Indhold
?
Hjerte-karsygdomme forekommer hyppigt i Danmark. I 1987 døde 26.629 personer af hjerte-karsygomme i Danmark, svarende til 46% af samtlige dødsfald.
Sammenhængen mellem hjerte-karsygdomme og en række "risikofaktorer" er sandsynliggjort i talrige epidemiologiske undersøgelser.
Livsstilsforhold som mangel på motion, tobaksrygning, kostvaner og stress ser ud til at være relateret til sygdomsprocessen. Sammen med legemlige og psykologiske forhold som tilstedeværelse af forhøjet blodtryk, forhøjet blodkolesterol, overvægt og visse personlighedstræk.
Forebyggelse af hjerte-karsygdomme er prioriteret højt i den plan for forebyggelse, som regeringen fremlagde i foråret 1989.
I efteråret 1988 fremlagde forebyggelsesrådet, ved en konference holdt i samarbejde med hjerteforeningen, et idékatalog om forebyggelse af hjerte-karsygdomme. Konferencen og kataloget sigtede mod at få kommuner og amtskommuner til at prioritere forebyggelse af hjerte-karsygdomme. I forbindelse med konferencen udnævntes 2 amter og 3 kommuner til "Hjerteamter/-kommuner". Det var Vejle og Roskilde amter og København, Slangerup og Pandrup kommuner. Der blev dog ikke samtidigt lagt nogen fast plan eller afsat økonomiske ressourcer til forebyggelsen af hjerte-karsygdomme i de 5 lokalområder.
I forebyggelsen af hjerte-karsygdomme er der i princippet to forskellige strategier. En højrisikostrategi og en massestrategi. Højrisikostrategien sigter mod at nå dem, som allerede har en hjerte-karsygdom, eller som har en betydelig risiko for at få sygdommen. Massestrategien består i almene sundhedsfremmende foranstaltninger, rettet mod hele befolkningen,fx. at begrænse tobaksrygning, spise mindre fedt og være mere fysisk aktiv.
I 1989 indledte Slangerup kommune projektet "Slangerup - en hjertesund by". Projektets formål var gennem brede, kulturelle, sociale og pædagogiske aktiviteter at forsøge at påvirke Slangerup-borgernes holdning og levevis på en gavnlig måde i forhold til hjerte-karsygdomme.
Man fokuserede især på:
1. at få færre til at ryge og få flere til at ryge mindre
2. at få flere til at være fysisk aktive
3. at få flere til at spise sundere (mindre fedt)
4. at færre bliver udsat for stress samt at flere lærer at mestre stressbelastning
Projektet skulle løbe over 3 år med en initieringsfase på 1 ½ år (januar 1990 - juni 1991) og en 1-årig forankringsfase (juli 1991 - juli 1992). Det var planen, at i initieringsfasen "skulle så mange borgere som muligt aktiveres til at tilrettelægge og gennemføre så mange sundhedsaktiviteter som muligt". De bedste aktiviteter skulle etableres i forankringsfasen.
Slangerup projektet omfattede alene en massestrategi.
Det er meget få af de sundhedspædagogiske og andre sundhedsfremmende aktiviteter, som i de senere år er iværksat i Danmark, hvis virkning er evalueret, dvs. at man har undersøgt , om det, som blev sat i gang, virkede.
Selv i international sammenhæng er evaluering af sundhedsfremmende virke mangelfuld. Effekten og dermed relevansen af at iværksætte massestrategiske tiltag i forebyggelsen af hjerte-karsygdomme, diskuteres derfor fortsat.
For at belyse effekten af de sundhedsfremmende aktiviteter overfor hjerte-karsygdomme i Slangerup, iværksatte man et sideløbende evalueringsprojekt. Evalueringen skulle tjene flere formål:
1. at belyse befolkningens viden, holdning og adfærd i relation til risikofaktorerne: Rygning, motion, kost og stress - herunder søge at udpege særligt udsatte grupper, (målgrupper for kampagnen).
2. at belyse om det lykkes at nå frem til målgrupperne for kampagnen - herunder målgruppens motivation for og deltagelse i de forskellige aktiviteter, som blev iværksat.
3. at belyse om kampagnen resulterede i, at målgruppen ændrede holdning og adfærd i relation til risikofaktorerne: rygning, motion, kost og stress i en ønsket retning.