Indhold
?
Danskernes kostvaner har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det er veldokumenteret, at en kost med et højt fedtindhold og lavt indhold af frugt og grøntsager øger risikoen for de store folkesygdomme, hjertekarsygdomme og kræft. Også sygdomme som aldersdiabetes og svær overvægt er relateret til nævnte kostsammensætning. Sidstnævnte sygdomme er i dag i stærk stigning både i Danmark og resten af verden. Den første landsdækkende undersøgelse af danskernes kostvaner blev gennemført af Levnedsmiddelstyrelsen (nu Fødevaredirektoratet) i 1985. Undersøgelsen omfattede alene voksenbefolkningen i alderen 15-80 år. Resultaterne viste bl.a., at den danske kost sammenlignet med de officielle anbefalinger for en sund kost havde et for højt indhold af fedt, idet fedtindholdet i gennemsnit var 43% af den samlede energi mod dengang anbefalet højst 35%. Desuden var indholdet af kulhydrater for lavt, idet det i gennemsnit gav 40% af energien mod anbefalet 50-60%. Et markant resultat af undersøgelsen var, at problemerne med en ernæringsmæssigt dårligt sammensat kost var meget bredt fordelt i befolkningen. Det var således mere end 90% af danskerne, der spiste en kost med mere fedt og mindre kulhydrat end anbefalet. Siden 1985 er de nordiske næringsstofanbefalinger revideret. Levnedsmiddelstyrelsen ønskede at gennemføre en ny landsdækkende kostundersøgelse for bl.a. at få viden om, hvorvidt kostvanerne havde udviklet sig i retning af anbefalingerne og for at få et forbedret datagrundlag for den videre indsats for sundere kostvaner. I 1994 blev det økonomiske grundlag for en ny kostundersøgelse sikret, og i 1995 kunne dataindsamlingen gennemføres efter afslutning af en pilotundersøgelse. Data om kostens energifordeling var det centrale i den nye kostundersøgelse. Men undersøgelsen skulle også give grundlag for at vurdere, hvorvidt befolkningen får tilstrækkeligt med nødvendige næringsstoffer og ikke indtager for store mængder af uønskede stoffer gennem kosten. I forebyggelsesprogrammet og folkesundhedsprogrammet fremhæves børn som en gruppe, der bør gøres en særlig indsats for. Blandt andet bør de sikres en sund kost. Da der ikke eksisterede landsdækkende data om børns kost, blev det vigtigt at medtage børn i kostundersøgelsen. Arbejdet med at forbedre danskernes kostvaner gør det nødvendigt med en mere præcis viden om, hvordan kosten er sammensat. Ikke blot i form af næringsstoffer, men også i form af forskellige levnedsmidler og måltider. Der ønskes svar på spørgsmål som: Hvordan ser en typisk dansk morgenmad, frokost og aftensmad ud? Hvilken forskel er der på måltiderne på hverdage og i weekender? Hvilke forskelle er der mellem aldersgrupperne? Hvad kendetegner typisk kosten hos børn og unge? Er måltiderne ved at gå i opløsning? Hvor mange og hvem springer måltider over? Ved hvilke måltider indtages de sunde fødevarer? Ved hvilke spiser man især de usunde? Påstandene om udviklingen i de danske måltider er mange. I medierne præsenteres vi ofte for historier om, at det danske måltid ikke længere eksisterer. At vi nu spiser stående, gående og liggende, hvor som helst og når som helst. Og at disse nye vaner er en af kilderne til vor tids sundhedsproblemer; men kun ud fra mere reel viden kan man vurdere udviklingen fremover, og hvori problemerne med kosten består.