Søgning » Intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær og sygefravær, screening, 2005
Aflevering 37349
Forskningsdata

Intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær og sygefravær, screening, 2005 (2005-2006)

Alias: Intervention with physical activity for reducing the musculoskeletal system difficulty and sickness absence, 2005-2006


Skabt af ?
Formål ?

-

Indhold ?

Bevægeapparatbesvær forekommer hyppigt i specielt nakke- og skulderregionen blandt arbejdstagere, der udfører stillesiddende ensidigt gentaget arbejde. Den aktuelle viden om forebyggelse og afhjælpning af nakke-/skulderbesvær er begrænset. Nogle undersøgelser understøtter, at intervention med fysisk aktivitet på arbejdspladsen kan mindske forekomsten af bevægeapparatbesvær, mens andre peger på en mere bredspektret intervention. Endvidere mangler der viden om, hvorvidt nedsættelse af bevægeapparatbesvær reducerer antallet af sygedage, og hvilke arbejdstagere der forventes at have størst gavn af en intervention. På baggrund heraf var formålet at undersøge følgende hypoteser: 1) Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet eller sundhedsfremmende information 2) Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for, i hvilket omfang bevægeapparatbesværet reduceres 3) En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet 4) Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før interventionen har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres Ansatte hos SKAT i områderne Nordsjælland-Bornholm (Helsingør, Hillerød, Ballerup), Sydsjælland (Høje Taastrup, Køge, Næstved, Korsør, Maribo) og Hovedcentret (København) var inviteret til at deltage. Undersøgelsen er gennemført som et randomiseret kontrolleret studie, hvor deltagerne ved en cluster randomisering blev inddelt i tre interventionsgrupper. To af grupperne udførte to forskellige træningsformer, og den tredje gruppe fik tilbudt informationer om og instruktion i forskellige sundhedsfremmende tiltag. Kontrolgruppen består af personer med tjenestested i Nærum, Kalundborg og Bornholm. Effektmålingerne er foretaget ved: 1) Spørgeskemaundersøgelser, 2) fysiske tests og 3) spyt- og blodprøver. Endvidere blev der løbende modtaget oplysninger om sygefravær, der blev registreret træningsdeltagelse, og omfanget af computerbrug blev registreret. De overordnede temaer i spørgeskemaerne var: Generelle oplysninger om deltagerne, informationer vedr. arbejdet, bevægeapparatbesvær, fysisk aktivitet, deltagelse i og tilfredshed med interventionen. De fysiske tests bestod af måling af: Højde, vægt og kropssammensætning, blodtryk, kondition vha. cykeltest, maksimal muskelstyrke i skuldre, overarm, hånd, ryg og bug. Målingerne er foretaget før, under og efter interventionen, svarende til januar-februar 2005, maj-juni 2005 og januar-februar 2006.

Tabeller ?

Der er ingen tilgængelig information om tabeller.
Du kan søge om adgang til tabeloplysninger ved at klikke på 'Søg om adgang'.

Dokumentation ?

Der er ingen tilgængelig information om dokumentation.
Du kan søge om adgang til dokumentation ved at klikke på 'Søg om adgang'.

Emneord ?

Der er ingen emneord.

Dækker perioden ?

Fra 01-01-2005 til 01-02-2006.

ID-oplysninger i data ?
  • Ingen