Indhold
?
10-15 % af alle par lider af infertilitet og antallet af fertilitetsbehandlinger med assisted reproductive technology (ART) er stigende verden over. At være ufrivillig barnløs er forbundet med psykologisk stress og i tillæg er fertilitetsbehandlingen belastende for parrene. De mest belastende tidspunkter i behandlingen er tiden omkring ægudtagning, oplægning af embryoner og ventetiden på at se resultatet af graviditetstesten. Ægudtagningsproceduren angives som værende ubehagelig og smertefuld. Man har tidligere fundet, at smertemestring (coping) har indflydelse på smerteoplevelse, men mekanismerne er uafklarede og det vides ikke om copingstrategier har indflydelse på ægudtagningssmerte. Et stigende antal undersøgelser indikerer, at stress og belastning (distress) kan have en negativ indflydelse på resultater af fertilitetsbehandlingen med ART (dvs. graviditet). Eksisterende stressforskning har primært fokuseret på stress i forhold til barnløshed og behandling, og det er uklart, hvorvidt narturligt forekommende (ikke-fertilitetsrelaterede) stressorer kan influere på graviditetschancer med ART.
Materialer og metode: Deltagere blev udvalgt blandt par, der blev henvist til reagensglasbehandling (IVF) Fertilitetsklinikken ved Skejby Sygehus i perioden oktober 2001 til september 2006. Ud af en samlet kohorte på 1578 par, valgte 809 kvinder, der opfyldte selektionskriterierne, at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen bestod i besvarelse af en række spørgeskemaer om smerteoplevelse ved ægudtagning på forskellige tidspunkter i fertilitetsbehandlingen. Kvinderne udfyldte et baselinespørgeskema (kvinden 1) ved første møde på klinikken omkring 21. cyklusdag, samt et kortere spørgeskema inden (kvinden 2) og efter ægudtagningen (kvinden 3). Kvindens partner udfyldte ligeledes et spørgeskema før (manden 1) og efter (manden 2) ægudtagningen. Endelig udfyldte fertilitetslægen og den assisterende sygeplejerske et kort sprøgeskema før og efter ægudtagningen. Jordemoderen svarede også på nogle spørgsmål omkring oplevelse af kvinden smerter under fødslen. Oversigt over indholdet i spørgeskemaerne: Kvinden 1- Baselinespørgeskema: Spørgmål om socioøkonomiske faktorer, hypokondri vha. SomatoSensory Amplification Scale (SSAS), depressive symptomer vha. Beck Depression Inventory (BDI-II) , angst vha. The State-Trait Anxiety Inventory (STAI X-2), coping med smerte vha. Coping Strategies Questionnaire (CSQ), selvoplevet stress vha.Perceived Stress Scale (PSS-10), stressfulde livsbegivenheder vha. List of Recent Events (LRE), føleleser vha. The Positive and Negative Affect Schedule (PANAS), informationssøgende adfærd som mål for coping med stress vha. Miller Behavioral Style Scale (MBSS) samt spørgsmål omkring oplevelser med tidligere gynækologiske undersøgelser, menstruationssmerter. Kvinden 2 - umiddelbart inden ægudtagning: Spørgsmål omkring positive og negative følelser (PANAS), hormonbehandling og følelser og forventninger i forhold til ægudtagning.
Kvinden 3 - efter ægudtagningen: Spørgsmål omkring oplevelse af ægudtagningen, positive og negative følelser efter ægudtagning (PANAS), oplevelse af kommunikationen med hhv. læge og sygeplejerske. Manden 1- før ægudtagning: Spørgsmål omkring forventninger i forhold til ægudtagning og positive og negative følelser (PANAS).
Manden 2: Spørgsmål omkring oplevelsen af ægudtagningen. Læge og sygeplejerske før og efter ægudtagning: Spørgsmål omkring forventninger til og forløb af ægudtagningen, til lægen desuden en række objektive mål for indgrebet. Kvinden efter fødslen: Spørgmål til hele graviditets- og fødselsforløbet. Jordemoder: Spørgsmål vedr. oplevelse af kvindens fødselssmerter.
Datasættet indeholder data om de 809 kvinder, der deltog i undersøgelsen. Dog indgår kvindernes svar vedr. hele graviditets- og fødselsforløbet samt jordemoderens svar ang. dennes oplevelse af kvindens fødselssmerter ikke. Derimod omfatter datasættet en række afledte variable.