Indhold
?
Det oksekød, der produceres i EU, kommer hovedsaligt fra malkekøer, som slagtes direkte efter de udtages fra produktionen. Kødet fra disse dyr er kendetegnet ved en betydelig kvalitetsvariation. Kvaliteten kan muligvis forbedres ved at færdigfede dyrene før slagtningen. Systematisk viden om, hvordan produktionsparametre som slutfedning påvirker den spisekvalitet forbrugerne oplever, er dog sparsom. Kun hvis en færdigfedning påvirker kødkvaliteten i en sådan grad, at forskellen opleves af forbrugerne, kan det forventes, at kød fra dyr, som er blevet færdigfedet, vil kunne opnå en merpris, der kan retfærdiggøre de ekstraomkostninger, som en slutfedning medfører. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, om en slutfedning af udsætterkøer påvirker den spisekvalitet, forbrugerne oplever for oksekød. Et yderligere formål er at bidrage til en bedre forståelse af forbrugernes kvalitetsopfattelsesproces i forbindelse med køb, tilberedning og spisning af oksekød. Undersøgelsen er en validering af en tidligere undersøgelse.