hvilket transportmiddel der benyttes. Hvis IP så at sige aldrig kører eller bliver kørt, skal IP tænke på en strækning der tilbagelægges til fods.) Hvilken: |
| V240 |
Spm. 17: Hvor mange gange om ugen kører De på denne vej? |
| V241 |
Spm. 18: Hvor mange kilometer kører De ca. på vejen pr. gang? |
| V242 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP helt sikkert gerne vil betale.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) A. Hvor meget vil De i hvert fald gerne betale i ekstraskat en gang om året for denne forbedring? |
| V243 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP under ingen omstændigheder vil betale.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) B. Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? |
| V244 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Husk på, at beløbene på kort 5 kun er forslag, og at IP gerne må oplyse beløb, der ikke står på kortene. Skal måle, hvor meget IP højest vil betale.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) C. Hvor meget vil De højest betale? |
| V245 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 19.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? |
| V246 |
Spm. 19: Forestil Dem nu, at man har fundet ud af, at man kan forbedre denne vej, så risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på vejen bliver reduceret med 30 pct. For at få penge til at gennemføre forbedringen har man valgt at indføre en ekstraskat, som alle borgere i kommunen skal betale en gang årligt. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget IP er villig til at betale for en reduktion på 30 pct. af risikoen for at blive dræbt i en trafikulykke på den vej, IP selv har nævnt i spørgsmål 16. Ved ekstraskat menes et fast beløb, som IP skal betale en gang om året. Undlad i første omgang at oplæse svarkategorierne, men stil blot spørgsmålet. Hvis IP ikke kan besvare spørgsmålet, læses svarkategorierne op. Hvis svaret ikke passer ind i de to svarkategorier, noteres svaret. Stilles kun, hvis IP besvarer spørgsmål 19.C med 0 kr.) Når De tager i betragtning, at det beløb, De betaler i ekstraskat, har De mindre til privat forbrug: (vis kort 5) D. Hvorfor er De ikke villig til at betale noget? Andet, hvad: tekst |
| V247 |
Spm. 20: Tænk på de svar, De har givet på de sidste par spørgsmål om, hvor meget De vil betale for forskellige forbedringer i trafiksikkerheden: Havde De nogle af følgende forhold i tankerne, da De besvarede spørgsmålene? (Interviewerinstriktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvilke faktorer der indgår i det beløb, IP har oplyst at ville betale for større trafiksikkerhed.) A. At en trafikulykke kan betyde, tab af den fremtidige arbejdsindkomst |
| V248 |
Spm. 20: Tænk på de svar, De har givet på de sidste par spørgsmål om, hvor meget De vil betale for forskellige forbedringer i trafiksikkerheden: Havde De nogle af følgende forhold i tankerne, da De besvarede spørgsmålene? (Interviewerinstriktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvilke faktorer der indgår i det beløb, IP har oplyst at ville betale for større trafiksikkerhed.) B. De lidelser en ulykke kan få for de efterladte |
| V249 |
Spm. 20: Tænk på de svar, De har givet på de sidste par spørgsmål om, hvor meget De vil betale for forskellige forbedringer i trafiksikkerheden: Havde De nogle af følgende forhold i tankerne, da De besvarede spørgsmålene? (Interviewerinstriktion: Dette spørgsmål drejer sig om, hvilke faktorer der indgår i det beløb, IP har oplyst at ville betale for større trafiksikkerhed.) C. De materielle skader der sker ved trafikulykker |
| V250 |
