Indhold
?
Der er sket en markant stigning i hyppigheden af tumorer i hjernen hos børn siden midten af 1980''erne, således at hjernetumorer i dag (2000), sammen med leukæmi, er den mest almindelige type af kræft hos børn. Årsagen til denne stigning er stort set ukendt. Formålet med dette studie er at klarlægge, om stigningen for hjernetumorer er reel, eller om stigningen skyldes forbedrede diagnotiske metoder eller ændrede procedurer for registrering af kræft i Danmark. Studiet vil blandt andet klarlægge om stingningen i forekomsten af CNS tumorer falder tidsmæssigt sammen med udbredelsen af MR scanning i Danmark, og om stigningen hovedsagligt sker for de typer hjernecancer, hvor de nye diagnostiske metoder er bedre end de gamle metoder. I cancerregistret identificeres 643 børn, der opfylder undersøgelsens kriterier. For at indsamle optimale datamaterialer, identificeres yderligere 86 mulige cases i LPR, samt 51 cases i to kliniske databaser. Disse to kliniske databser er landsdækkende databser for CNS tumorer hos børn og er etableret af Flemming Gjerris, neurokirurgiske, radioterapeutiske/onkologiske, pædiatriske og neuropatologiske afdelinger landet over. For disse i alt 780 børn indhentes journaleoplysninger fra landets hospitaler. Af disse ekskluderede vi 8 cases på grund af mangelfulde journaloplysninger.