Indhold
?
Formålet med surveyen er at opnå en indsigt i, hvilke årsager, som de udsatte lejere har oplevet som udslagsgivende eller medvirkende til, at de er blevet sat ud af deres bolig. Det kan eksempelvis dreje sig om markante ændringer i familieliv, tab af arbejde, opstået sygdom, misbrug og gæld i forbindelse med spil. Desuden kan surveyen bidrage med oplysninger om hvilke forebyggende tiltag, der er gjort fra kommunens og boligorganisationens side i forhold til at undgå en udsættelse samt øvrige iværksatte indsatser som fx behandlingstilbud. Desuden kan der opnås viden om de udsatte lejeres kontakt og samarbejde med de kommunale myndigheder. Baggrundforhold er indhentet for respondenterne via registre.