Indhold
?
Formålet med denne rapport at blive klogere på sammenhængen mellem børns hverdagsliv og idrætsvaner, og at belyse og forklare forskelle og ligheder i idrætslivet mellem meget forskellige lokale områder i Danmark.
Siden 1987 har Socialforskningsinstituttet (SFI) gennemført tre landsdækkende undersøgelser af børns kultur- og fritidsaktiviteter (i 1987, 1993 og 1999). Disse undersøgelser tegner et billede af nogle generelle udviklingstendenser i de 7-15 åriges idrætsdeltagelse:
- idrætsdeltagelsen er i denne periode steget støt
- 71% af alle skolebørn gik fast til sport hver uge i 1999
- aldrig har så stor en andel af landets skolebørn deltaget i den organiserede idræt
- idrætsaktiviteter indtager en suveræn førsteplads blandt de organiserede fritidsaktiviteter
- det er stadig de traditionelle idrætsgrene, der har flest deltagere
- af ikke organiserede idrætsaktiviteter er rulleskøjter mest udbredt
- der er stadigvæk kønsforskelle i børns idrætsdeltagelse
- der er stadigvæk forskelle i børns idrætsdeltagelse, som er bestemt af sociale og økonomiske forskelle
- deltagelsen i idrætsforeninger topper i 10-12 års alderen
- af ikke-idrætsaktiviteter er børns forbrug af elektroniske medier steget iøjefaldende
- på trods af væksten i brugen af de elektroniske medier er der fra 1993 til 1999 hverken sket et fald i andelen af børnene, som går til faste fritidsaktiviteter, eller i tidsforbruget til disse (fra 1987 til 1993 er der dog tale om et fald i tidsforbruget på fritids- aktiveterne)
Socialforskningsinstituttets undersøgelser giver et billede af nogle generelle tendenser gældende for et repræsentativt udsnit af børn mellem 7 og 15 år i hele Danmark. Børnene i dette lange alderspænd har det til fælles, at de tilhører samme generation, men alligevel er der stor forskel på at være 7 eller 15 år. Det er to forskellige faser i livet - barndom og starten på ungdommen.
Kultur- og fritidsundersøgelser som SFIïs bygger på tanken om, at menneskers måde at anvende fritiden på i stor udstrækning styres af deres individuelle ressourcer og deres sociale baggrund. Udgangspunktet for disse levevilkårsundersøgelser har derfor været at beskrive, hvordan disse ressourcer udnyttes og er fordelt i befolkningen, fx i forhold til alder, køn og socialgrupper. Levevilkårsundersøgelserne har et ligheds- eller ligestillings- perspektiv, der er ensbetydende med, at lighed i form af udjævnede forskelle tolkes som udtryk for stigende velfærd. Det er også udgangspunktet i SFIïs kultur- og fritidsundersøgelser, både når det gælder voksnes og børns fritidsanvendelse. Denne måde at forstå fritids- og kulturvaner på tager sit udgangspunk i, at forskelle i preferencer og aktivitetsmønstre er relateret til forskellige sociale kategoriseringer.
Hvad der sjældent diskuteres i denne type undersøgelser, er de samfundsmæssige vilkår og samfundsmæssige forandringer, der strukturerer udbudet af fritidsaktiviteter. Heller ikke børnenes totale livssituation med fritidsvaner som en del af et specifikt hverdagsliv eller livsstil/- livsform har været i fokus i den omtalte slags undersøgelser