Indhold
?
Det er veldokumenteret, at både livsstilsmæssige, biologiske og genetiske faktorer har stor indflydelse på forekomsten af kardiovaskulære sygdomme (CVD) hos voksne, men forsøg på at reducere risikoen for CVD har ikke vist den store effekt, og undersøgelser tyder på, at større succes kan opnås, hvis forebyggelsestiltagene rettes mod børn og unge mennesker.
Selvom de kliniske manifestationer og konsekvenser af risikofaktorerne først viser sig for alvor i voksenlivet, så har flere studier kunnet påvise eksistensen af både livsstilsmæssige, biologiske og genetiske risikofaktorer for CVD hos børn og unge. Uhensigtsmæssige livsstilsvaner og følgevirkningerne heraf, såsom fedme, dyslipidæmi, hypertension og dårlig fysisk form har en tendens til at følge det enkelte individ gennem barndommen og ind i voksenlivet. Dette indikerer, at børn, der allerede i en tidlig alder udvikler en uhensigtsmæssig livsstil med f. eks. rygning, tiltagende fysisk inaktivitet, for højt indhold af mættet fedt og simpelt sukker i maden, vil have øget risiko for CVD i voksenalderen.
Tidlig identifikation af CVD-risikofaktorer/prædiktorer er særdeles vigtigt for at kunne udvikle strategier til forebyggelse af CVD. Det er imidlertid ikke muligt at iværksætte effektive forebyggelsestiltag uden en detaljeret viden om, hvilke faktorer der i særlig grad disponerer til udviklingen af en uhensigtsmæssig CVD-risikoprofil, og faktum er, at vi endnu mangler viden herom.
The European Youth Heart Study havde som overordnet formål at studere personlige, sociokulturelle/socioøkonomiske og livsstilsmæssige faktorers indflydelse på udviklingen af risikofaktorer for hjertekarsygdomme og type II diabetes hos en stor repræsentativ gruppe af børn med forskellige aldre, køn, kulturer og etniske oprindelser.