Indhold
?
Ved en række afgørende politiske situationer i de senere år, er spørgsmålet om befolkningens holdninger og synspunkter blev aktualiseret: Hvordan forholder befolkningens holdninger sig til politikernes, og hvordan er befolkningens holdninger blevet til? Ved EU-afstemningerne har det igen og igen vist sig, at befolkningens holdning til EU afveg ganske betydeligt fra politikernes. Og da Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af finansloven fra 1999 vedtog at ændre reglerne for efterlønnen, kom der voldsomme reaktioner i befolkningen. Befolkningens holdninger indgår således i dag som et selvstændigt argument i debatten om politiske spørgsmål og deres løsning. Til trods for at man havde lavet opinionsundersøgelser i Danmark i de seneste 50 år, vidste man forbløffende lidt om, hvordan holdningerne på langt sigt udvikler sig, hvad der skaber periodevise svingninger, og hvorledes sammenhængen mellem holdninger og medier er. Det er dette spørgsmål om, hvorledes danskernes meninger og holdninger dannes, der er det centrale spørgsmål i denne undersøgelse. Undersøgelsen er et led i den danske Magtudregning, der i 1997 blev sat i gang af Folketinget. Magtudredningen skulle i perioden frem til 2003 foretage en analyse af demokrati og magt i Danmark. Opgaven var altså at foretage en analyse af det danske folkestyres situation ved overgangen til det næste årtusinde. Når Folketinget igangsatte magtudredningen var det bl.a. ud fra en bekymring over, at magten var ved at forsvinde væk fra Folketinget. Spørgsmålet var så, hvor magten var forsvundet hen