Indhold
?
Siden 1997 har Institut for grænseregionsforskning lavet flere undersøgelser af grænsehandelen mellem Danmark og Tyskland. Den seneste undersøgelse fra 1996 viste, at forholdene ikke var ændret siden den foregående undersøgelse i 1991 og grænse- handelen så således ud til at have fundet et stabilt leje efter starten på det indre marked i 1993. Siden efteråret 1998 har der imidlertid været formodninger om, at danskerne igen var begyndt at handle mere syd for grænsen. Årsagerne hertil skulle bl.a. være, at det igen var blevet attraktivt at tanke benzin i Tyskland, ligesom åbningen af Storebæltsbroen skulle have betydet, at flere sjællændere fandt vej til butikker syd for grænsen. For at afdække, hvordan grænsehandelen rent faktisk udviklede sig, bad en gruppe bestående af Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation, Bryggeriforeningen, Dansk Handel og Service, De Samvirkende Købmænd, FDB, HK/Handel, Nærbutikkernes Landsfor- ening, Dansk Supermarked, Danisco Distillers samt Chokolade- og konfekturebranchen i Danmark instituttet om at foretage en ny undersøgelse af grænsehandelen. Den nye undersøgelse blev gennemført i maj 1999, hvor personer i 1114 danske biler, der kørte ind i landet via landegrænsen, besvarede spørgsmål om deres indkøb i Tyskland