Indhold
?
I Danmark arbejder ca. 6500 indenfor gartneri og planteskole og ca. 3000 indenfor skovbrug. Herudover er der ca. 67.000 landbrugsbedrifter og ca. 13.000 medhjælpere i landbruget. Hvor stor en del af de beskæftigede indenfor disse grønne områder, der er potentielt pesticideksponerede ved selv at sprøjte, vides ikke, men antallet anslås til ca. 300 indenfor skovbrug, 1000 indenfor gartneri og ca. 30.000 indenfor landbruget. Hertil kommer ca. 1000, der udfører sprøjtning for maskinstationer. Indenfor maskinstation, gartneri og skovbrug kan sprøjtningen udgøre en væsentlig del af arbejdet, mens landmænd typisk kun sprøjter få dage/uger om året. For at sprøjte skal man i dag have sprøjtecertifikat, sprøjtekompetence eller sprøjtebevis. Det har ca. 50.000. Ud over eksponering ved sprøjtning kan pesticideksponering forekomme ved håndtering af behandlede kulturer og afgrøder samt ved at færdes i områder, hvor der er udlagt pesticider. Disse eksponeringsveje går under fællesbetegnelsen re-entry. Denne eksponeringsvej har man kendt siden 1950'erne, hvor man i USA registrerede akutte forgiftninger hos frugtplukkere, der ikke selv sprøjtede. Risikoen for eksponering ved re-entry aktiviteter er i Danmark størst indenfor gartneri og planteskole. De 6500, der arbejder indenfor disse områder, er potentielt pesticideksponerede ved en række almindelige arbejdsrutiner. Eksponeringen ved re-entry aktiviteter i væksthuse er større end ved udendørs arbejde, fordi arbejdet foregår i lukkede rum og kontakten til de behandlede kulturer er mere intens. Eksponeringen i væksthuse med prydplanteproduktion er større end ved grøntsagsproduktion, fordi pesticidforbruget her er størst. Eksponeringen ved sprøjtning (hermed menes alle former for udlægning) bestemmes af hyppighed, pesticid, metode, beskyttelsesudstyr og personlig hygiejne. Der er i Danmark krav om brug af beskyttelsesudstyr ved udlægning af pesticider (afhængig af fareklasse og metode). Derimod har der ikke hidtil været så stærke traditioner for at beskytte sig mod eksponering ved re-entry aktiviteter. Udgangspunktet for undersøgelserne har været, at der i Danmark er mange beskæftigede i væksthuse med prydplanteproduktion, og at eksponeringen ved re-entry aktiviteter her kan være betydelig. Det antages, at det er en af de erhvervsgrupper i Danmark i dag, der er mest pesticideksponerede. Gennem de seneste 20 år er det blevet klart, at en række pesticider kan beskadige den humane testis funktion. Der er ingen kendte humane spermatotoksiske midler i brug i Danmark. der anvendes imidlertid en række pesticider, der i dyreforsøg er fundet spermatotoksiske. Dette er baggrunden for at gennemføre sædkvalitetsstudiet. Hos kvinder har pesticideksponering mest været undersøgt i relation til misdannelser, spontane aborter og dødsfødsler. Der er kun gennemført få studier af betydning af pesticideksponering for evnen til at blive gravid. Der er i dag mulighed for fraværsmelding af gravide, hvis reproduktionstoksisk påvirkning mistænkes. Det betyder, at mange potentielt pesticideksponerede kun er i arbejde, indtil graviditeten er konstateret. Det er derfor nærliggende at undersøge evnen til at blive gravid og dermed eventuel reproduktionstoksisk påvirkning, før graviditeten er konstateret.