Indhold
?
Ulands- og miljøbistanden er et område med mange facetter. Dels er der mange forskellige typer af ulandsbistand (f.eks. humanitær bistand og nødhjælp, mere langsigtet udviklingsbistand gennem forskellige typer af programmer og
NGO-bistanden m.m.). Dels er der mange forskellige synspunkter fremme i den offentlige og politiske debat om ulandsbistanden. Derfor er det ikke frugtbart at arbejde med en snæver definition af ulandshjælp, men i stedet belyse danskernes holdning til en række forskellige synspunkter om ulandshjælpen, herunder en nærmere analyse af hvad
forskellige grupper i befolkningen mener.
De områder der belyses, omfatter følgende:
- Hvor enige eller uenige er danskerne i en række af de begrundelser, der ofte fremsættes af ulandsorganisationer og i medierne, for hvorfor, Danmark skal give ulandshjælp?
- Hvor enige eller uenige er danskerne i nogle af de kritikpunkter, der fremsættes af ulandshjælpen?
- Hvor vigtigt et politisk emne er miljø- og ulandsbistanden for vælgerne; er det højt på vælgernes dagsorden eller ikke?
- Hvad er danskernes holdning til ulandsbistandens niveau - er det for højt, passende eller for lavt?
- Mener danskerne, at Danmark gør for meget eller for lidt for at løse globale miljøproblemer?
- Hvor stor prioritet har ulandshjælpen i sammenligning med andre hensyn - f.eks. andre offentlige udgifter?
- Hvad er danskernes syn på ulandsorganisationer - har de i almindelighed tillid til disse og mener, at de er båret af idealistiske målsætninger? Eller er der udbredt grad af mistillid samt en opfattelse af, at ulandsorganisationer først og fremmest er profitmaksimerende?
- Hvor villig er danskerne til at bidrage til at afhjælpe fattigdom i udviklingslandene samt globale miljøproblemer af ''egen lomme''. Er danskerne parate til at betale en ekstra skat, hvis det kan afhjælpe fattigdom i ulandene og miljøproblemer?
- Hvilke befolkningsgrupper er mere skeptiske eller tilbageholdende på en række områder, og hvilke grupper er mere positivt indstillede overfor ulandshjælpen?