Indhold
?
Formålet med denne undersøgelse er at se på samspillet mellem familie- og arbejdsliv for indvandrere i Danmark. Mere specifikt ses der på familiemønstre og tilknytningen til arbejdsmarkedet for indvandrere i alderen 18-45 år fra Tyrkiet, Iran og Pakistan, som sammenlignes med en tilsvarende gruppe etniske danskere. Endvidere ses på, hvilke holdninger de forskellige grupper har til arbejdslivet og familielivet.
Forskelle i familiemønstre
De fire grupper, tyrkere, iranere, pakistanere og etniske danskere, er forskellige med hensyn til familiemønstre. Indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan har i gennemsnit flere børn og lever i højere grad i parforhold end danskerne, mens indvandrere fra Iran i gennemsnit har færre børn og i højere grad lever som enlige. Indvandrerne fra Iran er endvidere den gruppe, som er mindst tilfreds med deres familieliv.
Forskelle i beskæftigelse
Beskæftigelsesfrekvensen varierer for grupperne. Beskæftigelsesfrekvenserne for tyrkiske og pakistanske mænd er omtrent på niveau med beskæftigelsesfrekvensen for danske mænd, mens beskæftigelsesfrekvenserne for tyrkiske og pakistanske kvinder er væsentligt lavere end beskæftigelsesfrekvensen for danske kvinder. Det vil sige, at kønsforskellene i beskæftigelsesgraden er meget større for indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan end for etniske danskere. Beskæftigelsesfrekvensen er lavere for de iranske mænd end for de tyrkiske og pakistanske mænd, men til gengæld er kønsforskellen i beskæftigelsesfrekvensen mindre for indvandrerne fra Iran.
Traditionelle opfattelser af køn
Indvandrerne fra Tyrkiet og Pakistan giver udtryk for mere kønstraditionelle holdninger til kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og fordelingen af husarbejdet i hjemmet end indvandrerne fra Iran og danskerne. Indvandrerfamilierne - specielt de tyrkiske og pakistanske - har da også en mere traditionel fordeling af husarbejdet end danske familier. I de tyrkiske og de pakistanske familier laver kvinderne meget mere husarbejde end danske kvinder. Og hvis de har børn, er forskellen endnu større. Familierne har altså i langt større omfang end danske familier indrettet sig traditionelt i forhold til, at manden arbejder og tjener penge, mens kvinden passer hjem og børn.
Typer af beskæftigelse
Når det gælder typen af beskæftigelse, ses det, at indvandrermændene (samt de iranske kvinder) i højere grad end danskere er selvstændige. Det at være selvstændig er i meget høj grad forbundet med lange arbejdsuger og arbejde på skæve tidspunkter (aften, nat eller weekend) for både indvandrere og danskere. Specielt de tyrkiske og pakistanske mænd, som har en meget høj andel selvstændige, arbejder meget hyppigt på skæve tidspunkter. For lønmodtagere gælder det, at indvandrerne typisk har kortere arbejdsuger end danskerne. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at indvandrerne i højere grad end danskere ønsker at arbejde på deltid, men kan skyldes, at de ikke kan finde andet arbejde. Relativt mange af de deltidsansatte mænd (både blandt danskerne og indvandrerne) arbejder på skæve tidspunkter. For indvandrerkvindernes vedkommende gælder det, at de sjældnere end danske kvinder arbejder på skæve tidspunkter. Men hvis de arbejder på skæve tidspunkter, gør de det oftere end de danske kvinder.