Spm. 21: (vis kort 4) På kortet kan De se en slags lineal, der går fra 0 til 100. Forestil Dem nu, at denne lineal måler, hvor alvorligt De kan komme til skade, når De færdes i trafikken. I den ene ende af linealen svarer punktet 0 således til, at der ikke sker Dem noget, mens punktet 100 i den anden ende svarer til, at De bliver dræbt i en trafikulykke Nu vil jeg bede Dem om at placere tre slags personskader ved trafikulykker på linealen, således at afstanden mellem den enkelte skade og linealens ender udtrykker, hvor alvorligt du opfatter den enkelte skade. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om IPs opfattelse af, hvor slemt det er at få åbent lårbensbrud i en trafikulykke i forhold til at blive dræbt i en trafikulykke. IP skal vælge en værdi mellem 0 og 100, som svarer til IPs opfattelse af, hvor personskaden at få åbent lårbensbrud ligger i mellem yderpunkterne: at færdes i trafikken, uden at der sker uheld og at blive dræbt i et trafikuheld. IP skal se bort fra, hvor stor risikoen er for at få et åbent lårbensbrud og kun vurdere, hvor alvorligt det er at få skaden. Hvis en IP udtrykker ønske om at ændre placering af de tre personskader i spørgsmål 21-23 efter at have placeret dem på linealen, streg da de gamle værdier over og skriv de nye.) Hvis De skulle placere personskaden åbent lårbensbrud på linealen ved at give den en værdi mellem 0 og 100, hvilken værdi ville De så give den? |
| V251 |
Spm. 22: (vis kort 4) På kortet kan De se en slags lineal, der går fra 0 til 100. Forestil Dem nu, at denne lineal måler, hvor alvorligt De kan komme til skade, når De færdes i trafikken. I den ene ende af linealen svarer punktet 0 således til, at der ikke sker Dem noget, mens punktet 100 i den anden ende svarer til, at De bliver dræbt i en trafikulykke Nu vil jeg bede Dem om at placere tre slags personskader ved trafikulykker på linealen, således at afstanden mellem den enkelte skade og linealens ender udtrykker, hvor alvorligt du opfatter den enkelte skade. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om IPs opfattelse af, hvor slemt det er at brække skinnebenet i en trafikulykke i forhold til at blive dræbt i en trafikulykke. IP skal vælge en værdi mellem 0 og 100, som svarer til IPs opfattelse af, hvor personskaden at brække skinnebenet ligger i mellem yderpunkterne: at færdes i trafikken, uden at der sker uheld og at blive dræbt i et trafikuheld. IP skal se bort fra, hvor stor risikoen er for at brække skinnebenet og kun vurdere, hvor alvorligt det er at få skaden. Hvis en IP udtrykker ønske om at ændre placering af de tre personskader i spørgsmål 21-23 efter at have placeret dem på linealen, streg da de gamle værdier over og skriv de nye.) Hvis De skulle placere personskaden brækket skinneben på linealen ved at give den en værdi mellem 0 og 100, hvilken værdi ville De så give den? |
| V252 |
Spm. 23: (vis kort 4) På kortet kan De se en slags lineal, der går fra 0 til 100. Forestil Dem nu, at denne lineal måler, hvor alvorligt De kan komme til skade, når De færdes i trafikken. I den ene ende af linealen svarer punktet 0 således til, at der ikke sker Dem noget, mens punktet 100 i den anden ende svarer til, at De bliver dræbt i en trafikulykke Nu vil jeg bede Dem om at placere tre slags personskader ved trafikulykker på linealen, således at afstanden mellem den enkelte skade og linealens ender udtrykker, hvor alvorligt du opfatter den enkelte skade. (Interviewerinstruktion: Dette spørgsmål drejer sig om IPs opfattelse af, hvor slemt det er at brække håndleddet i en trafikulykke i forhold til at blive dræbt i en trafikulykke. IP skal vælge en værdi mellem 0 og 100, som svarer til IPs opfattelse af, hvor personskaden at brække håndleddet ligger i mellem yderpunkterne: at færdes i trafikken, uden at der sker uheld og at blive dræbt i et trafikuheld. IP skal se bort fra, hvor stor risikoen er for at brække håndleddet og kun vurdere, hvor alvorligt det er at få skaden. Hvis en IP udtrykker ønske om at ændre placering af de tre personskader i spørgsmål 21-23 efter at have placeret dem på linealen, streg da de gamle værdier over og skriv de nye.) Hvis De skulle placere personskaden brækket håndled på linealen ved at give den en værdi mellem 0 og 100, hvilken værdi ville De så give den? |
| V253 |
Spm. 24: Hvor stor var familiens samlede nettoindkomst i sidste måned, dvs. efter at skatten er trukket fra? (Interviewerinstruktion: Husk, at det kun stilles, hvis det grønne skema er det sidste i interviewet. Husk - vis kort 6.) |
| V254 |
Eba fødselsår |
| V255 |
Eba køn |
| V256 |
Eba kommune |
| V257 |
Eba udvalg |
| V258 |
Bunkenummer |
| V259 |
Fødselsår |
| V260 |
Køn |
| V261 |
Kommune |
| V262 |
Udvalg |
| Løbenummer |
Ikke betydningsbærende unikt løbenummer skabt under aflevering til arkiv |