Sammenhængen mellem træning og slidgigt i knæene - translationelle studier af de bagvedliggende mekanismer og effektiviteten, 2011 (2011-2014)
Alias:
Interactions between exercise and pain in knee osteoarthritis - translational studies of involved mechanisms and efficacy, 2011
Formål
?
Undersøgelsen er delt i 4 med hver deres formål:
Formål del 1: at undersøge effekterne af træning på smertesensitiviteten i knæet hos unge raske utrænede personer, og at afdække mekanismerne bag eventuelle ændringer i smertesensitiviteten.
Formål del 2: at undersøge hvordan muskelstyrken i underekstremiteten påvirkes af eksperimentel smerte under muskelstyrketræning.
Formål del 3: at undersøge effekterne af terapeutisk træning på smertesensitiviteten i knæet hos patienter med knæ-OA, og at afdække mekanismerne bag eventuelle ændringer i smertesensitiviteten.
Formål del 4: at undersøge effekten af fysioterapeutisk træning kombineret med farmakologisk inflammationshæmning på patientrapporterede smerter blandt patienter med OA, samt at afdække mulige mekanismer i relation til denne effekt.
Indhold
?
Undersøgelsens 4 dele er udført som følger:
Del 1 er en randomiseret, parallelarm, kontrolleret, assessor-blindet flerinterventionsundersøgelse af træningseffekt på knæleddets smertefølsomhed hos raske, utrænede voksne. Forsøgsdeltagerne bliver randomiseret ligeligt til følgende grupper: kontrol (ingen træning), muskelstyrketræning af knæets muskler, muskelstyrketræning af arm/skulder muskler og kardiovaskulær fitnesstræning. Forsøgsdeltagerne undersøges ved baseline (for randomisering), efter 4 uger, og efter 12 uger (endt træning).
Del 2 er udformet som et randomiseret kontrolleret forsøg med en interventionsperiode pa 12 ugers muskelstyrketræning. Efter indtræden i projektet randomiseres patienterne til to træningsgrupper, der begge gennemfører et 12 ugers styrketræningsprogram efter intraartikulær injektion af enten en hypertonisk (A) eller en isotonisk (B) saltvandsopløsning.
Del 3 er en randomiseret, kontrolleret, assessor-blindet interventionsundersøgelse af træningseffekt på knæleddets smertefølsomhed hos patienter med knæ-OA. Forsøgsdeltagerne randomiseres ligeligt til en aktiv gruppe (fysioterapeutisk træning) og en kontrolgruppe (ingen træning). Forsøgsdeltagerne undersøges ved baseline (for randomisering) og efter 12 uger (endt træning).
Del 4 er en randomiseret, parallelarm, kontrolleret, dobbelt-blindet interventionsundersøgelse af effekten af kombineret farmakologisk inflammationshæmning ved intraartikulær injektion af corticosteroid og fysioterapeutisk træning pa patientrapporteret smerte og funktion, blandt patienter med knæ OA. Forsøgsdeltagerne randomisered ligeligt til en aktiv gruppe og en kontrolgruppe. Forsøgsdeltagerne undersøges ved baseline (for randomisering), efter 14 uger (2 ugers virkningstid af corticosteroid + 12 ugers træning) og efter yderligere 12 uger (26 ugers follow-up).
Tabeller
?
Der er ingen tilgængelig information om tabeller.
Du kan søge om adgang til tabeloplysninger ved at klikke på 'Søg om adgang'.
Dokumentation
?
Der er ingen tilgængelig information om dokumentation.
Du kan søge om adgang til dokumentation ved at klikke på 'Søg om adgang'.
Emneord
?
Der er ingen emneord.
Dækker perioden
?
Fra 01-01-2011 til 31-03-2014.